Metode

kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

I dette område skal man kunne behandle, overveje og diskutere forskellige typer data (empiri) og deres brugbarhed.

Her kan for eksempel udvise viden om afhængige og uafhængige variabler, hvor man kan kan diskutere en tabel eller figur og den sammenhæng mellem variabler, der bliver fremstillet. I tilfælde vil man kunne argumentere for årsagssammenhængen kan gå begge veje, at en årsagssammenhæng er tvivlsom (og der bare er tale om et sammenfald/korrelation) eller at der kan være en mellemliggende variabel.

Ligeledes kan man diskutere validiteten (hvorvidt man måler på det man ønsker at måle) og reliabiliteten (hvorvidt undersøgelsen af pålidelig og fx om man kan gentage målingen) af en undersøgelse.

Hvorvidt en undersøgelse og data er generaliserbart og hvor vidt man få en dybdeforståelse er også centralt i forhold til hvad man kan udlede af konkret data. Her er der en forskel på hvad man kan bruge kvantitativt og kvalitativt data til. Et andet punkt der kan overvejes er hvorvidt data er repræsentativ.

Kvalitative data vil til den skriftlige eksamen være kvalitative interview. Kvantitative data kan både være survey (spørgeskema) og registerdata. Typen af data har betydning for hvilke styrker og svagheder man skal være opmærksom på. For registerdata kan der være mørketal. For surveys kan der fx være problemer i forhold til respondenternes forståelse af spørgsmål (forståelseshorisont), begrænsede svarmuligheder og hvorvidt respondenterne svarer reelt (et survey mørketal - hvor respondenten ikke svarer "rigtigt", fx fordi det er følsomt emne og respondenten ikke vil "indrømme" at stemme på et bestemt parti eller fx gerne vil "booste" sig selv ved selvrapporting om hvor meget man gør rent eller motionere eller lignende).

For både kvalitative og kvantitative data kan der være foretaget afgrænsninger i forhold til den data, der bliver præsenteret. Generelt kan overvejelser omkring udvælgelse og vinkling af data være relevant.

Eksempler op opgavebesvarelser:

  • Undersøg, hvad der på baggrund af bilag ... kan udledes om unges adfærd på de sociale medier og de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen. Du skal anvende sociologiske begreber, og du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag C1, C2 og C3.

  • Undersøg, hvad der på baggrund af bilag ... kan udledes om boligområdets betydning for socialisering. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ...


Andre relevante begreber:

  • repræsentativt udsnit af befolkningen

  • holdningsspørgsmål

  • faktaspørgsmål

  • vægtning (i kvantitative data)

komparativ metode og casestudier

Ikke relevant til den skriftlige eksamen - men derimod i forhold til Studieretningsprojektet (SRP)


statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

To statistiske mål er obligatoriske i Samfundsfag A. Det drejer som lineær regression og statistisk usikkerhed. Og er derfor også relevante for den skriftlige eksamen. De to statistiske mål bliver gennemgået her og her. Men herunder vil der alligevel blive nævnt nogle af de centrale begreber vedrørende statistiske mål. Derudover er der også andre mulige statistiske mål, som kan anvendes i forbindelse med Studieretningsprojektet. Fx forskellige goodness of fit-tests, herunder først og fremmest chi i anden-testen.

(Simpel) Lineær regression er et en regressionmodel, hvor man undersøger/tester et eventuelt sammenfald (korrelation) mellem 2 (to) variabler. Det kan derfor være oplagt at forholde sig til forskellen mellem korrelation (sammenfald) og kausalitet (årsagssammenhæng. Derudover skal man forholde sig til de relevante matematiske udtryk i modellen - herunder datapunkternes placering, tendenslinjen, korrelationskoefficienten (r2) (som er et udtryk for datapunkternes placering i forhold til tendenslinjen), ligningsforskriften, hældningskoefficienten, skæringspunktet med y-aksen). Af andre mulige observationer kan man også forholde sig til om der er outliere (hvilket vil sige datapunkter der skiller sig særligt ud fra mønstret), variansen (dvs. spredningen i data i forhold til de to variabler), valg af data (i valget af data er nogle data bliver udvalgt og andre fravalgt).

Eksempler på opgaveformuleringer: