Handelsplads og Automaten

Den automatiske svingdør kører i cirkler som en karrusel i Tivoli. Hver gang døren svinger en omgang lyder en skinger lyd, som små børneskrig.

Et lille barn, en ægte købmand, står i butikkens vindue og venter på sin næste kunde. Han står og skuer ud over bogreolerne efter en potentiel kunde, som et rovdyr på jagt. Jeg får øjenkontakt med ham, smiler og dykker hurtigt ned i min bog igen. Hvorfor valgte jeg også at sætte mig i børneafdelingen?

En kunde dukker op og købmanden hopper op og ned med et smil, der strækker sig fra det ene øre til det andet. Kunden er gammel og rynket, iklædt striktrøje og vanter. Vanter så snavsede at de selv kunne gå. Hun bestiller en kop kaffe. Købmanden går ivrigt til værks med at hælde kaffen op i en kop, og kvinden drikker luften i en slurk.

En ny kunde bestiller en is, en is med 5 kugler. Købmanden er ikke god til at lave iskuglerne helt runde, og isen løber i lange baner ned ad vaflen. Den lille dreng med snottet næse og pjusket hår tager i mod isen og rækker tungen ud for at smage på de usynlige iskugler. Pistacie, nougat, lakrids, saltkaramel og granatæble danser på tungen. Drengen kører en hånd i cirkler på maven og rømmer sig, det smagte simpelthen for godt.

Det var slutningen på endnu en god dag på handelspladsen. Købmanden pakker butikken sammen, tager sin farmor i hånden og går hjemad. Han kigger på mig igen, og jeg vinker til ham. Han fniser smigrende og begraver sit ansigt i farmorens ben og de går gennem svingdøren til den virkelige verden.

Uden at kigge på nogle af de tusinde bøger der står klar til at vælges, er det første børnene gør, altid at løbe hen til mig. Pigen med de lange fletninger komme løbende hen til mig. Hun har det største smil på læberne. ”Julie, tag det roligt”, siger hendes mor med lav stemme. Hendes ansigt lyser op da hun får øje på mig. ”Mor, må jeg ikke nok gøre det?” Det kilder altid når de trykker på mig. Julie afleverer bogen til mig, og siger til sin mor ”Det er min yndlingsbog, de syv små mennesker er så søde.” ”Mener du dværge, skat?” ”Ja, dværgene.”

En mor sidder med sin søn, og kigger op, fra bogen, med et smil, da en dreng kommer løbende med armene som en flyvemaskine. ”Mor, mor, se den her bog”, råber den lille dreng i fuld fart. En pige kommer med sin far i hånden gående hen imod mig. Pigen kigger op og griner, hun giver slip på hånden, og efter 2 sek står hun foran mig. Hun kilder mig, og viser mig bogen, og så går hun hånd i hånd ud ad døren med sin far.