Baggrunden

Frank og mig i DATs MD for at tage vigtige mål i et rigtigt cockpit

Motorfly eller simulator

Som 7 årig kom jeg med mine forældre på charter ferie, og blev her betaget af flyvning.

Drømmen dengang var, at blive pilot og der blev fløjet mange timer på datidens hjemme flysimulator, ja faktisk startede jeg på min Commodore 64.

Men også dengang var der flere piloter end der var job, så jeg valget blev en karriere i anden branche.

I 2006 blev jeg mere seriøs og jeg "snusede" lidt til de forskellige flyve muligheder som f.eks. Svævefly, Ultralet, og endte herefter i Herning Motorflyve Klub, hvor jeg er vild bidt af, at komme med ud at flyve.

Jeg kan oplyse, at jeg har haft ca. 4 flyve timer, og 11 landinger i en Cessna, og se det er jo helt vild sjovt.

Men økonomi og uenighed med "chefen". Hun vil ikke flyve PA, dette gør, at jeg holder mig til flysimulatoren, og så "tigger" jeg mig med på nogle af de rigtige gode klubture.

Der er mange, som har spurgt, om flysimulatoren i dagligstuen, efterhånden ikke er meget realistisk. Og der til kan jeg kun svarer jo, men dog kun til en hvis grad, for hvis man kan det ene, så er det ikke ensbetydende med, at man kan det andet. Jeg kan ikke lande Cessna'en uden hjælp fra instruktøren, og det er til trods for et imponerende antal flyve timer, i Microsofts flight simulator og i den virtuelle verden der kommer jeg ellers godt fra, at lande en 737 eller en MD-80 ;-)

Men der er utrolig mange lighedspunkter, i de to verdener, systemer og principper er det samme, så det er kun et spørgsmål om tilvending. Det er nok også derfor, at der en del piloter der også bruger en flysimulator derhjemme. Simulatoren er nemlig rigtig god til, at øve rutiner og nød procedure og det gør ikke spor ondt når man kikser en nødlanding, hverken i tegnebogen eller på kroppen. Man kan således på en billig måde arbejde nød rutiner ind i rygraden, så man har mere overskud, hvis man en dag ender i en presset situation, ude i den virkelige verden. Den største mangel i simulatoren er G påvirkningerne, man får jo ikke en fysisk følelse af bevægelse.

Går man helt til ekstremerne, så kan man på nettet, finde de her sære og lidt nørdede simulator freaks, som bare ikke kan få det realistisk nok. Mange af disse "nørder" kan ikke nøjes med simulator-cockpits i Cessna størrelse, nej, nogle går så vidt, som at save spidsen af Boeing 747 og bruger den til deres simulator cockpit, eller simpit som det også hedder. Andre mindre seriøse simpits har bare 3-4 computer skærme som udgør deres simpit.

Størstedelen af simulator piloterne bruger "bare" deres hjemme computer og et joystick. Mange er også virtuel pilot på nettet, det vil sige at man bliver "ansat" i et virtuelt flyselskab, som f.eks. DAX, som pilot og flyver planlagte ruter. Her tjener man virtuelle penge til sig selv og sit flyselskab. En meget sjov og spænende hobby.

Noget af det mest fantastiske, ved fly simuleringen er, at man kan fylde sin flyhangar med alverdens sjove og spænende fly, og man kan altid flyve den flyvemaskine, som man er i humør til, i alt slags vejr og over hele verdenen.

Tilbage i 2009 købte jeg Leonardos MD-80 maddog, til min simulator hangar, denne tilkøbs flyver, er rost til skyerne for dets realistiske egenskaber og de nøjagtige detaljer. Der gik da heller ikke lang tid før jeg have forelsket mig i denne herlige herreflyver, som måske er bedre kendt under navnet DC 9. Efterhånden brugte jeg utroligt meget tid i ”cockpittet” på denne fantastiske maskine.

Men realismen halter lidt bagefter, når man kun har standard plastik hardware tilsluttet Pc'en og sidder på en gammel kontorstol. Så jeg begyndte at spekulerer på, om det kunne gøres mere realistisk, jeg vidste, at der er utroligt meget hjælp at hente på nettet til mange forskellige simpits. Vil man f.eks. bygge en Boeing 737, så kan man bruge nettet som en slags ”håndbog”, så her er der ingen undskyldning for ikke, at komme i gang og næsten alt software ligger til gratis download.

Men skulle man få den vanvittige ide, at bygge sig en MD-80 simpit, så var der ingen hjælp at finde på nettet, dette i sig selv er blevet en stor, men sjov udfordring.

Efter lang tids søgen på "Wold Wide Web", viste det sig faktisk, at der var en mere i verdenen, som gik med de samme tanker, han hedder Frank, og utroligt nok, så bor han i Skejby i Danmark. Det var jo lidt heldigt, så nu er vi to om projektet, og vi kan så deles lidt om opgaverne, som der bestemt er nok af.

