Sociologi

Målet afkræver en forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisationen), herunder betydningen af socialisationen som integrationsskabende proces (fx i forbindelse med kulturmøder men også i forhold til den generelle sammenhængskraft). Identitetsdannelse omfatter socialisationsprocessen med fokus på det enkelte individ. Dvs. en undersøgelse af de elementer, der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. Herunder de centrale faktorer som: familien, institutioner, medier, venner, uddannelse, arbejde, køn m.v. Men også hvordan forskellige processer (fx forbrug og anerkendelse) kan påvirke identitetsdannelsen. Sociologiske begreber vil bl.a. være: normer, værdier, roller, rollekonflikter, social kontrol og dobbeltsocialisering.

Identitetsdannelse og socialisation kan desuden undersøges i forskellige lande og begreberne kan således anvendes i forhold til identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande.

I et historisk perspektiv kan der også inddrages overvejelse omkring konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk usikkerhed m.v. Hertil er viden om forskellige samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) relevant.

I forbindelse med spørgsmålet omkring identitetsdannelse kan grundlæggende sociologiske perspektiver også inddrages, her forholdet mellem aktør-struktur, subjekt-objekt eller voluntarisme-determinisme.

Et andet perspektiv på socialisation og identitetsdannelse er spørgsmålet om social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. 

Dette område handler blandt andet om, at have indsigt i at differentieringen i befolkningen følger både sociale og kulturelle skillelinjer.  Samt at der er sammenhæng mellem socialisationsbetingelserne, den sociale differentiering og de kulturelle mønstre. Begreber og fokuspunkter, der kan være relevant i denne sammenhæng er fx habitus, segmentering, stratifikation, marginalering. 

I forbindelse med forklaringen på den sociale differentiering kan fx inddrages Bourdieus teori om habitus og kapitaler, funktionalisme, marxisme mv., samt forskellige klassifikationer (fx livsstil, livsformer, klasse, socialgruppe), herunder de adfærdsmæssige konsekvenser - social arv, social mobilitet mv. Både SFI og Danmarks Statistik arbejder med socioøkonomiske inddelinger (fx socialgruppe). I forbindelse med den sociale differentiering kan viden om forskellige mål for ulighed også være relevant (fx Gini-koefficient, Lorenz-kurve, indkomstgrupper (fx deciler, kvartiler mv.)) og fattigdomsmål (fx 50 % af medianinkomst).

De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer og symboler i forskellige grupperinger - det kan fx være grupperinger indenfor samme etniske og nationale grupper. Begreber som subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund, kulturmøde og kulturkonflikt kan være relevante. Samt forskellige forståelse af kulturbegrebet kan inddrages. Og viden om integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation). 

I et makroperspektiv kan den sociale differentiering, de kulturelle mønstre og den sociale mobilitet kobles til større fundamentale samfundsforandringer (fx senmodernitet, globalisering, individualisering og erhvervsstruktur.

Fx sociologiske teoretikere er relevante - Bourdieu, Giddens, Beck, Habermas, Ziehe, Honneth, Rosa, Bauman mv.