Bibliokrig og Træthed

Stå ret! Reoler på rad og række, klistrede tæt sammen, spækket med den ene iskolde bog efter den anden, som er det en fængslende hær. Hver bog er en kæmpende, blodtørstig kriger, med hver en side, de har i sig, symboliseres deres pirrende erfaring og visdom.

Lugten fra støvet krydrer rummets koncentrerede atmosfære. De udtørrede, stikkende planter hænger med hovederne og hvisker gispende efter noget vand. Sollysets stråler opvarmer stedet, mens planternes trætte blade rammer det hårde stengulv. De udånder en sidste gang. Den uafbrudte pibende tikken fra uret overdøves af buldrende fodskridt.

Den larmende stilhed brager gennem rummet på det lille bibliotek, som var en brændende bombe blevet sprunget. De resterende, overlevende bøger er i chok over situationen og ude af stand til at reagere. De bliver stående fastholdte på deres rækker. Klokken slår 08.00 og biblioteket åbner. Første medarbejder er klar på skansen og en duft af kaffe og håndsprit indtrænger rummet. Den intetanende bibliotekar, med lugtende morgenånde, indtager glædeligt krigszonen, som var det bare et stille bibliotek.

Over den sorte reol med en række bøger der har et tre-centimeters tykt lag støv, befinder sig en svævende paraply, som minder gevaldigt meget om en skinnende sol. Paraplyen giver en bekendt duft, men jeg ved ikke hvad det er. Bøgerne på reolen med edderkoppespind i hjørnet giver en tom følelse, indtil jeg hører en lav hvisken liste forbi mit lille øre kommende bagfra. Det lyder som om der bliver fnist af bøgerne der kommer fra seksualitet afdelingen. ”Typisk børn” tænker jeg. Jeg begynder nu at opdage, at mint smagen i mit tyggegummi løber fra mig, hvor det nu giver smagen af tørt pap. Længere henne ad den lange gang, mellem bogreolerne, går en bibliotekar, som langsomt tirrer bøgerne på reolerne. Hans sko matcher med det beskidte gulv. Jeg kigger fokuseret ned i gulvet, da jeg ubemærket falder i staver. Min muskler bliver voldsomt tunge, og jeg synker roligt længere ned i sofaen. Mine øjenlåg føles som to uimodståelige magneter. Mine øjne lukker varsomt sig sammen, selvom jeg prøver at kæmpe markant imod.