Dette område omhandler velfærdsmodeller og de principper, der gælder for
staten (politisk styring, politisk bestemt udbud (produktion) og pris, skattefinansiering, omfordeling),
markedet (udbud og efterspørgsel, markedsmekanismen som bestemmende for pris og produktion)
og det civile samfund (frivillighed, sociale netværk mv.).
Og hvordan disse tre principper kommer til udtryk ved løsningen af konkrete velfærdsforanstaltninger eller andre samfundsproblematikker (fx politikområder som integration, ligestilling, trivsel mv.).
I de sidstnævnte tilfælde (hvor det ikke direkte vedrører velfærdsområder) vil det formentlig være relevant at gøre sig overvejelser omkring hvilke muligheder og begrænsninger stat, marked eller civilsamfund har for at agere på bestemte politiske områder:
Staten kan lave rammer i form af love, kvoter og målstyring samt vil ofte kunne understøtte det med finansiering. Omvendt vil staten have begrænsninger for i hvilken grad den kan styre hvad der sker og agere i forskellige arenaer i civilsamfundet (fx i familierne) og elementer i markedet (fx virksomheders interne regler). Og man kan diskutere hvor meget staten bør blande sig og hvilke konsekvenser det kan få. Her kan politik- og sociologibegreber også være relevante at trække på (fx direkte magt, den parlamentariske styringskæde, ideologi og struktur-aktør).
Civilsamfundet vil oftest mangle finansiering, men har til gengæld ofte en nærhed til problematikkerne i form af frivillige, der arbejder med områder eller fordi problematikken også vedrører livet i foreninger eller familier. Her kan sociologiske begreber også relevante at trække på (fx Habermas teori, socialiseringsteori mv.).
Markedet vil være styret af markedslogikken, som kan understøtte eller modarbejde problemstillinger på de enkelte politikområder. Her kan andre økonomiske begreber (se her på siden) også være relevante at trække på.
I forhold til økonomiske og velfærdsproblematikker er begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering, forsikringsordninger, målstyring, kvoter og valgfrihed centrale for at forstå nogle af de centrale forskelle mellem principperne (stat, marked og civilsamfund) og forandringer i samspillet mellem de tre. Man kan med fordel relatere det til de klassiske politiske ideologier.
I forlængelse samspillet mellem de principperne er situationer med markedsfejl (fx eksternaliteter) også relevante, hvor politikerne ønsker behov for politisk styring - fx indenfor klimapolitik, miljøpolitik, sundhedspolitik og trafikpolitik mv.
Den del af området der vedrører markedsstyring og politisk styring er i forlængelse af ovenståender, men indeholder mere fokus på to af fordelingsprincipperne markedet og staten. Herunder er der fokus på effektivitetsmæssige fordele og ulemper ved anvendelse af de to former for styring.
Central viden er økonomisk teori om prisdannelse (udbud og efterspørgsel) og derved hvordan priser og mængde bestemmes på markedet. Og hvordan politisk styring ved fx afgifter påvirker pris og mængde.
Forskellige politik-områder fx klimapolitik, miljøpolitik, trafikpolitik, sundhedspolitik er eksempler på politikområder, hvor der netop bliver foretaget politiske beslutninger omkring i hvilken grad det skal være styret af markedet eller af politikere. I diskussion af markedsstyring og politisk styring kan typer af goder indgå: private goder, fælles goder, billetgoder og meritgoder.
Bæredygtig udvikling kan være relevant i forhold til spørgsmålet om markedsstyring eller politisk styring. Og vil naturligt også kunne indeholde et internationalt perspekt (fx EU, FN).
Hænger også sammen med det faglige mål "Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring". Nogle af de begreber der kan inddrages i forbindelse med diskussion af markedsstyring eller politisk styring er: eksternaliteter (eksterne omkostninger), markedssvigt. Blandt styringsmekanismerne kan være afgifter, omsættelige kvoter, påbud, tilskud eller andre reguleringer.
velfærdstrekanten
den universelle, residuale og kooperative velfærdsmodel
flexicurity
progressiv, regressiv og proportional skattesystem
markedsorienteret vs. interventionistisk strukturpolitik
Udfordringer for den universelle velfærdsmodel - forventningspresset, arbejdsudbuddet, den demografiske klemme
skattetryk
erhvervsfrekvens
social mobilitet
Hvad kan der på baggrund af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem prisen på cigaretter og andel rygere ...? Du skal anvende viden om markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem økonomisk ulighed og tillid? Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.
Sammenlign de synspunkter på sammenhængen mellem tillid og økonomisk vækst, som kommer til udtryk i [materialet]. ... du skal anvende viden om stat, marked og civilt samfund.
Sammenlign de opfattelser af sammenhængen mellem offentlig understøttelse og arbejdsløshed, der kommer til udtryk i [materialet]. Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.
Undersøg på baggrund af [mateialet] i hvilket omfang den danske velfærdsmodel er under forandring.