Som sim cockpittet så ud i juni 2011

En større udfordring

Kort tid efter Kom Leif på banen, så var der 3 personer om projektet, og en "MD-80 bygge cockpit" hjemme side kom til http://www.md80project.dk som desværre nu er nedlagt.

Kort tid efter hjemmesiden blev offentlig, så blev projektet faktisk helt internationalt, da flere nye MD-80 / DC-9 cockpit byggere dukker op på siden. Vi arbejder sammen, på tværs af landegrænser og hjælper hinanden, så godt vi kan, på trods af vores vidt forskellige indgangs vinkler.

Samtidig har vi fået gratis assistance fra en dygtig programmør i Spanien, som blandt andet beskæftiger sig med professionelle flysimulatorer. Gratis support har vi også fået af Leonardo Software house i Italien, som har lavet "super" flyveren, som jeg bruger som platform i simulatoren.

Den mest komplicerede komponent i MD-80er cockpittet er throttle kvadranten også kaldet: midter konsollen. Herfra styrer man: center gravity - flaps computeren / trim / luft-bremsen / flaps / brændstof ventiler / gas og reverser / bleed air, m.m. Alene flaps håndtaget er ret snedig indrettet med 2 udløser håndtag, som skal betjenes både opad og nedad. Skulle jeg til at fremstille en tro kopi af throttle kvadranten, så kunne jeg godt sætte uhyre mange timer (måneder) af til dette projekt. Så planen blev, at skaffe en original throttle kvadrant og ombygge denne. Fly dele/skrot skal normalt købes i USA, da det er meget svært, at skaffe flyskrot i Europa. Og så er det noget af det dyreste skrot, som jeg kender til.

Intet cockpit uden de rigtige dimensioner, derfor ville Frank og jeg, meget gerne i et rigtigt cockpit, og tage nogle nøjagtige opmålinger, så vi kontaktede Danish Air Transport (DAT), da de opererer med en MD-87 og en MD-83. Ret hurtigt tilkendegav DAT, at cockpittet kunne blive vores for en formiddag, det skulle bare passes ind imellem flyets daglige drift. Rigtig mange tak for det, DAT.

I august 2009 var jeg med Herning Motorflyve Klub, på tur til Roskilde airshow, som forøvrigt var en rigtig super tur, for en ”flytosse” som mig.

Her til showet mødte jeg tilfældigvis min kontakt person fra DAT: chefen Jesper Rungholm. Jeg følte, at det måtte være på sin plads, at takke ham personligt, da han var ansvarlig for, at vi kunne "låne" et MD cockpit til opmåling. Disse opmålinger er blevet en uundværlig stor hjælp for os, da det har været umuligt, at finde dimensionerne andetsteds og da Boeing ikke vil være behjælpelige med tegninger/mål, p.g.a. 11 september, og den fremtidig flyve sikkerhed. Jeg er også sikker på, at med alle de mails og forespørgsler på cockpit mål m.m, så er både PET, FBI og NSA gode følgere i projektet ;-)

Da jeg snakkede med Jesper Rungholm til airshowet, så faldt snakken også omkring anskaffelsen af originalt cockpit materiel, såsom en midterkonsol. Lige på dette tidspunkt havde DAT en mand i USA, efter en "ny" MD 80er, så Jesper Rungholm tilbød, at hvis det var muligt, så ville DAT skaffe og transporterer dele hjem til mit MD projekt. Hvor mange flyselskabet vil lige tilbyde en sådan service. En stor tak for det, DAT.

Sidst i oktober 2009 kommer der så en mail fra DAT, de havde skaffet en midterkonsol og den var kommet med hjem, sammen med deres ”nye” MD-83, fra USA. Så den 29. oktober, kørte jeg tur ned til DATs hovedkvarter i Vamdrup, for at hente midterkonsollen. Turen hjem fra Vamdrup var lidt lang, for den "lille dreng" kunne jo ikke vente på, at få de 50 kg midterkonsol pakket ud. Ja, Julen faldt tidligt det år. Mange tusinde tak for det, DAT.

Et endnu langtfra færdig cockpit har givet mig og andre utroligt meget flyve glæde. En oplevelse, som jeg egentligt også gerne ville dele med andre. Derfor kom ideen med, at montere selve simulatoren i en campingvogn, og dette ændrede simulatorens potentiale, simulatoren kan bringes ud til offentligheden, og herved være med til, at fremme forståelse og interessen for flyvning, på en utraditionel, sjov og interessant måde. Herefter har jeg lavet denne her hjemmeside, som opdaterer alle interesserede med de vigtigste tiltag og som fortæller hvor simulatoren bliver opstillet. En flyveskole sektion er der også, som vil give nyttig viden om flyvning. En sektion om flyveskræk, som kan hjælpe personer med problemer i den retning. Emner som jeg synes, at der kunne være aktuelle for personer med interesse for flyvning, vil også blive, at finde her på siden.

Men meget mere vil efterhånden komme til, og efterhånden et helt komplet cockpit, en tro kopi af det originale, vil på et tidspunkt ude i fremtiden, stå klar til mange flere underholdende flyveture.

Mvh

Claus