Gangen og Stilstand

Gangen

” Åå hvad laver vi bror? ”

” Ikke så meget har lige haft billedkunst, hvad med dig?”

”Jeg har lige haft fysik, jeg skal til at have spansk nu, i sproglokalet. ”

” Har du haft lektier for? ”

”Nej, jeg ville heller ikke kunne nå det var på arbejde til kl 00:00”

” Det var en sent lukkevagt du havde”

” Ja, er du sindssyg der var meget arbejde jeg skulle bringe pizzaer ud til kl 23 i går aftes, hvad med dig var du på arbejde i går?”

”Nej, jeg tog i fitness i stedet for, jeg tænkte nu når jeg ikke skal på arbejde kan jeg lige så godt tage op og træne”

”Det altid godt med lidt træning, men fortæl mig det her maling der er på væggen på vej ned til bogkælderen, er det noget i også får lov til at lave nu når i har billedkunst”

”Nej, det tror jeg ikke, jeg ved faktisk engang om det er nogen fra skolen som har tegnet det”

”Når jaer okay men kan du lige tjekke hvad klokken er? ”

” klokken er 9:43 shit jeg skal skynde mig jeg skal hele vejen hen til blok 7”

” Du må heller skynde dig god time”

” Tak og i lige måde”

Stilstand

Det har været koldt længe nu, ikke at kulde er noget der genere mig. Jeg kan faktisk ikke mærke det, men når folk går forbi mig med huer og store dunjakker, kan jeg kun gå ud fra at de går og fryser. Når det er sommer, ser de ud til at være i lidt bedre humør. Så går pigerne rundt i nederdele, og lårkorte shorts. Drengene en T-shirt. Jeg glæder mig til sommer, og til jul, og til fredag og til vi får ferie. Tror jeg. Når det bliver mørkt, bliver der stille, i hverdagene bliver det i hvert fald stille. Når det er endelig er fredag, eller lørdag for den sags skyld, får jeg sjældent fred. Jeg kan aldrig falde til ro på disse larmende nætter, der går mennesker på gaderne langt efter min sengetid. De larmer og de synger og de snakker og de råber og skriger som gale. Nogle gange læner de sig op ad mig, eller kravler rundt på mine glatte byggesten. Men de ser ud til at have det sjovt. Søndag er den eneste dag jeg rigtigt kan få lov at hvile mig. Jeg kan få lov til bare at stå, stå og være kold, og våd, og stenhård. Om søndagen er de alle sammen trætte og sover længe, en gang imellem kommer der nogen gående tidligt om morgenen. Lidt sort under øjne, håret sidder ikke længere som det skal, og fra tid til anden et par høje hæle i hånden. De ser ud til at skamme sig, det forstår jeg ikke, hvordan kan man ikke være glad når man får lov til at gå rundt på sine egne to fødder. Lade dine ben føre dig lige derhen du har lyst. Man kunne sågar gå rundt og hilse. Et lille smil efterfulgt af et lille vink med hånden, eller man kunne måske bare nøjes med et anerkendende nik med hovedet. Gid jeg havde et hoved. Et hoved, en krop. Jeg er træt af at stå stille.