"Plug and Play"

En ting er, at bygge det gængse 737 cockpit, som så mange har bygget og som så mange producenter laver dele og programmer til.

En anden ting er, at bygge et custom cockpit, som meget få på verdensplan har bygget, samtidig med, at man så vælger, at bygge cockpittet ind i en campingvogn, hvor pladsen er begrænset til tre sider, under mål og ekstra trangt. Ja, så vil det bare give flere udfordringer.

Her under får du et indblik i mine udfordringer, når der skal laves ændringer i simulatoren og her er det mine nye ror pedaler, som skal monteres og ja, de er "plug and play". Det bliver lidt ligesom en dagbog.

Jeg har jo været så heldig, at Ellehammerfonden vil give støtte til nye rorpedaler, så nu skal det være. Den gamle rorpedal skal udskiftes, da jeg har kun en i kaptajns siden.

  1. Opgaven bliver at finde et produkt, som vil give et realistisk fornemmelse og som ser troværdig ud. MD-80 replika pedaler de findes ikke, så jeg må kikke efter anden model, som f.eks. 737 replika pedaler. Open Cockpit har nogle i god kvalitet, i 100% metal og til en rimelig pris.

  2. Så skal jeg vurderer om 737 pedaler kan tilpasses mit cockpit. Mon ikke lige det går, men de fylder meget.

  3. Jeg bestiller herefter to sæt pedaler i Spanien ved producenten: Open Cockpit.

Dag 1. Rorpedalerne modtages og jeg samler et sæt og jeg kan hurtig se, at de skal sænkes ned i cockpit gulvet for at de kan være der. Problemet er bare, at jeg har force feedback til at været lige under cockpit gulvet og det skal nu flyttes. Det bliver dog ikke den første opgave.

Dag 2. Jeg finder mine originale DC-9 fodpedaler frem og begynder at tegne en prototype af en ny aksel.

To 3D print senere, der har jeg en brugbar prototype, som vil kunne bruges til test opstilling. 3D printet bliver også en stor hjælp til det maskinværksted som engang skal til at dreje 4 nye aksler.

Fodpedalerne som er monteret på konsollen til venstre er originale MD-80. Fodpedalerne som er monteret på konsollen til højre er de medfølgende 737 replica fodpedaler

Dag 3. Demontering af gulv i cockpit i kaptajnens side, så jeg kan tage billeder og lave en vurdering af den mest korrekte måde at flytte force feedback.

Systemet har virket godt og problemfrit i mange år.

Cockpittet det samles herefter igen.

Jeg laver ingen ændringen endnu, skal lige gennemtænke den bedste løsning, skal force feedback flyttes eller måske lægges om på siden ?

Skal trækstangen fra styregrejet flyttes og vil dette kræve et nyt beslag. Måske kan jeg trække lidt skævt på force feedback, uden problemer?

Dag 4. Da de originale MD-80 fodpedaler fylder mere, så bliver jeg nød til at skære slidserne op i siderne på konsollens kasse.

Ror enheden adskilles for savning, for bagefter at kunne samles igen.

Demontering af gulv i First Officer siden. Her er der god plads under gulvet, så her kan jeg godt skære hul i gulvet, lave beslag og sænke ror pedalerne ned. Denne side bliver prototypen på fastgørelsen, da denne side rimelig nemt kan reetableres, hvis jeg lave lor.... i den.

FO siden giver mig dimensionerne til kaptajns siden, så jeg kan se mulighederne og ledig plads, til når force feedback skal flyttes, ovre i kaptajnens side.

Åhh... ja, det gamle vandbaserede varme system i campingvognen kommer nu i vejen og må saves i stykker med en stiksav. Det betyder nu ikke helt så meget, alt simulator grejet i campingvognen producerer så meget varme, at jeg aldrig har brugt vognens originale varmesystem, heller ikke på en kold vinterdag.

