Økonomi

Dette område omhandler velfærdsmodeller og de principper, der gælder for 

• staten (politisk styring, politisk bestemt udbud (produktion) og pris, skattefinansiering, omfordeling), 

• markedet (udbud og efterspørgsel, markedsmekanismen som bestemmende for pris og produktion)

• og det civile samfund (frivillighed, sociale netværk mv.).

Og hvordan disse tre principper kommer til udtryk ved løsningen af konkrete velfærdsforanstaltninger eller andre samfundsproblematikker (fx politikområder som integration, ligestilling, trivsel mv.). 

I de sidstnævnte tilfælde (hvor det ikke direkte vedrører velfærdsområder) vil det formentlig være relevant at gøre sig overvejelser omkring hvilke muligheder og begrænsninger stat, marked eller civilsamfund har for at agere på bestemte politiske områder:

• Staten kan lave rammer i form af love, kvoter og målstyring samt vil ofte kunne understøtte det med finansiering. Omvendt vil staten have begrænsninger for i hvilken grad den kan styre hvad der sker og agere i forskellige arenaer i civilsamfundet (fx i familierne) og elementer i markedet (fx virksomheders interne regler). Og man kan diskutere hvor meget staten bør blande sig og hvilke konsekvenser det kan få. Her kan politik- og sociologibegreber også være relevante at trække på (fx direkte magt, den parlamentariske styringskæde, ideologi og struktur-aktør).

• Civilsamfundet vil oftest mangle finansiering, men har til gengæld ofte en nærhed til problematikkerne i form af frivillige, der arbejder med områder eller fordi problematikken også vedrører livet i foreninger eller familier. Her kan sociologiske begreber også relevante at trække på (fx Habermas teori, socialiseringsteori mv.).

• Markedet vil være styret af markedslogikken, som kan understøtte eller modarbejde problemstillinger på de enkelte politikområder. Her kan andre økonomiske begreber (se her på siden) også være relevante at trække på.

I forhold til økonomiske og velfærdsproblematikker er begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering, forsikringsordninger, målstyring, kvoter og valgfrihed centrale for at forstå nogle af de centrale forskelle mellem principperne (stat, marked og civilsamfund) og forandringer i samspillet mellem de tre. Man kan med fordel relatere det til de klassiske politiske ideologier.

I forlængelse samspillet mellem de principperne er situationer med markedsfejl (fx eksternaliteter) også relevante, hvor politikerne ønsker behov for politisk styring - fx indenfor klimapolitik, miljøpolitik, sundhedspolitik og trafikpolitik mv. 

Den del af området der vedrører markedsstyring og politisk styring er i forlængelse af ovenståender, men indeholder mere fokus på to af fordelingsprincipperne markedet og staten. Herunder er der fokus på effektivitetsmæssige fordele og ulemper ved anvendelse af de to former for styring.

Central viden er økonomisk teori om prisdannelse (udbud og efterspørgsel) og derved hvordan priser og mængde bestemmes på markedet. Og hvordan politisk styring ved fx afgifter påvirker pris og mængde. 

Forskellige politik-områder fx klimapolitik, miljøpolitik, trafikpolitik, sundhedspolitik er eksempler på politikområder, hvor der netop bliver foretaget politiske beslutninger omkring i hvilken grad det skal være styret af markedet eller af politikere. I diskussion af markedsstyring og politisk styring kan typer af goder indgå: private goder, fælles goder, billetgoder og meritgoder.

Bæredygtig udvikling kan være relevant i forhold til spørgsmålet om markedsstyring eller politisk styring. Og vil naturligt også kunne indeholde et internationalt perspekt (fx EU, FN).

Hænger også sammen med det faglige mål "Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring".  Nogle af de begreber der kan inddrages i forbindelse med diskussion af markedsstyring eller politisk styring er: eksternaliteter (eksterne omkostninger), markedssvigt. Blandt styringsmekanismerne kan være afgifter, omsættelige kvoter, påbud, tilskud eller andre reguleringer. 

Makroøkonomiske sammenhænge omfatter en model (det økonomiske kredsløb) af danske økonomi med fem sektorer/aktører og sammenhængen mellem dem. Herunder hvordan relationerne påvirker den samlede økonomi. I denne sammenhæng safkræves der også viden om multiplikatorvirkning (herunder skattesats, opsparingskvote, importkvote)

Der afkræves viden til de økonomiske mål (karakteristika for god økonomi - herunder vækst) samt eventuelle målkonflikter. I forlængelse heraf skal der være en forståelse for styring i forhold til de økonomiske mål - nationalt og regionalt (EU).  styring indeholder derudover både makroplan - de økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik og strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, skattepolitik, uddannelses- og forskningspolitik) - og mikroplan (politisk styring, incitament-økonomi, adfærdsregulering). 

Flere af ovennævnte hænger naturligt sammen med de øvrige økonomiske områder og politiske ideologier.

Dertil omfatter området også international økonomi, herunder international handel, kapital- og valutastrømme mv. Og hvordan udviklingen i den internationale økonomi søges styret (markedsstyring og internationale organisationer - fx WTO og G20). Derfor dækker dette område også den økonomiske globalisering. Og økonomisk politik, der kan være relevant i forbindelse med den internationale konkurrence (strukturpolitik). 

Sidst omfatter området også mere generelle teorier om de økonomiske sammenhænge. Herunder afkræves der viden om keynesianisme og liberal/neoklassisk økonomisk teori (om fx prisdannelse) og hvordan de forholder sig til markedsstyring-politisk styring af økonomien. Andre skoler er fx monetarisme, udbudssideøkonomi og marxisme.