Bee-Bot & Blue-Bot

En perfekt begynderrobot for de ældste børnehavebørn og indskolingen.

Skoler i region Sjælland kan låne BeeBots og BlueBots samt måtter hos CFU Absalon.

Et klassesæt består af 6 Bee-Bots og 6 Blue-Bots + måtter til botterne. Find dem her: Book vores robotter


programmering

Bee-Bot'en programmeres ved at indtaste den ønskede sekvens på knapperne øverst og trykke ok. Der er 7 knapper oven på Bee-Bot’en: pil frem, til højre, til ventre, og pil tilbage. Desuden er der en pause-knap, som fx kan bruges som en ventefunktion indtil en anden Bee-Bot er kørt forbi, og en Go-knap, så man kan sætte sit program i gang, samt en X-knap til at slette sit program. Man trykker på pilene og derefter på ”Go”, og så kører BeeBot, 15 cm af gangen, den ”programmering” den har fået besked på. BeeBot kan huske op til 40 inputs. Den er helt analog, men der findes en app til iPad, som også hedder Bee-Bot, hvor eleverne kan afprøve koder via små opgaver i app'en.

Blue-Bot'en kan programmeres analogt som Bee-Bot'en, men kan også kobles op til iPads via apps, så de kan styres digitalt.

De medfølgende måtter giver et utal af anvendelsesmuligheder i alle fag i skolen, men kan også bruges både i daginstitution og SFO. Hvis man har lyst til at designe sine egne måtter, er der en måtte med i klar plast med lommer. Man kan også bare lade den køre på en selvbygget bane på gulvet.

Idéer til undervisningen

Sophie Hovdekorp har skrevet en rigtig god bog, "Go-Go Bee-Bot" om at bruge Bee-Bot/Blue-Bot i undervisningen, med undervisningsforløb lige til at tage og gå i gang med.

Bogen låner man med, når man låner Bee-Bot sættene i udlånssamlingen.

Se mere om bogen i videoen her:

Thomas Kramer – CoffeeStain.dk © udarbejder hvert år en konkurrencebane til BeeBot, inspireret af det setup, First LEGO League kører efter – blot i en forsimplet udgave.

Materialet er til 100% fri afbenyttelse og kan hentes herunder i en samlet og zip-komprimeret udgave. Det er fuldt tilladt at re-designe på materialet.

http://www.coffeestain.dk/beebot/

CFU Absalon har sammen med pædagoger og lærere på Kulsbjerg Skole arbejdet med Bee-Bots som en del af et større projekt i skoleåret 17/18. På første årgang indgik Bee-Bots både i den understøttende undervisning og fagfagligt i matematik. Du kan se hele materialet på sitet her: