Alsidig personlig udvikling er en proces, der foregår inden i hvert enkelt barn og i samspil med det samfund, de omgives af. I SFO´en er det det pædagogiske personale, de øvrige børn og de fysiske, psykiske og pædagogiske rammer. Processen er afhængig af, at barnet oplever sig selv i forskellige sammenhænge, får mulighed for at observere andre og for at afprøve sig selv. Forskellige erfaringer og erkendelser skal give barnet grundlag for at vælge til og fra både, hvad angår aktiviteter og legerelationer.
For at turde kaste sig ud i nye prøvehandlinger er det vigtigt for barnet, at det føler sig i trygge omgivelser. Nogle opsøger selv stimuli, der nærer udviklingsprocessen, andre skal hjælpes mere eller mindre på vej.
I Provstegårdskolens SFO tilstræber vi, at hvert enkelt barn kommer til at føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet med indsigt i egne muligheder for indflydelse. Det er ligeledes vores intention, at hvert enkelt barn skal opnå og udvikle evnen til at mærke sig selv og til at udtrykke følelser og holdninger. Vi hjælper børnene til at håndtere også konfliktfyldte følelser og situationer og præsenterer forskellige handlemuligheder, som børnene støttes i at afprøve.
Aktiviteter planlægges ud fra børnenes nærmeste udviklingszone og med tanke for, hvad der blandt børnene findes af interesser og udtrykte ønsker. Dette for at understøtte børnenes engagement og deltagelseskompetence. Der veksles mellem aktiviteter i større og mindre grupper, og grupper sammensættes på tværs af køn og kulturelle baggrunde. Både allerede eksisterende relationer og muligheden for at danne nye vægtes højt, ligesom forskelligartede aktiviteter giver børnene mulighed for at opleve sig selv og andre i flere forskellige kontekster og samspil.
Fri leg
Mulighed for at afprøve roller og for at bearbejde oplevelser og erfaringer
Mulighed for at antage forskellige holdninger og udleve følelser
Mulighed for at indtage både iagttagende og initiativtagende position
Mulighed for at opleve sig selv og andre i forskellige situationer
Mulighed for at søge div. stimuli og indgå i forskellige relationer
Kreativt værksted
Mulighed for at afprøve sig selv i forhold til forskellige teknikker
Mulighed for at udtrykke sig kreativt
Mulighed for fordybelse
Mulighed for samvær om det fælles tredje
Mulighed for at lade sig inspirere og for at inspirere andre
Mulighed for at lære udholdenhed
Mulighed for træning af koncentration
Børnemøde
Mulighed for at komme med ideer til aktivitet og for at lade sig inspirere af andres
Mulighed for at udtrykke holdninger og følelser og for at forholde sig til andres
Mulighed for at opleve fællesskab og tilhørsforhold
Mulighed for at mærke sig selv i fællesskabet
Mulighed for at øve sig i at udtrykke sig respektfuldt
Mulighed for at møde anerkendelse for sit bidrag og for at udvise anerkendelse af andres
Konflikthåndtering
Mulighed for at bevidstgøres om egne følelser, holdninger, handlinger og virkning på andre
Mulighed for at træne formidling af følelser, holdninger og bevæggrund for handling
Mulighed for refleksion over egne tanke- og handlemønstre
Mulighed for refleksion over, hvordan valg af handlinger påvirker andre
Mulighed for at justere sig ud fra erkendelse
Træning i at styre emotioner
Fri leg med kælke i sneen.
Kreativt værksted med kartoffeltryk.
Børnemøde i SFO, hvor der snakkes om dagligdag og fællesskab.
Arbejdet med følelser og konflikthåndtering.