Mislykket og Mødet
Mislykket
Mislykket.mp3Blandt de høje stålreoler fyldt med gamle støvede bøger i historie-sektionen, stod Tanja og kiggede på ham gennem en lille sprække mellem to af bøgerne. Hans nøddebrune og letgenkendelige øjne var dybt begravet i en tyk bog med rødt omslag.
”Øhm… hej Jacob”
”Årh hej, jeg så dig slet ikke.”
”Hvad læser du?”
”Bar’ en eller anden bog om nogen russere. Ikke noget specielt.”
”Cool nok… Hvad laver du her?”
”Jeg er her skam bare for at låne bøger. Hva’ ellers?”
”Årh ja, selvfølgelig. Dumt spørgsmål.”
”Fuck, fuck, fuck” hviskede Tanja for sig selv, mens hun med hastige skridt og rystende hoved forsvandt ud gennem hovedbibliotekets spejlblanke glasdøre. Hvis ikke han allerede tænkte, hun var skør, så gjorde han det da i hvert fald nu.
Mødet
MødetDet er en helt almindelig hverdagsaften. Sneen falder tungt på vinduet, men på biblioteket er der varmt og tørt. Her er kun en mumlen at høre, og overalt hænger gran og guirlander. Henne i hjørnet ved den røde lænestol og det store vindue står en mand og en kvinde.
”Endelig, der var den…”
”Hov, undskyld jeg så slet ikke, at du også havde fat i bogen”
”Hov nej, det må du undskylde. Jeg blev vist lidt ivrig.”
Kvinden smiler og tager et skridt tilbage.
”Men tag du den bare.”
”Er du sikker?”
”Helt sikker. Et fænomenalt valg af en bog”
Mandens øjne lander på forsiden, hvorefter han rækker bogen frem mod hende med et nik.
”Ja, 1’eren og 2’eren fangede mig virkelig. Men øh så snupper jeg da den, hvis du virkelig mener det?”
Hun tager bogen og deres hænder strejfer hinanden. Hun lader hendes hånd blive der et sekund længere, før hun tager imod bogen.
”Jeg mener det helt og aldeles… men måske vi så kunne… nej øh, men i hvert fald, det var hyggeligt at snakke med dig - og god læselyst”
Manden smiler kort og kigger derefter hurtigt væk.
”Jo tak, men øh hvad mener.. hvad kunne vi?”
Kvinden rækker armen ud, men fortryder og lader den i stedet falde akavet tilbage.
”Jo øh altså jeg tænkte bare på, om vi måske skulle drikke en kop kaffe sammen en dag? Hvis altså du har tid… og lyst selvfølgelig.”
”Jo bestemt, det lyder da hyggeligt, faktisk… har du tid nu?”
Deres stemmer forsvinder ned af den hyggelig belyste biblioteksgang, ud ad hoveddøren og ud i det dunkle snevejr.