Undersøg, hvad der af [materialet] kan udledes om befolkningens holdning til velfærdsydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU
Undersøg, hvad der af bilag B1 kan udledes om mænds og kvinders bidrag til den offentlige sektor og deltagelse på det danske arbejdsmarked.
Undersøg, hvad der af materialet ... kan udledes om indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked og deres betydning for dansk økonomi.
Diskutér, i hvilken udstrækning sort arbejde er en trussel mod den danske velfærdsstat. ... du skal anvende viden om makroøkonomiske sammenhænge.
Diskutér, hvilke positive og negative konsekvenser arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har for den danske velfærd. ... du skal anvende viden om politiske ideologier.
Diskutér, hvorvidt der er en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. ... du skal anvende viden om økonomiske mål og styringsmidler.
Diskutér, hvorvidt den danske velfærdsmodel begrænser kvinders valgmuligheder i forhold til deltegelse på arbejdsmarkdet. ... du skal anvende viden om ideologier og velfærdsmodeller.
Du er politisk rådgiver for socialministeren. Skriv et notat, der sætter socialministeren i stand til at argumentere for. at en øget frivillig indsats vil forbedre velfærden i Danmark. ... du skal anvende viden om stat, marked og civilt samfund.
Du er økonomisk-politisk rådgiver for Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. Skriv et notat til Mette Frederiksen, der sætter hende i stand til at tilrettelægge partiets strategi i spørgsmålet om dagpengesatser og kontantjhælp. ... du skal anvende viden om økonomiske styringsprincipper og politiske ideologier.
Du er rådgiver for Dansk Industris administrerende direkør ... som sætter ham i stand til at formulere en strategi for, hvordan man bedst indretter den danske velfærdsstat til gavn for de danske virksomheder. ... du skal anvende viden om globalisering og konkurrenceevne.
Dette område har fokus på international handel og økonomisk integration. I forhold til EU er det særligt viden omkring det indre marked - herunder den frie bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft ("de fire friheder") - og de forskellige niveauer af integration (toldunion, monetær union, politisk union) der central viden. Derudover handler det om viden om virksomheder og forbrugeres (husholdningernes) adfærd (det økonomiske kredsløb) i forhold til internationale handel og den økonomiske integration. Virksomhedernes produktionskæde og valg af fx outsourcing og incoursing påvirker økonomiske nøgletal (økonomiske mål) i de respektive handel. Det handler om teorier om international handel: herunder teorien om absolutte fordele (Adam Smith), komparative fordele (Ricardo), faktorudrustningsteorien, efterspørgselsteorien og teorien om stordriftsfordele. Og teorier om hvorfor lande vælger at begrænse handel - protektionisme: herunder beskyttelse af sårbare erhverv og hensyn til arbejdskraften (jf. strukturledigheden). Og viden om hvordan man sikre frihandel eller beskytter mod den. Herunder internationale regler, internationale organisationer (IO'er) og told, kvoter, subsidiering mv.
Konkurrenceevne fortæller noget om de enkelte landes evne til at indgå i den internationale konkurrence, som særligt er vigtigt for åbne økonomier. Der er forskellige måder konkurrenceevnen opgøres på: Løn-, pris-, strukturel og institutionel konkurrenceevne.
I forhold til det danske arbejdsmarked er det viden om den danske model og flexicurity (fleksiblitet i forhold til ansættelse og fyringer og sikkerhed i forhold til arbejdsløshed - socialt sikkerhedsnet). Med fælles overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter (lønmodtagere og arbejdsgivere). Politikerne har forskellige arbejdsmarkedsstrategier (opkvalificerings- og stramningsstrategien) og kan være hhv. markedsorienteret eller interventionistiske. Her kræves viden om erhvervsfrekvens, arbejdsudbud, arbejdsløshedsformer og beskæftigelsesfrekvens. Udviklingen i arbejdsmarkedet kan ses i lyset af globaliseringen og det indre marked, hvor arbejdere fra lavtlønslande (fx de Østeuropæiske lande) kan pressen prisen på arbejdskraft (jf. markedsmekanismen) i Danmark (jf. løndumping) eller presse den universelle velfærdsmodel eller den danske model fordi de ikke nødvendigvis er medlemmer af en dansk fagforening.
Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem andelen af lønmodtagere, som er medlem af en fagforening, og den fattigste halvdel af befolkningens indkomstandel. ... Du skal anvende viden om fagforeningernes rolle i et samfund.
Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 ... kan udledes om udviklingen og mønstrene i den faglige organisering i DK. ... Du skal anvende viden om arbejdsmarkedsforhold.
Diskutér, hvorvidt medlemsskabet af EU er en fordel eller ulempe for DK i en globaliseret verden. ... du skal anvende viden om globaliseringens og EU's betydning for Danmark.
Diskutér, fordele og ulemper for danske virksomheder ved, at flere lønmodtagere enten melder sig ind i alternative fagforeninger eller vælger at forblive uorganiseret på det danske arbejdsmarked. ... du skal anvende viden om globalisering og konkurrenceevne.