Ror enheden den vipper nu, når man betjener bremserne, så lidt mere fastgørelse skal der laves.

Åhh.. ja, jeg skal huske, at samtidig skal alle dele kunne demonteres og tages ud og forbi colum/styregrejet da denne er fast placeret og ikke kan demonteres. Jeg har jo ikke adgang forfra, ligesom 99.9% af alle andre simulator byggere de har.

Dag 5. Ror konsollen og gulv sektionen tages ud og ind mange gange, for at finde den rigtige løsning på afstivning af gulvet og fastgørelse af konsollen. Resultatet blev også ret godt til sidst.

Et aluminiums stykke placeres løst inde i konsollen. To bolte og en tap skrues i.

Tre huller er boret i fronten af kassen. Med de to lange bolte er det muligt at trække aluminiums stykket ud til fronten af kassen

Skal man "låse op" så løsnes boltene og de trykkes ind og tappen forsvinder med ind. Ret simpelt men effektivt.

Her et kik under gulvet og man kan se, at tappen er trukket ud i låst tilstand.

I fronten er der to diskrete bolte, som senere kan males grå.

Skinnerne som konsollen er lagt ned i de er bukket bagtil, så konsollen ikke kan skubbes ud.

Ud over låsen, så har jeg valgt at placerer to vinkler bagerst på konsol kassen og ned i gulvet. Disse vinkler ses ikke da de er bagerst på konsollen

Ror konsollen sidder nu godt fast og er helt stabil.

Det hele skal ud igen for at få skiftet til de rigtige stål aksler til fodpedalerne.

Jeg mangler nu den mere vanskelige kaptajns side og herefter at monterer link stangen imellem konsollerne.

Link stangen overfører ror bevægelserne fra det ene pedal sæt til den anden, så begge piloter har føling med ror bevægelser.

Dag 6. Så kom det store øjeblik hvor First Officer ror og bremser skal afprøves.

Da jeg bruger Microsoft XP, så er det nemt at lave et gendannelses punkt, så det gør jeg.

Begge bremser de kommer fint ind i Pc'en men ror signalet det flimre op og ned.

Så hele ror konsollen tages ud igen. Efter lidt fejlfinding, så findes fejlen i stikket til printet. Det er ikke første gang, at jeg oplever dårlige stikforbindelser på nyt grej.

Loddekolben findes frem og stikket klippes af og forbindelserne loddes nu på.

Så virker det og ror konsollen kan komme ind på plads igen.

Inde i programmet FSUIPC og stille jeg alle data og finjusterer følsomheden.

Så kommer første test tur..... Men nu virker TRP (thrust rating panel) ikke :-( Hvad er nu det ? Første tanke er tabt/slettet data i FSUIPC, så for være sikker, så gendanner jeg til tidligere tidspunkt. Men nej, det var ikke det.

Nu har jeg jo bygget simulatoren over de sidste 11 år og jeg har ikke fråset med de digitale ind og udgangs print, så der er en mindre kaotisk opsætning i flere områder af cockpittet. Der er kun en udvej efter lidt fejlsøgning og det er at skille mere af cockpittet ad. Jeg kan bare ikke lige huske på hvilket indgangs kort, signalerne kommer ind.

Heldigvis er kabler og stik godt opmærket bag kulissen, så jeg finder det joystick kort hvor i signalerne skal komme ind.

Et stik er blevet rykket ud, men dette er ovre i kaptajns siden, så det må være sket på 3. dagen og slet ikke i dag.

Efter samling af stikkene skulle det virke.... Troede jeg.

Som så tit, når man rykker, roder og ændre, under så kompakte forhold, så får man fejl. Dag 7 bliver vist til fejlfinding.

Nå men jeg fik taget en flyvetur og prøvet pedalerne af. De virker rigtig fint og man skal ikke i fitnesscenter bagefter, der er en god force feedback.

