Børn i udsatte positioner

Når vi på Provstegårdskolen taler om børn i udsatte positioner, er det primært børn med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, børn af funktionelt udsatte familier eller børn, der af den ene eller den anden grund er i risiko for at stå udenfor det sociale fællesskab, der tænkes på.


Med de rette indsatser for disse børn tilrettelægges hverdagen, så den bliver så nær det almene som muligt. Derved fastholdes børnene i en hverdagsstruktur, der er med til at give lige muligheder for alle.


Personalet i SFO´en arbejder målrettet med at oparbejde og opretholde gode professionelle relationer til både det enkelte barn og de involverede forældre. I så vid udstrækning som muligt samarbejdes der med forældrene om fælles strategi. I enkelte tilfælde er der primært tale om at give barnet et godt, trygt og indholdsrigt afbræk fra hverdagen.

Der arbejdes på at have øje for de ting, der fungerer, hvilket også har en betydelig plads i kommunikationen med både børn og forældre.


Vi sætter os grundigt ind i hvert enkelt barns forhold og har øje for både barnets og forældrenes perspektiv. I de tilfælde, hvor det giver mening, hjælper vi med at formidle viden om personlige forhold til f.eks. barnets kammerater. Generelt arbejder vi med at skabe et miljø på skolen, hvor alle børn opfattes som gyldige medlemmer af fællesskabet. Medlemmer, som hver især har forskellige vilkår, der skal tages hensyn til -og medlemmer, hvis indsats og opførsel overfor for omgivelserne, der stilles positive forventninger til.

Vi er opmærksomme på børn i udsatte positioner, når vi inddeler børn i aktivitetsgrupper, vi laver særaftaler med enkelte børn, guider og vejleder i forhold til leg og socialt samvær og hjælper børnene til at forstå sig selv og deres omgivelser. Alt sammen for at lære børnene at begå sig.


I det omfang, det er os muligt, hjælper og vejleder vi forældrene i forhold til at forstå og forholde sig til indhold af breve og meddelelser, der har med børnenes skoleliv at gøre. Vi formidler kontakt til samarbejdspartnere med anden faglig uddannelse eller kompetence, ligesom vi hos dem og vores øvrige kolleger søger sparring, råd og vejledning. Herved opnår vi de bedste forudsætninger for at korrigere egen indsats til fordel for børnene.