International politik

Området er omfattende og vil blive behandlet todelt (og hænger selvfølgelig også sammen med særligt området omkring udenrigspolitik). Aktører i international politik handler om stater, internationale organisationer (både statslige og ikke-statslige NGO'er). Viden om udviklingen i det internationale system med øget deltagelse af ikke-statslige aktører er central. Ligeledes gælder det for sikkerhedsbegrebet, som dækker over et snævert (trusler fra andre stater i form af krig og trussel på suveræniteten) og et bredt sikkerhedsbegreb (klimaforandringer, terrorisme, cyberaktivister mv.). Hænger også tæt sammen med trusselsbegrebet (snævert og bredt). Den historiske udvikling har også ændre typer af konflikter, hvor konventionel krig (interstatslige konflikter) tidligere var udbredt, er det i dag i højere grad intrastatslige (fx borgerkrige) og overstatslige konflikter.

I forlængelse af udviklingen i det internationale system kan der inddrages teorier om international politik - her særligt idealisme/liberalisme (demokratisk og kommercielle fredstese, lineært historissyn, interdependens, kollektiv sikkerhed, ikke-statslige aktører) og realisme (stater, cyklisk historiesyn, magtbalance, polarsystem). De har henholdsvis et optimistisk og et pessimistisk syn på den historiske udvikling. Af andre IP-teorier kan nævnes Den Engelske Skole og Socialkonstruktivismen.

Dertil anvendes der i international politik også nogle særlige magtbegreber - hård magt og blød magt (samt smart magt) - som kan kobles med viden om de udenrigspolitiske midler. Andre magtteorier kan også anvendes, men man skal være opmærksom på overførslen til IP ikke er helt ligetil. Dertil anvendes forskellige typer af sikkerhedspolitik (fx sikkerhedsfællesskaber, kollektiv sikkerhed).

Generelt viden om de internationale politiske forhold er også centrale, herunder de store aktørers rolle: USA, FN, EU, NATO, BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), WTO, OECD mv. De aktuelle internationale konflikter og problematikker: borgerkrigen i Syrien, Ukraine-konflikten, NordKorea, naturkatastrofer i Mellemafrika, klimaforandringer (COP-møderne), G7/8/20-møderne (verdens 7, 8 eller 20 største økonomier)

Integration i Europa

Konkret i forhold til EU er viden om integration i EU viden om forskellige integrationsformer - bredde (funktionel og geografisk) og dybde, mellemstatslig og overstatslig, statslig og ikke-statslig, formel og reel suverænitet. Dertil er der også konkrete teorier om integrationsudviklingen - føderalisme, (neo)funktionalisme, (liberal) intergovernmentalisme og transaktionsanalysen. Teorierne kan bruges til at belyse forskellige holdninger til udviklingen i integrationen.

Viden om forskellige aspekter af den europæiske integration er også centralt. Herunder fx viden om tidligere traktater, det indre marked, viden om hvordan EU påvirker medlemslandendes økonomi (finanspagten, Vækst- og stabilitetspagten, konvergenskravene, homogenisering af markedet), EU-institutionerne, de danske forbehold, Eurozonen og overvejelser omkring et Europa i flere hastigheder. Se også relevante begreber fx under afsnittet "forskellige typer politiske systemer, herunder EU" under "Politik".

Derudover er begreberne i forbindelse "Globalisering og samfundsudvikling" nedenfor også relevante.

Dette område dækker primært over dansk udenrigspolitik, men også udenrigspolitik generelt. Centrale fokuspunkter er de udenrigspolitiske mål (idepolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål og sikkerhedspolitiske mål (samt identitetspolitiske mål)) og udenrigspolitiske midler (determinanter, kapabiliteter og instrumenter). Dertil er der også teori om udenrigspolitisk beslutningsproces herunder aktører, interesser, historiske forhold, indenrigspolitiske faktorer og udenrigspolitiske faktorer. En central del af forståelsen af udenrigspolitik er suverænitetbegrebet (fx stat og nation), der kan knyttes til udviklingstendenser i det internationale politiske system. Forskellige fokuspunkter i udenrigspolitikken kan være sikkerhedspolitik og bistandspolitik. EU spiller en stor rolle i forhold til dansk udenrigspolitik og Danmarks placering i international politik. I forbindelse med de andre aktører i international politik kan overvejelser omkring fx aktivisme og tilpasning også inddrages.