Planten og Planten2

Jeg kan mærke vandet som bliver hældt på mig, det er meget dejligt. Der er mange mennesker, jeg tror det er en børnehave, som er på besøg. Børnene løber rundt og skriger deres lunger ud. Aaaaaav, de lorteunger hev lige et blad af mig, av. De små børn er i hvert fald ikke mine yndlingsmennesker, de er her næsten hver uge og leger på vores legeplads, og løber rundt og skriger på biblioteket hvor man rigtigt skal være stille. De er lige gået udenfor heldigvis, så nu er der kun gamle mennesker og en enkelt studerende. Jeg kan se, at den studerende leder efter en bog om bøgetræer, måske skal han have en naturfagsprøve. Manden med hatten sidder bare og læser og kigger på bøger. Manden med hatten, læser noget om fodbold kan jeg se, han er meget koncentreret om bogen, han har næsten hele næsen nede i bogen. Der plejer at være meget stille og rart på biblioteket, undtagen når de små børn er på besøg her. Jeg kan mærke vinden gennem mine blade. Jeg håber det blad, som blev hevet af mig, kommer igen, fordi bladene varmer mig. Jeg er blevet placeret over i hjørnet ved det store vindue, Solen varmer mine blade, og varmer dejligt. Salen jeg står på, er også meget stor med mange bogreoler.

Endelig tænker jeg. Jeg kan se bibliotekaren nærme sig, med en kande vand. Det er flere dage, måske endda flere uger siden at jeg har fået vand og jeg kan mærke at mine blade er begyndt at visne. Jeg får som regel ikke nok vand, og jeg er så småt begyndt at vænne mig til tanken om, at jeg ikke har mange måneder, måske endda kun uger tilbage. Bibliotekaren er stort set det eneste tegn på liv jeg har set hele dagen, udover rengøringspersonalet som kommer hver morgen. Rundt omkring mig er der fyldt med bøger. Jeg står ved alle selvbiografierne, og hører derfor tit folk snakke om alle de vilde film- og sportsstjerner rundt omkring i verden. Tanken om at jeg aldrig kommer til at kunne læse nogen af bøgerne pirrer mig helt vildt. Det samme gør tanken om at jeg aldrig nogensinde vil komme ud og se verden, og at jeg er tvunget til at blive her. I det mindste er der et lille vindue ved siden af mig hvor der kommer sollys ind et par timer om dagen. Det er klart de bedste timer på hele døgnet, når jeg kan mærke de varme solstråler gennem vinduet. Nu slukker bibliotekaren alle skærmene, lukker vinduerne, og sætte stolene på plads. Det er et tegn på at biblioteket skal til at lukke, og at jeg endnu engang skal overleve den lange kedelig nat.