Åbent hus Herning Motorflyveklub

Åbent hus arrangementerne ved Herning Motorflyveklub blev afholdt den 21/8 og den 24/9.

Jeg fik ikke taget ret mange billeder, så derfor denne her gang, lidt mere tekst.

Det er nu sjovt, at se Simulatoren på en rigtig flyveplads, imellem det rigtige isenkram.

Det første åbent hus var godt besøgt, og jeg havde travlt i simulatoren.

På nær et enkelt strømsvigt, så havde jeg ingen tekniske problemer.

Efterfølgende er det meget sjovt, at sammenligne byfesten og åbent hus arrangementet. Hvor byfesten er mest børn som der hygger sig med lidt flyvende underholdning.

Ved åbent hus arrangementet, her kommer der flest voksne, som har mere kendskab til flyvning, flere endda med flyvercertifikat. Dette giver helt andre spørgsmål og krav til mig og min simulator. F.eks. var der stor efterspørgselsen på udlæsning af motordata, da disse ikke blev "animeret" i simulatoren.

Så derfor besluttede jeg, at inden næste tur til Herning motorflyveklub, så skulle der installeres en ekstra skærm med motor- og fuel data. Disse Data er brugbare, men er endnu ikke 100% nøjagtige/pålidelige.

Flyve opvisning

Skal det lige nævnes, at piloten her, har været DC-9/MD-80 pilot.

Den 24/9 fik jeg igen kørt simulatoren til Herning Motorflyveklub.

PANIK...PANIK... Computer nedbrud og selvfølgelig på computer "4" den som gengiver det skærmbillede hvorpå centerlinjen går igennem, absolut den vigtigste skærm, med mindre, at alt flyvninger nu skulle være instrument/ILS flyvning (ILS = Instrument Landing System).

Heldigvis var jeg kommet i god tid, for at tilbyde en tur til dem, som var der til traditionel lørdags morgen kaffe. Til alt held havde jeg et ekstra VGA kabel i vognen, så med dette kunne jeg monterer skærm "4" til computer "8". Computer 8 blev herefter omprogrammeret til at animere skærmbilled "4" også blev skærm "8" taget helt ud af drift. Problemet heldigvis løst efter 45 min forsinkelse.

Herefter gik dagen rigtig godt med mange gode flyvninger og landinger.

Dog var jeg ikke den eneste med problemer, desværre fejlede det ene tændingssystem på flyveren til flyveopvisningen, så det blev desværre aflyst. Det må vi have til gode.

Vejret viste sig fra sin fine side, og mange besøgende fik flyveture ud over Herning området i flyveklubbens flyvere.

En stor tak til alle som kom og besøgte simulatoren, samt Herning Motorflyveklub.