Matematik i samfundsfag

Denne side vil gennemgå de centrale krav i skriftlig og mundtlig samfundsfag, der er "lånt" fra matematik.

  • Generel tabel- og figurlæsning

  • Procent og procentpoint - lær at skelne

Sidst er der anden

  • Matematisk bonusinfo


I dropdown-menuen ovenfor (eller klik på billederne nedenfor) kan du derudover også finde vejledning til følgende krav som kan indgå i enten fællesdelen eller en undersøgelsesopgave:

Statistik og beregning

Generel tabel- og figurlæsning

En stor del af den samfundsfaglige empiri man vil møde i undervisningen og til både mundtlig og skriftlig eksamen er kvantitativ empiri præsenteret i form af tabeller og figurer.

Krydstabeller

1) Overskriften der angiver hvad tabellen handler om (redegørelse)

2) og 4) Forspalten er typisk kolonnen længst til venstre, hvor der 2) angives enheder for den ene variabel

3) Hovedspalten hvor der angives enheder for den anden variabel

5) Dataområdet som afhængig af variablernes enhed og eventuel beregning angives i absolutte tal eller procent.

6) Notefelt til tabellen, der eventuelt giver definition af variablerne, viden om indsamlingen af data og kilde.

Procent og procentpoint - lær at skelne

Det er centralt at kunne skelne mellem de to typer af enheder.

Procent er den relative forskel mellem to tal uanset enhed - det kan være forskellen på mængden af elever i to klasser eller priserne på sodavand i Netto og i skolens automat. Procent kan kun udregnes ved at bruge division. Man kan både udregne procentvis forskel/vækst og procentvis andel. Se eksempler nedenfor.

Procentpoint er den absolutte forskel mellem to procentsatser. Den kan altså kun udregnes, når man har at gøre med to tal i procent. Og udregnes kun med minus (-).

Fx hvis fraværsprocenten er steget fra 5 % til 10 %, så vil man tale om at stigningen er på 5 procentpoint, da 10-5 = 5. Den procentvise stigning vil dog være 100 %, da 5/5*100 = 100.

Så:

  • procent er når du udregner den relative forskel mellem to tal - enten den relative forskel/vækst eller procentvis andel.

  • procentpoint er når du udregner forskellen mellem to tal med enheden procent.


Matematisk bonusinfo


Fast pris = Løbende pris / prisindeks * 100

Vækstrater: Slutår = begyndelsesår * (1 + årlig vækstprocent / 100)antal år

årlig vækstprocent =(antal år kvardratrod (slutår/begyndelsår) -1)*100


Anden god viden (!):

Gennemsnit = Middelværdi = Summen af observationer / antal observationer f.eks 3 i talrækken 1, 2, 6.

Median = midterste værdi = den værdi der deler observationerne i to lige store dele f.eks. 3 i talrækken 1, 2, 3, 8, 9.

Typetal = tilstand = modus = den værdi der forekommer flest gange f.eks. 8 i talrækken 1, 3, 4, 5, 7, 8, 8, 9.

Standardafvigelse = Spredning = mål for hvor meget observationerne afviger fra gennemsnittet. En stor spredning betyder observationerne ligger langt fra gennemsnittet.

Løbende pris = årets priser = nominelle priser

Fast pris = købekraft = reelle priser (Der er taget hensyn til inflation = løbende priser omregnet med hensyn til inflation)

Basisår = det år der sættes til indekstal 100, hvorfra andre år beregnes

Prisindeks = inflation/deflation = den generelle løn og prisudvikling = beregnes månedligt og årligt ud fra udviklingen i priser for en udvalgt gruppe af varer og tjenester i forhold til et valgt basisår. (http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/Forbrugerprisindeks.aspx)