Iagttager og Kedeligt

Iagttager

Jeg er den eneste her. Alligevel kan jeg se tonsvis af mennesker, men de ser ikke mig. Kun de uopmærksomme ligger mærke til mig, når de ikke følger med i timerne. Igennem ruden kan de se mig, men jeg ved ikke om de ser mig.

Her er tomt, stille, men alligevel ikke helt. Kun musestemmer igennem væggene, og bilerne ude på vejen. Her er dødt, men alligevel også fyldt med liv. Det er lige til at falde i søvn over, det kedeligste sted på skolen. Men det er kun nu her er kedeligt, om 10 minutter når eleverne får fri for skole, kommer der masser af liv, høje stemmer og en helt anden stemning. Gangen er et ødet sted, som en ørken. Og på ingen tid, en storby igen.

Heroppe fra ser man alt. Man hører alt.

Kedeligt

Blok 8, Den tomme ende af det store gymnasium, det er hvad vi kalder den. Det ligger lidt for sig selv, distanceret fra resten af stedet. Man kommer kun derhen, de få gange man har time i den døde ende. Resten af stedet vrimler med liv, men blok 8 ligger sådan lidt langt fra det hele. Det skaber en meget tom og dyster stemning når man sidder derhenne, man føler man er de eneste. Det minder om en gammel kælder, smal gang og lavt til loftet. Man kan hære larmen fra de hundrede vis af mennesker der er i kantinen og de andre blokke, men alligevel føler man sig lidt alene og distanceret når man sidder der. Selve lokalerne er ligesom alle andre på skolen, de er meget fine. Det er den kreative blok, det er her vi har alle de kreative fag, billedkunst, mediefag, drama og musik. Man kan også se den farverige graffiti på væggen og der er også en kreativ stemning over stedet.