Sammenlign
Checkliste:
Indeholder en kort introduktion til emne og bilag
Struktureret besvarelse - gerne efter temaer
Alle bilagene bliver sammenlignet - bilag 1 med 2, 2 med 3, 1 med 3!
konkrete nedslag i bilagene - citater, henvisninger mv.
Inddrager relevante faglige begreber/teorier/modeller - fokusér på dem der er i familie/forbindelse med dem der bliver nævnt i bilagene! Og de begreber og teorier som fremgår af nøgleordet og eventuelt bliver påkrævet i opgaveformuleringen.
Indeholder en opsummering med fokus på de 2-4 væsentligste ting der kan udledes af sammenligningen om forskelle og ligheder mellem bilagene!
besvarer spørgsmålet og følger spørgsmålets fokus!
Se nederst på siden for skema til hvordan man kan opbygge sammenligningen
Genren Sammenlign
Ifølge lærerplanen indgår;
– evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge vha. materiale og supplere ved brug af hjælpemidler
– anvendelse af teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser
Sammenlign anvendes i som første spørgsmål i den valgfrie del, og er dermed indgangen til den valgfrie dels problemstilling. Sammenligningen vil tage udgangspunkt i et antal tekstbilag – typisk to eller tre.
Fokus i sammenligningen fremgår af opgaveformuleringen, og det er evnen til at lave en fokuseret faglig bearbejdelse af tekstmaterialet i relation hertil, som er afgørende.
Det er således et krav, at der systematisk kan fremhæves ligheder og forskelle i materialet ved brug af faglig viden i form af begreber og/eller teorier. Faglige begreber og/eller teorier kan anvendes til at strukturere besvarelsen og til karakteristik af synspunkter og argumentation.
Den suveræne sammenligning tager udgangspunkt i problemstillingen og relevante faglige begreber og/eller teorier, og strukturerer i relation hertil sammenligningen af bilagene. En suveræn besvarelse kan også tage udgangspunkt i et af bilagene og relatere faglig viden og øvrige bilag hertil, men også her er besvarelsens fokus drevet af kravene i opgaveformuleringen.
Den suveræne sammenligning indeholder et sammenfattende svar på spørgsmålet.
Mindre selvstændige og mere middelmådige sammenligninger kan tage udgangspunkt i kortere redegørelser for bilagene, inden en grundigere sammenfattende sammenligning foretages med et ringere resultat til følge, fordi der ofte vil være tale om mindre præcist fokuserede besvarelser. Det er stadig et krav, at der er et minimum af fokus også i denne type besvarelse. Sammenligningen er ikke normativ eller diskuterende.
Der er to afgørende kvalitetskriterier:
At fremstillingen fokuserer på de elementer i materialet, der spørges ind til (opgaveformuleringen).
Og at fremstillingen er struktureret, så at såvel forskelle som ligheder fremstår tydeligt.
Eksempler:
- Sammenlign de synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.
- Sammenlign de opfattelser af Danmarks konkurrenceevne, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3.
Eksempel på besvarelse (uddrag)
Læs hele opgavebesvarelsen her
Sammenlign de synspunkter på årsagerne til social arv i uddannelse, som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. I sammenligningen skal du anvende sociologiske begreber.
Synspunkterne i de tre bilag er markante og forskellige. Bilag A1 omhandler en undersøgelse vedrørende social arv foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF). Heri formidles det, at des længere en uddannelse forældrene har, des flere timer vier forældrene til deres børn. Artiklen fokusere på, hvordan det er forældrenes eget engagement i børnene og deres skolegang, der er medvirkende til at afgøre barnets fremtid. Bilag A2 fokusere også på forældrenes betydning i forhold til deres børn, men de fokuseres i højere grad på hvilke fejl og mangler de danske uddannelsesinstitutioner har i forhold til at bryde den negative sociale arv. Bilag A3 er relevant og sammenlignelig med de to andre bilag, fordi den omhandler mønsterbrydernes spring gennem de sociale lag.
...
I bilag A3 sættes der netop fokus på socialgrupper og social mobilitet. Her indgår flere udsagn fra flere personer, der har brudt den sociale arv og derved er steget markant i de førnævnte socialgrupper. Mens de to foregående bilag - specielt bilag A3 - øsnker øget fokus på at bryde den sociale arv, nævner bilag A3 nogle af de konsekvenser et skift fra en given socialgruppe til en anden indebærer. I bilaget står følgende: "At tage en høj uddannelse og blive en del af samfundets elite når man kommer fra bunden, betyder samtidig, at man må fjerne sig mentalt fra sin familie o de mennesker, som man er vokset op sammen med". En socialopstigning fra socialgruppe 5 til 1 kan altså virke som en omvendt social eksklusion. Nu er det pludselig mønsterbryderen, der skal tage sine forbehold og prøve på at være en del af det norm og - værdisæt, han engang tilhørte.
...
Det kan altså konkluderes, at de tre bilag fremstiller meget forskellige holdninger. I de to første bilag prøver begge at finde en årsag til den negative sociale arv, der findes i dag. Bilag 1 påpeger at forældrenes engagement spiller en væsentlig rolle mens bilag 2 mener, at det er uddannelsessystemet og dets lærere, der er skyld i den sociale arv. Det sidste bilag fokuserer i højere grad på, hvad der sker med mønsterbryderen, når han eller hun formår at bryde den sociale arv.
