Rutine

Rutine

Et sted man kan komme videre, et sted man har muligheder, det der binder en til resten af verden, til en anden del af ens liv, det er den nemme måde, det nemme transportmiddel, der slynger dig gennem tid og sted, så du ender et sted længere væk eller tættere på end hvor du kom fra, det havde været både mere miljøvenligt og fysisk godt for din krop, hvis du havde taget cyklen, som den morgenfriske mor der cykler på stien lige nedenfor, cykler lige ved siden af den trygge børnehave, der rummer sådan en form for kaos og larm at man ikke ville kunne forestille sig det, hvilket er stor kontrast til en kold triste perron, der fragter den ene person efter den anden videre i livet via den røde lange klods der sniger sig ind i mit synsfelt, når den bremser klagende på skinnerne, spærre udsynet til den glade børnehaven, som i øvrigt var det eneste sted man fandt andet end kedelige gunstige farver her midt i den koldeste vintermåned og hiver en ud af tankestrømmen, det er tid til at komme videre, videre ud i verden, videre ud i tiden, hvor folk slentrer over mod dørene der allerede er åbne efter flokken der myldrede ud, repeat, repeat, repeat det er det samme der skete for 10 minutter siden, ud først og så ind, ingen snakker, alle ved hvad der skal ske, det hele er ren rutine og uformel lov.