Du er rådgiver for Dansk Industris administrerende direkør ... som sætter ham i stand til at formulere en strategi for, hvordan man bedst indretter den danske velfærdsstat til gavn for de danske virksomheder. ... du skal anvende viden om globalisering og konkurrenceevne.
Makroøkonomiske sammenhænge omfatter en model (det økonomiske kredsløb) af danske økonomi med fem sektorer/aktører og sammenhængen mellem dem. Herunder hvordan relationerne påvirker den samlede økonomi. I denne sammenhæng safkræves der også viden om multiplikatorvirkning (herunder skattesats, opsparingskvote, importkvote)
Der afkræves viden til de økonomiske mål (karakteristika for god økonomi - herunder vækst) samt eventuelle målkonflikter. I forlængelse heraf skal der være en forståelse for styring i forhold til de økonomiske mål - nationalt og regionalt (EU). styring indeholder derudover både makroplan - de økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik og strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, skattepolitik, uddannelses- og forskningspolitik) - og mikroplan (politisk styring, incitament-økonomi, adfærdsregulering).
Flere af ovennævnte hænger naturligt sammen med de øvrige økonomiske områder og politiske ideologier.
Dertil omfatter området også international økonomi, herunder international handel, kapital- og valutastrømme mv. Og hvordan udviklingen i den internationale økonomi søges styret (markedsstyring og internationale organisationer - fx WTO og G20). Derfor dækker dette område også den økonomiske globalisering. Og økonomisk politik, der kan være relevant i forbindelse med den internationale konkurrence (strukturpolitik).
Sidst omfatter området også mere generelle teorier om de økonomiske sammenhænge. Herunder afkræves der viden om keynesianisme og liberal/neoklassisk økonomisk teori (om fx prisdannelse) og hvordan de forholder sig til markedsstyring-politisk styring af økonomien. Andre skoler er fx monetarisme, udbudssideøkonomi og marxisme.
konkurrenceevne (pris-, strukturel og institutionel konkurrenceevne)
økonomiske mål - økonomisk vækst, stabil inflation, lav arbejdsløshed, balance på det offentlige budget, balance på betalingsbalancen samt eventuelt bæredygtig udvikling og relativ lighed
markedsorienteret vs. interventionistisk strukturpolitik
homo economicus (rational choice teori)
Phillipskurven
konjunkturudsving (lav-, høj-, opgangs- og nedgangs-)
arbejdsstyrke, arbejdsudbud, erhvervsfrekvens
passiv og aktiv finanspolitik
fordelingsorienteret, vækstorienteret og budgetorienteret finanspolitik
På baggrund af tabel 1 ... der viser sammenhængen mellem antal ledige og statsgælden i Danmark. Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem forbrugskvoten og beskæftigelsen i Danmark? Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
Opstil tre hypoteser, der kan forklare nogle af de økonomiske sammenhænge, der kommer til udtryk i tabel 1.
Hvad kan der af tabel 1 udledes om udviklingen i dansk økonomi? ... du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
Hvad kan der udledes af figur 1 om forholdet mellem BNP pr. indbygger og gennemsnitlig levealder i udvalgte europæiske lande. Du skal anvende viden om BNP pr. indbygger.
Sammenlign de synspunkter på vækstpakken og dansk økonomi, der kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. ... du skal anvende viden om økonomisk politik.
Sammenlign de opfattelser af sammenhængen mellem offentlig understøttelse og arbejdsløshed, der kommer til udtryk i [materialet]. Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.
Undersøg, i hvor høj grad Margrethe Vestagers opfattelse af udviklingen i dansk økonomi kan understøttes af materialet.
Undersøg, i hvor høj grad materialet ... understøtter synspunkterne i bilag B1 om effekten af EU's og USA's økonomiske sanktioner overfor Rusland.
Du er økonomisk rådgiver for Liberal Alliances formand Anders Samuelsen. Skriv et notat, der forbereder Anders Samuelsen på en debat om, hvordan der skabes økonomisk vækst i Danmark.
Diskutér, hvorvidt medlemskabet af EU er en fordel eller ulempe for den økonomiske udvikling i Danmark. ... du skal anvende økonomiske teorier.
Diskutér, i hvilken udstrækning sort arbejde er en trussel mod den danske velfærdsstat. ... du skal anvende viden om makroøkonomiske sammenhænge.
Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er for Danmark ved at bruge østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. ... du skal anvende viden om EU og arbejdsmarkedsforhold i Danmark
Du er økonomisk-politisk rådgiver for Det Radikale Venstres formand Morten Østergaard. Skriv et notat, der sætter Morten Østergaard i stand til at argumentere imod Dansk Folkepartis forslag på flygtninge. og indvandrerområdet. .. du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge og politisk meningsdannelse.
Du er økonomisk rådgiver for formanden for Liberal Alliance Anders Samuelsen ... i stand til at argumentere for, at øget brug af udenlands arbejdskraft vil være en fordel for dansk økonomi. ... anvende viden om dansk økonomi