7-Eleven og Kulden

7-Eleven

Det er klokken 8:30 om morgenen og den kolde regn, som tidligere lød så voldsom, er stille og roligt stoppet. Fuglenes kvidren kan stadig høres mellem larmen fra bilerne, som suser forbi. Tågen dækker stadig over himlen så det ser gråt og dystert ud. Døren til 7-11 går op, og lyden af julemusik og duften af dejlig nybagt brød og kager, fylder butikken med en god stemning. Det første man møder er kommoderne som er flydt op til kanten med magasiner og tilbuddet 3 sodavand for 30 kroner. Varmen fra butikken gør, at jeg bliver nødt til at tage min frakke af, så jeg ikke begynder at svede. Der er næsten ingen støj i butikken - kun en mor med sin lille dreng som glor på mig. Hans blik ser træt ud og han er ved at falde i søvn. Stille og roligt glider jeg forbi drengen og hans mor hen til hylden med sodavand i enden af butikken. Fredeligt tager jeg en kold sodavand op i min hånd. Fanta Exotic. Hurtigt spadserer jeg hen til kassen, hvor jeg også beder om at få en kanelsnegl. Hastigt får jeg betalt og går ud af butikken. Først når man er kommet ud opdager man at larmen af byen er tilbage. Støjen af bilerne, toge og andre mennesker. Jeg sætter mig tungt ned på bænken, som stadig er våd. Våd bliver jeg omme bag i, men det gør mig ikke noget. Langsomt tager jeg min drik frem. Åbner det stramme låg i første forsøg med mine kolde fingre og løfter tippen op til mine læber. Følelsen af den søde drik fylder mig med en god følelse i kroppen. Tankene flyder i mit hoved, og jeg drømmer mig syd på. Væk fra alt det dårlige vejr og grå vinter-Danmark. Smagen af den dejlig aroma varer dog kun ved et par sekunder efter jeg endelig er stoppet med at drikke. Jeg pakker den væk, og tager den varme kanelsnegl frem. Glasuren fedter mine fingre. Jeg fumler lidt med den, men beslutter at jeg ikke gør noget ved det. Jeg tager den første bid. En kæmpe mundfuld. Mmmhhh. Smagen fylder mig med jul, og jeg tænker det snart er den 24. december. Den stærke kanel duft og den dejlige smag gør, at jeg ikke længere tænker på støjen og det grå vejr. Julen er her snart, og så står den på ferie og hygge.

Kulden

Min rygsøjle er faldet ned mellem rillerne i bænken. Jeg forsøger at sætte mig op, men min ryg er omtrent lige så stiv som lygtepælen, der lyser her tidligt om morgenen. jeg kan høre trampen i den nyfaldne sne, som langsomt bliver lige så smattet som den risengrød de fleste familier nyder sammen nu i juletiden, jeg kan mærke et lille pres om øjnene ved tanken.

Jeg vender hovedet mod dem der går i sneen og jeg ser en far gå med sin datter, tårerne begynder at trille først langsomt men det tager fart. jeg kan smage tårerne, de smager salt, salt som det smukke hav man ser så tit i dette lille land, men det er også bittert som følelsen af at blive forladt. ”Hvorfor ligger ham manden og sover på bænken far” kan man den lille piges stemme, der er lysere end solen sige. Faren svarer ikke og trækker pigen lidt væk, han hvisker noget i hendes ører. En hånd griber mit jeg hjerte, jeg kan smage mavesyren på bagenden af min tunge, der kommer en skinger lyd i mine ører og tårerne begynder at vælte frem igen, og sveddråber dukker op på min pande, det dulmer og det bliver værre, efter et par minutter går det bedre.

Der er gået et stykke tid og jeg har sat mig op, det myldrer med folk nu som det gør med myre i en myretue, bilerne suser igennem gaden og der kommer flere og flere på fortovet og cykelstien. Jeg har stadig lidt kvalme, men jeg rejser mig op og tager afsted, jeg har hverken cykel eller bil så jeg må gå hele vejen og som jeg kommer tættere på gør det mere og mere ondt i benene som om der var hænder der greb fat om mine ben og stak fingrene ind med alt deres kraft. Jeg får det værre og værre, omverdenen bliver mere og mere fjern, det bliver mørkt.