Ubeslutsom og Tude trin

Ubeslutsom

En hverdags start, en sjælden stilhed på dette livsfyldte sted, en rød kind med en kold næse, en kulde der suser gennem gange og kroppe, en følelse af efterladt men dog godt brugt, en overvældende træthed, dog tryghed, en bolds brud på roen, en ro dog fyldt af baggrundsstøj

en rystende nøgle på arbejde, et råb efterfulgt af en omfavnende hilsen, et halvkvalt grin i nærheden, en spirende stemning af frihed, et ur der bestemmer fremtiden, en selvvalgt fremtid, et håb på frihed, en grå frihed kun sjældent rørt af solskin, et møde mellem venner og bekendte, et smil forekommet af lettelse, en travl gang med et af utal blikke, en hverdags afslutning

Tude trin

Stedet ingen lægger mærke til, men bruger hver dag.

Alle bruger det, men er fuldstændig ligeglade.

Gelænderet står bundet fast og er urokkeligt.

Huden er skrabet til blods

Kolde betontrin lange som var de uendelige.

Trinene er triste og deprimerede.

Man kan høre trinene fælde en tåre, hver gang der er frikvarter.

Ligeså som dem der skal op ad dem.

De er udmattede.

Slidte som en elevs morgentrætte mandagsansigt.

De venter på, at klokken ringer 15:10, og skoledagen er forbi.

Nu kan de slappe af.

Ikke flere mennesker der skal trampe med deres fødder, ligesom en elefant der har opdaget en mus.

Pause indtil næste morgen hvor helvede starter på ny.