Lego Mindstorms
Skoler i region Sjælland kan låne Lego Mindstorms gennem CFU Absalons udlånssamling. Find dem her: Book vores robotter
Med Lego Mindstorms EV3 kan der arbejdes med programmering (blokprogrammering) og elektronisk dataopsamling. Desuden lægger robotten op til konstruktion og innovative arbejdsprocesser. Robotten er således egnet til både matematik, natur/teknologi og fysik/kemi samt Teknologiforståelse.
Softwaren kan downloades her: legoeducation.com/start
Eleverne lærer på en kreativ og innovativ måde at eksperimentere, designe, konstruere, problemløse, kommunikere og samarbejde inden for videnskab, teknologi, matematik og it.
Kom godt i gang med Lego Mindstorms
Du kan bruge Lego Mindstorms sammen med PC/ macbook/ chromebooks / iPads / Android. Du finder software + diverse lærerguides via linket her:
https://www.mv-nordic.com/dk/lego-education/hent-lego-software
CFU Absalon har desuden lavet en række videoer, som får dig godt i gang med teknologierne. Du kan bruge videoerne selv eller direkte sammen med eleverne.
Udvidede aktiviteter med lego Mindstorms
brug scratch sammen med lego mindstorms
Det er muligt at tilføje en udvidelsespakke til WeDo 2.0 i Scratch, så programmet kan interagere med robotten i den fysiske verden. Find Scratch her, hvor du samtidig kan se vejledninger, hvis ikke du kender programmet: https://scratch.mit.edu/
Scratch kræver, at man er min. 13 år eller får forældretilladelse for at lave sin egen brugerkonto. Alternativt kan du oprette lærerkonto og derigennem generere elevkonti.
Den nemmeste måde med mindre elever er dog at bruge Scratch-versionen, som ligger på Skoletube. Her hedder det CodingLab, men det fungerer fuldstændig som almindeligt Scratch.
se video for udvidet øvelse