Sjov at sætte sig i kaptajnen side og prøve de gamle pedaler...... Hold op noget spræller, når man har prøvet de nye gode pedaler. Det bliver sk.. godt.

Dag 7. Det blev en dag med fejlfinding :-(

Hvad pokker sker der nu? Pc'en fryser i opstarts skærmen. Jeg kan ikke mindes, at jeg har haft det problem på Master PC'en før? Master Pc'en er rygmarven i systemet, den skal bare virke. Flere genstarter de hjalp heller ikke. Motorhjelmen op på master Pc'en og motionerer stik og ram og heldigvis kom der liv i den igen. Dejligt og pyha.

Nå, men nu kan jeg så få kikket på min thrust rating panel fejl. Jeg troede faktisk, at jeg havde rykket en ledning ud af printet, så jeg demonterede kassen med joystick kortet, men ledningerne de var OK, så opdagede jeg, at jeg havde haft stikket monteret forskudt, så forbindelserne ikke gik lige igennem stikket. Det var jo simpelt, så kan jeg bare samle det hele igen og ..... Damm.... Hvor blev de analoge signaler nu af??? de forsvandt i programmet og i opsætningen. Flere genstarter på Pc'en det hjalp ikke. Nu går der så også tid med det. Underligt, men den eneste måde at genfinde de analoge signaler på, er ved at rykke USB stikket ud af joystick kortet under drift og tilslutte det igen.

En fejl kommer sjældent alene, siger man. Jeg vil sige, at så længe man ikke roder og demonterer udstyr i simulatoren, så er den faktisk utrolig driftssikker. Tænk også på, at udstyret sider året rundt i temperatur svingninger, fugt og rumler ud af vejen, samt udstyret har en del år bag sig, så jeg kan vist ikke klage over drift sikkerheden.

Herefter blev det tid til en testflyvning Billund-Kastrup. Aftensmad. Retur Kastrup-Billund. Det gik fint.

Jeg skal have gæster i cockpittet om lørdagen, så simulatoren den skal bare virke.

Jeg havde en rigtig hyggelig dag i simulatoren, med en tidligere SAS MD-80 pilot, en af de mest erfarne.

Ferien skal nu afholdes med fokus på familien, så fortællingen forsættes senere....

Dag 8. Ferien er ved at være slut, så det er blevet til en dag, hvor jeg kunne kikke lidt på fremstilling af akslerne. En 3D printet aksel er lavet og tegningerne er nu tegnet, så nu kan et maskinværksted fabrikerer akslerne for mig.

Herefter må jeg ud og finde et værksted, som vil være flinke til at dreje fire aksler til en rigtig skarp pris.

Modellen er lavet i freecad og tegningen er opsat i Libre office.

Dag 9. Flere små udførte opgaver, de giver vel en hel dag til sidst.

Jeg fik bestilt nogle stål aksler til pedalerne, på et maskinværksted.

Vejen ud for vores indkørsel er gravet op og derfor er campingvognen spæret ind og derfor valgte jeg, at adskille force feedback til styregrejet, da der ikke er plads til dette under de nye pedaler.

Men jeg havde travlt med andre opgaver, så der skete ikke ligefrem så meget i campingvognen, men nu var simulatoren jo alligevel også spærret inde. Men hvor har jeg været dum til at planlægge.

Andre folk, de havde mere travlt, for i løbet af fredagen, så blev der lagt sand på vejen og sidst på dagen, var der pludselig også en midlertidig opkørsel.

Lørdag skulle simulatoren faktisk have været til event….. Men jeg havde jo ikke fået flyttet og samlet force feedback. Det var faktisk en stor bommert og rigtig træls, for jeg glæder mig til at komme ud med simulatoren.

Det positive er, at i dag fik jeg stål akslerne afhentet, så nu kan jeg få det samlet dem med de originale MD-80 fod pedaler.

Gulvet i kaptajnssiden er nu også skåret ud, så pedalerne kan blive nedsænket heri.

