Ro og Biblioteket

Biblioteket 1.m4a

Ro

Jeg kunne høre en stille summen rundt omkring, og jeg sørgede for ikke at larme for meget hver gang jeg rørte på mig. Indimellem kunne jeg dog høre lidt utydelige skingre lyde fra børn der legede ude ved indgangen. Bøgerne stod tæt i lange og farverige rækker på hylderne og de var omhyggeligt stillet op i genre og alfabet. Hver gang jeg rundede et skarpt hjørne fortsatte de kulørte bogrækker i en lang uendelighed. Man kunne slå sig ned i bløde stole der hurtigt opslugte dig, og derfra kunne det være svært at rejse sig igen. Der lå en rolig og fredfyldt atmosfære over stedet, og det var som om tiden gik endnu langsommere end hvad jeg var vant til. Som om tiden sneglede sig afsted. Den tomme lyd samt ekkoet fra små stemmer rundt omkring lå som en tung dyne over biblioteket. Behovet for at snakke højere kunne man mærke presse sig blidt på rundt omkring. Jeg besluttede mig for at have set længe nok på de døende, støvede bøger, og tog endelig de længe ventede, lette skridt mod udgangen.

Biblioteket 1.m4a

Biblioteket

Mine hænder rammer hårdt den kolde og fugtige dør og mine ben fører mig hurtigt indenfor. Den kendte kælderagtige lugt af brugt papir pakket ind i slidte bogomslag møder mig omsider igen. Mine øjne vænner sig straks til den mørke og ufølsomme hall, som dog nu er blevet udsmykket med julehjerter foldet af gyldent bogpapir. Jeg går mod det svagt belyste hjørne, og en dyb velkendt stemme møde mine øre før mine øjne. I den måneformede uldbelagte stol, som altid knirker når man sætter sig, sidder den ældre herre med stokken lænet op ad væggen, og brillerne langt nede på næsen, dybt begravet i den kolossale bog om første verdenskrig. Duften af den spydige friske gran, hvis lange stikkende grønne nåle rækker ud efter en når man endelig får en pause fra hverdagens hurlumhej, når langsomt min næse. Jeg bevæger mig længere ind skoven af bøger, som en labyrint så umulig, som at nålen i en høstak. I det fjerne hører jeg svagt en bunke bøger falde til jorden, med et frygtindgydende brag, og med et står jeg igen blandt de utallige forglemte bøger.