Politik

- politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd

Området omfatter de klassiske politiske ideologier, herunder hvordan de kommer til udtryk hos de danske politiske partier i konkrete politik-områder. Det forventes at der er viden om hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat (offentlig sektor) og opfattelser af fællesskabets betydning. Dertil er der også blandingsformer (fx socialliberalisme, kommunitarisme, socialkonservatisme mv.). Der skal kunne skelnes mellem de centrale ligheder og forskelle mellem ideologierne.

Der skal være viden om forskellige politiske skillelinjer. Herunder den klasiske højre-venstre skala (fordelingspolitik) og nypolitik/værdipolitik. Samt hvordan de enkelte politiske ideologier og partier placerer og bevæger sig i forhold til de politiske skillelinjer.

De enkelte partiers adfærd (partiadfærd) er også et centralt emne. Herunder kan inddrages forskellige teorier omkring partiadfærd - fx Molins model, Downs model. Dertil viden om den historiske udvikling for partierne (fx partityper), for de politiske skillelinjer (fx materielle og immaterielle værdier - Ronald Inglehart) og hvad disse udviklinger udspringer af (fx globalisering, ændringer i erhvervsstruktur, samfundstype mv.).

I forlængelse heraf kan viden om vælgeradfærd også inddrages. Begreber og teorier kan fx være classvoting, issuevoting, egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd, kernevælger, marginalvælger, Michigan-modellen.

Dertil kan viden om mediernes betydning også inddrages - herunder forholdet mellem politikernes, vælgernes og mediernes dagsorden. Viden om den politiske kommunikation og effektteori.

Generelt viden om de politiske forhold i Danmark (eller eventuelt USA og europæiske nøglelande) er også centrale, herunder de forskellige partiers forhold til hinanden (samarbejdspartnere og modstandere) og deres position i den parlamentariske situation.

Øvrige begreber:

  • velfærdstrekanten
  • nationalisme, populisme
  • Kaare Strøms adfærdsteori: vote-, office- og policyseeking.
  • Lipset & Rokkans teori om partiadfærd og politiske skillelinjer
  • Forskellige politiske skillelinjer (by-land, center-periferi, traditionelt-moderne mv.)
  • Ronald Ingleharts teori om materialisme og postmaterialisme
  • vælgervandringer
  • diverse politikområder (sundhedspolitik, erhvervspolitik mv.)
  • Partityper: klasseparti/massseparti, catch all-parti, markedsparti, kartelparti

Eksempler på opgaveformuleringer:

  • Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning imod Pernille Skippers synspunkter, som de kommer til udtryk i citatet.
  • Hvad kan der af tabel 2 udledes om befolkningernes syn på forskellige nationale udfordringer? Du skal anvende viden om fordelings- og værdipolitik.
  • Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre omkring vælgervandringer fra folketingsvalget 2011 til folketingsvalget 2015, der fremgår af tabel 1
  • Sammenlign de forskellige synspunkter på dansk flygtningepolitik, som kommer til udtryk i [materialet]. ... du skal anvende viden om politiske skillelinjer.
  • Undersøg, hvad der af materialet ... kan udledes om forholdet mellem vælgerne og politikerne og mellem vælgerne og politiske institutioner.
  • Undersøg, hvorvidt de påstande vedrørende udfaldet af folketingsvalget 2015, der fremkommer i bilag B1, kan understøttes af materialet i bilag B2 ...
  • Diskutér, hvilke muligheder og problemer Folketingets sammensætning efter valget 2015 giver regeringen Lars Løkke Rasmussen. ... du skal anvende viden om parlamentarisme og partiadfærd.
  • Diskutér, hvilke positive og negative konsekvenser arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har for den danske velfærd. ... du skal anvende viden om politiske ideologier.
  • Diskutér, hvorvidt den danske velfærdsmodel begrænser kvinders valgmuligheder i forhold til deltegelse på arbejdsmarkdet. ... du skal anvende viden om ideologier og velfærdsmodeller.
  • Du er økonomisk-politisk rådgiver for Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. Skriv et notat til Mette Frederiksen, der sætter hende i stand til at tilrettelægge partiets strategi i spørgsmålet om dagpengesatser og kontantjhælp. ... du skal anvende viden om økonomiske styringsprincipper og politiske ideologier.
  • Du er økonomisk-politisk rådgiver for Det Radikale Venstres formand Morten Østergaard. Skriv et notat, der sætter Morten Østergaard i stand til at argumentere imod Dansk Folkepartis forslag på flygtninge. og indvandrerområdet. .. du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge og politisk meningsdannelse.

- magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet

Dette område omfatter forskellige opfattelser af, hvordan magt og indflydelse er og bør være fordelt i det danske politiske system, i EU-systemet og globalt.

Der indgår forskelige magtbegreber og politologiske teorier om magt (fx eliteteori, pluralisme, korporatisme, diskursteori eller teori om beslutningsprocesser). Forskellige magtteorier kan være magt som ressource (fx penge, position, karisma), magt som relation (direkte og indirekte magt), magt som strukturer/institutioner (herunder diskursiv magt). Dertil kan man også tale om forskellige magtopfattelser - fx pluralistisk, elitistisk, marxistisk, demokratisk, økonomisk, korporativ magtopfattelse mv.).

Ligeledes indgår der forskellige teorier omkring demokratiopfattelse. Herunder: direkte, indirekte, deliberativt, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.

I forlængelse af demokrati er viden om menneskerettigheder og retssystemets rolle relevant. Herunder viden om magtens tredeling med uafhængige domstole. Dertil også domstolenes rolle - civil og strafferetlig konfliktløsning, domstolskontrol med forvaltningen og domstolenes fortolkning af lovene (domspraksis), herunder EU-domstolens fortolkning af reglerne i EU.

Globalt kan viden om demokrati i andre lande og regioner være relevant og i forhold til magt og udbredelsen af demokrat er internationale organisationers rolle (fx FN, Nato, WTO, G20 mv.) relevante. Herunder kan forskellige syn på globaliseringens rolle inddrages (fx optimister, pessimister, skeptikere) og teorier om globalisering (idealisme, verdenssystemsteorien og realismen) (globalisering er også relevant i "International Politik").

Eksempler på opgaveformuleringer:

  • Sammenlign de opfattelser af det danske demokratis tilstand, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. ... du skal anvende viden om demokratiopfattelser.
  • Sammenlign de opfattelser af udfordringerne for det danske demokrati, som kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. ... du skal anvende viden om magtopfattelser.
  • Diskutér, hvorvidt de tendenser, der fremgår af materialet ... udgør en trussel for demokratiet i Danmark. ... du skal anvende viden om demokratiopfattelser.
  • Diskutér, i hvor høj grad USA kan betegnes som et velfungerende demokrati. ... du skal anvende viden om demokratiopfattelser.
  • Diskutér, hvorvidt det er muligt ad statslig vej at sikre adfærdsændringer i Danmark med henblik på at øge den generelle sundhedstilstand. ... du skal anvende sociologisk teori.

Øvrige begreber:

  • deliberativt demokrati
  • magtens ansigter/magtens dimensioner
  • Symbolsk magt
  • institutioner

- forskellige typer politiske systemer, herunder EU

Dette område handler blandt andet om forskellige politiske systemer - herunder parlamentarisk, præsidentielt og føderalt. Og hvordan de forskellige politiske systemer er indrettet og fungerer.

Der afkræves viden om det danske politiske system, herunder de forskellige aktører på det nationale niveau (vælgere, partier, Folketing, regering, centraladministration, domstole, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier) og det lokale niveau (kommunalbestyrelse, borgmester, udvalg). Grundlæggende karakteristika skal være kendt: valgmåde, parlamentarisme (her også forskellen på negativ og positiv parlamentarisme), Folketingets kontrol og magtens tredeling.

Om EU afkræves viden om de centrale aktører (Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer mv.) herunder hvordan det nationale og overnationale spiller sammen.

Det politiske system beskrives også grundlæggende ved David Eastons model med out- og input og de forskellige centrale aktører - vælgere/borgere, politikere, det politiske system, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser mv.

Viden om forskellige landes politiske systemer kan være relevante. Fx omkring den amerikanske præsidents magt og begrænsninger af samme (det amerikanske politiske system - checks and balances).

Eksempler på opgaveformuleringer:

  • Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen melllem den generelle tillid i befolkninge og tilliden til politikerne?
  • Opstil en model, der indeholder fire faktorer, der kan forklare vælgernes skepsis overfor EU.
  • Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre om vælgernes holdninger til EU, som fremgår af tabel 1
  • Sammenlign de synspunkter om magt i dansk politik, der kommer til udtryk i [materialet]. ... skal du anvende viden om aktører i det politiske system i Danmark.
  • Diskutér, hvorvidt Dansk Folkeparti vil opnå øget politisk indflydelse ved at indgå i en regering. ... du skal anvende viden om partiadfærd.
  • Diskutér, hvilke muligheder og problemer Folketingets sammensætning efter valget 2015 giver regeringen Lars Løkke Rasmussen. ... du skal anvende viden om parlamentarisme og partiadfærd

Øvrige begreber:

  • Den fjerde statsmagt
  • feedback