Dårlig morgen? og Et sted

Dårlig morgen?

” Nej nej, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det… Det kunne man også gøre”

” Jeg kan jo ikke bare lade det ligge som det er… Nej jeg bliver nødt til at have en backup plan”

” Ved du hvad, du hjælper overhovedet ikke”

” Hvad, nej jeg kan ikke bare tale højere, der er også andre mennesker jeg skal tage hensyn til”

” Nej, jeg er ikke på vej hjem… Næh jeg skal mødes med en ven på hovedbanegården”

”Det synes jeg da overhovedet ikke at du skal blande dig i”

” Gider du godt lade vær med at afbryde mig”

” Ej… Undskyld… Jeg har bare haft en dårlig morgen”

”Det hjælper bare ikke at vejret er gråt og kedeligt, der er bare ikke noget til at løfte ens humør”

” Det er jo det…. Og det hjælper bare heller ikke at den her opgang kun er dækket i fliser af gråtoner”

” Det eneste farverige er en rød plakat for noget slik, og en grøn hjertestarter boks”

” Du har helt ret, det hjælper bare heller ikke på ens humør”

” AV, Av, … Nej jeg ramte bare ind i gelænderet da der var en der MASTE sig forbi mig”

” Jeg har virkelig lyst til at råbe efter ham, at han skulle sige undskyld når han rammer ind i folk”

”Hmmmm… Du har nok ret i at det nok var bedst at jeg ikke gjorde det”

”Mit temperament løber bare af med mig når jeg har travlt”

” Jeg er snart oppe på perronen, så kan jeg se hvornår mit tog kommer”

” Åh det må du virkelig undskylde… Nej nej det var ikke til dig, jeg kom bare til at støde ind i en der er på vej ned”

”Nå jeg kan se toget komme kørende nu, jeg bliver nødt til at løbe nu”

” Hej Hej, Ja jeg skal nok hilse… Okay vi snakkes ved”

Dårlig Morgen.m4a


Et sted

Skridt

Langsom og tunge

Forbigående

Op og ned ad den våde sjaskede trappe

Stemmer

Fjerne

Ignoreret

Isoleret af grå kolde vægge

Vinduet

Sorte rammer indfanger horisonten

Kold blågrå himmel

Fjerne nøgne træer langs skinnerne

Et ankommende tog

Kunstigt gult lys

Oplyser firkantede og grå omgivelser

Falsk og skarp

Blå knasende masker

skjulte ansigter

En masseflok med tildækkede ansigter

Skjulte mennesker

Forfalskede overflader

Gemte følelser

Det fortrængte åndedrag indelukket i masken

Kvalt

Varmt

Bekendt

Lukket inde

Kølig vind

Frisk morgen luft fra en ny start

Kulden der spreder sig i kroppen

Går igennem tøj og krop

Skærer i hjertet

Kold

Tiden

Står stille

Flyver forbi

Glider ud ad frostbidte fingre

Bib-lyden fra check ind

Den skærende hyle lyd af et bremsende tog

Pibe-lyden efterfulgt af åbnede døre

En destination

Et sted

En mening

Et mål

Et liv

Lukkende døre som muligheder der lukker sig

De øreskærende skrig fra togets stemme

En langsom opstart

Farten der tager til

Hurtigere og hurtigere

Forsvindende

Forladt

Frosset stille

Håbløst

Uopnåeligt

En uopnået destination

Et sted.m4a