Så det næste må blive klargøring af force feedback, jeg har et event den 18/9, så der skal jeg bare være klar igen.

Der er så fantastisk, at de originale fodpedaler, at de kan monteres i stedet for 737 fodpedalerne.

Det koster lidt ekstra kroner og noget i tid, men er absolut det værd.

Dag 10. Så fik jeg sat nye aksler i konsollen, så mine originale MD-80 fodpedaler kunne monteres. Da jeg nu var i gang, så valgte jeg at udskifte alle 4 mm skruer, i de bevægelige punkter og i stedet for huller, så skar jeg 5 mm gevind i begge dele. Dette gør jeg for at minimerer sløret i de mekaniske forbindelser. Det blev ret godt, og pedalerne er nu samlet igen.

Jeg fik lavet de sidste tilpasninger og beslag på gulvpanelet, så pedalerne kan fastgøres.

Force feedback enheden blev adskilt. Den har været forberedt til elektrisk bevægelse med en aktuator, men da dette er næsten umuligt, at simulerer pga. manglende data fra simulator programmet, så jeg har valgt af fjerne aktuatoren i første omgang og gøre enheden mere kompakt. Enheden er endnu ikke monteret.

Stål aksel med leje

Original bøsning

Fastgørelse af stål aksel

Alt slør i dreje punkter minimeret

Konsollen lagt ned i gulvpanelet for test.

En modificeret og mere kompakt force feedback enhed

Dag 11-12-13. Så skal delene samles og tilpasses.

Jeg har drejet force feedback enheden en smule, dette gør at jeg ikke skal til at lave en ny befæstelse af trækstangen på column. Det er også lykkes mig, at fjerne en smule slør i force feedback enheden, samtidig med at jeg har givet den en anelse mere modstand, alt i alt flere små forbedringer.

Så kom pedalerne ind på plads..... "Plug and play" pedaler..... ikke i denne her simulator. Link stangen, som forbinder de to ror enheder, den rammer selvfølgelig aluminiums "skelettet" som bærer main instrument paneler og glare shield, så en lille ændring skulle laves her.

Pedalerne fylder ret meget, så meget, at jeg heller ikke har plads til mine luft dyser, til aircondition, så dem må jeg også demonterer.

Tingene tager form, det bliver godt, men det har absolut også krævet en del mere arbejde end jeg havde forventet, men jeg nærmer mig målet.

Force feedback enheden bagerst lidt skrå

Trækstang fra column til force feedback.

Link til rorpedaler rammer i konstruktionen

To sæt rorpedaler lagt ind på plads

Der er ikke meget frigang, men det går.

Så er der en risiko for, at en gæst/pilot får foden i klemme imellem fodpedalen og kanten på main instrument panel.

Pedalerne de er jo linket sammen, så piloten ved siden af kan udfører ror bevægelse, som klemmer den anden pilots fødder, det skal vi have gjort noget ved.

Derfor laves der 4 dækplader af plast, så man ikke ved et uheld kan stikke foden for højt op bag main panelet. Det bliver efterhånden til mange små ting, som der skal laves.

Ja, hvem skulle lige vide, at arbejdet med, at monterer plug and play fodpedaler i gulvet, ville bevæge sig helt op i loftet.

Jeg bliver nemlig nød til, at flytte mine friskluft ventiler op i loftet.

Bredden på campingvognen er ca. 20 cm smallere end det originale cockpit. Plads, som jeg gerne ville have haft lige nu.

Overhead panelet er her vippet ned for at give bedre adgang.

Dag 14: Små tilpasninger, samling af gulvpaneler, montering af stole, oprydning og afprøvning.

Opgaven er nu udført og pedalerne virker rigtig godt og de er meget nemmere at doserer, end de game. Så det er en stor positiv opgradering af cockpittet.


Stor tak til Elehammer Fonden for økonomisk støtte.