Regressionsanalyse

1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem andelen af 25-64-årige med videregående uddannelse og tilslutningen til Danmarksdemokraterne ved folketingsvalget i 2022?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem andelen af 25-64-årige med videregående uddannelse og tilslutningen til Danmarksdemokraterne ved folketingsvalget i 2022. Du skal anvende viden om vælgeradfærd.

Tabel 1 viser, at sammenhængen mellem andel 25-64-årige med videregående uddannelse i den givende kommune og tilslutningen til Danmarksdemokraterne ved folketingsvalget i 2022 er negativ. Andelen med videregående uddannelse vurderes til at være den uafhængige variabel og tilslutning til Danmarksdemokraterne den afhængige. Hældningskoefficienten er -0,2892, hvilket betyder, at når andelen med videregående uddannelse falder med 1 procentpoint, så falder tilslutningen til Danmarksdemokraterne med 0,2892 procentpoint. R2-værdien fortæller, at andelen med videregående uddannelse forklarer 67,61% af variationen i tilslutningen til Danmarksdemokraterne. Sammenhængen har altså en forholdsvis høj forklaringsgrad. De sidste 32,39% af variationen kan f.eks. forklares ved, at kommunerne ikke blot indhegner byen, men også det omkringliggende område. Der kan derfor både være by og landbrug i samme kommune, hvilket vil påvirke forklaringsgraden. Punkterne er nogenlunde lige fordelt om tendenslinjen. Det fortæller, at sammenhængen sandsynligvis er lineær. Der er nogle outliers i form af Brøndby, Hjørring og Tønder. Brøndby er placeret markant under tendenslinjen, hvilket kan skyldes, at det er en forstad til København, der er en storby. Danmarksdemokraternes partiprogram lægger fokus på landbrug, hvilket ikke er tiltrækkende for en population, der er tæt beliggende på storbyerne, hvor landbruget ikkekan udfolde sig. Hjørring og Tønder er placeret markant over tendenslinjen, hvilket kan forklares, da disse byer er beliggende udenfor større byer, hvor landbruget fylder mere og har mulighed for større udbytte af Danmarksdemokraternes politik herom. Danmarksdemokraterne mener også, at virksomheder udenfor de største byer skal have større anerkendelse, hvilket også kunne ligge til grund for, hvorfor der er større vælgertilslutning fra byer, der er placeret længere væk fra storbyerne.

Vælgerne stemmer ofte efter egne interesser. Det kan både være economic voting og issue voting. Ved economic voting stemmer vælgerne som rationelle individer, som stemmer efter egne eller samfundets økonomiske interesser. I dette tilfælde vil det være egotropiske vælgere, der er placeret længere væk fra storbyerne, som stemmer efter deres egne økonomiske interesse, som Danmarksdemokraterne varetager med deres politik om landbrug og anerkendelse til virksomheder udenfor storbyen. Issuevoteren vil stemme på Danmarksdemokraterne, fordi de er det parti, der bedst repræsenterer deres synspunkt indenfor de issues vælgeren synes er vigtigst. Der ses på tabel 1 en kausal sammenhæng. Det er ikke muligt, at Danmarksdemokraternes stemmeandel ved folketingsvalget kan have en indvirkning på andelen af 25-64-årige med videregående uddannelse, da en stemmeandel ikke kan påvirke en andel med videregående uddannelse.

1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem andelen af 25-64-årige med videregående uddannelse og tilslutningen til Danmarksdemokraterne ved folketingsvalget i 2022?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem andelen af 25-64-årige med videregående uddannelse og tilslutningen til Danmarksdemokraterne ved folketingsvalget i 2022. Du skal anvende viden om vælgeradfærd.

Figur 1 viser sammenhængen mellem andelen af 25-64-årige med videregående uddannelser og tilslutningen til partiet Danmarksdemokraterne. Af den lineære regression fremgår det, at når andelen af de 25-64-årige med videregående uddannelser øges med 1 procentpoint, så falder tilslutningen til Danmarksdemokraterne med 0.29 procentpoint. Det vil sige, at der er en negativ korrelation mellem de to variable – jo mere uddannet befolkningen er, desto lavere er Danmarksdemokraternes stemmeandel. 

Danmarksdemokraterne er et nyopstået parti, stiftet i 2022 af tidligere medlem af Venstre, Inger Støjberg. Partiet har endnu ikke en klar ideologi, men placere sig i blåblok med en højreorienteret fordelings- og værdipolitisk. Partiets vælgere karakteriseres ofte ved erhvervsfaglige- eller folkeskolen som højest færdiggjorte uddannelse, hvilket kan forklare mønsteret i figur 1, hvor Danmarksdemokraterne har en større stemmeandel i kommuner med en lavere procent af folk med videregående uddannelser. Skillelinjeteorien kan med begreberne ”objektive niveau” og ”organisatoriske niveau” hjælpe med at forklare mønsteret, for når det kommer til værdipolitiske spørgsmål, ses et konfliktforhold mellem højt- og lavt uddannede. Højtuddannede er ofte mere tolerante og værdipolitisk venstreorienterede med libertære og globale værdier, indebærende åbenhed og mangfoldighed. De lavt uddannede derimod har mere autoritære og nationale værdier, bl.a. ønsker om stram udlændinge- og retspolitik, samt modstand mod klimapolitiske tiltag, hvilket netop er områder, som er dominerende i Danmarkdemokraternes politik. 

Selvom det kan bidrage til forståelsen af det observerede mønster i figur 1, viser den tilgængelige sammenhæng en vis grad af forklaringskraft med en R2 = 0,68. Dog er der tydelige afvigelser fra tendenslinjen, f.eks. Frederikshavn, Hjørring og Brøndby, hvilket antyder, at der er andre faktorer, der spiller en rolle for stemmeandelen og uddannelsesniveau. Brøndby har en lav procentdel af folk med videregående uddannelser, men ligger tæt på hovedstaden København, og folk bosat i de større byer har oftest mere venstreorienterede holdninger, og stemmer derefter. Hvorimod Danmarksdemokraterne rækker direkte ud mod udkantsdanmark og ønsker at flytte ressourcer og opmærksomhed fra de store byer til provinsen og lokalsamfund.1 Michigan-modellen, en teori om vælgeradfærd, kan bruges til at belyse afvigelser Frederikshavn og Hjørring. Korttidsfaktorer, hvor vælgernes partiidentifikation kan påvirkes af personlige holdning til kandidaterne, kan forklare den høje andel stemmer i de to byer, da byerne ligger i Nordjylland, hvilket netop er den kreds, som partiets formand Inger Støjberg stiller op i.