Analyse og undersøgelse i samfundsfag

Du skal lære at undersøge et empirisk materiale ud fra en samfundsvidenskabelig sammenhæng, så du kan formidle denne viden i forbindelse med det daglige arbejde i klassen og i en eventuel eksamenssituation. Undersøgelsen kan have sociologisk, politologisk eller økonomisk karakter, samt fokus på international politik (A-niveau).

Fokus er derfor, at du lærer at bruge et samfundsvidenskabeligt sprog, når du formidler resultaterne af din undersøgelse. For at opnå et tilfredsstillende samfundsvidenskabeligt sprog skal du benytte samfundsvidenskabelige begreber og teorier i arbejdet med din undersøgelse. Dette begrebsapparat kan eksempelvis være Molins model, som du i din undersøgelse benytter til at undersøge hvilke faktorer, der påvirker en bestemt politisk beslutning. Det empiriske grundlag til en sådan undersøgelse kan være artikler, hvor forskellige synsvinkler på en sag/emne udfoldes, og/eller tabelmateriale som viser eksempelvis et partimedlems holdning til en sag eller emne.

Hvad er en undersøgelse?

En undersøgelse arbejder på et højere taksonomisk niveau end en redegørelse. Når du skal undersøge et materiale, er der højere grad af krav om sortering af og nedslag i materialet, som du arbejder med. Undersøgelsens formål vil altid stå i opgaveformuleringen, og det er dette formål, som du skal bruge til at strukture undersøgelsen med. Samtidig kan opgaveformuleringens krav til undersøgelsens indhold hjælpe dig til at formidle svær faglig stof på en struktureret og overskuelig måde.

Materialet eller empirien kan være både tekster, tabeller og figurer. Der er vigtigt, at du dokumenterer dine antagelser ud fra nedslag i tabeller eller figurer eller vha. citater fra teksterne. En undersøgelse skal altid afsluttes med en (del)konklusion, der sammenfatter hovedpointerne.

En undersøgelse i en opgaveformulering vil have spørgeord som "påvis", "påpeg", "undersøg" og vha. hv-ord.

En undersøgelse af tekster kan have til formål:

• at teste et synpunkt - for eksempel et citat - og se om der er belæg for det i materialet

• at påvise en bestemt politisk grundholdning i teksten

• at påpege forskellige sociologiske udviklingstendenser i tekster

• at efterprøve en hypotese

En undersøgelse af tabel og figurmateriale kan have til formål:

• at uddrage nogle centrale talstørrelser, der skal belyse en problemstilling

• at påpege en udvikling i tid

• at påvise sammenhænge mellem to eller flere variabler

• at efterprøve en hypotese

Kilde: Henriksen & Nielsen: Fold dig ud, Columbus 2011