Bænkevarmer

Bænkevarmer

Jeg sidder på bænken, den er ikke sådan ubehagelig som sådan, men man sidder lidt ubekvemt på den der måde man kun kender, hvis man har siddet på en våd offentlig bænk i december. Den er dårligt installeret og vipper frem og tilbage, når man kommer til at skifte sin vægt. Man får et mindre hjertestop når man mister balancen og falder bagover i det der føles som en uendelighed. For at den igen stopper med et brat ryk.

Der er Larm i baggrunden, bilernes støjende motorer der brummer sagte i det fjerne. Togskinnernes raslende varsel, at toget er på vej. Togets skrigende bremser der kæmper for livet, overdøver den døsige bus motors dovne tomgang. Alt er gråt, betonen går i et med den triste grå himmel, der kendetegner den danske tilværelse. Det myldrer med folk der ikke ænser hvad der sker omkring dem, de har bare travlt med deres eget lille ubetydelige liv, ligesom mig selv.