Napoleonskrigene

Kort om Napoleonskrigene 1801 og 1807-14

Under Napoleonskrigene fornyede Danmark i 1800 det neutralitetsforbund, som vi havde indgået med Rusland, Sverige og Preussen i 1780, og England følte, at dette forbund var en trussel. Danmark havde set en økonomisk gevinst ved at overtage den handel og søfart, som de krigsførende lande bl. a. England og Frankrig ikke selv kunne klare. Men de danske  skibe i engelske farvande blev fra 1801 undersøgt og beslaglagt, hvis englænderne mente, at de sejlede med varer til de lande, som England var i krig med. Det protesterede Danmark over, og det endte med Slaget på Reden ud for København, hvorefter Danmark måtte underkaste sig de engelske krav. I 1807 frygtede England, at Danmark ville slutte sig til Frankrig i krigen, og at den danske flåde kunne komme Napoleon til hjælp. De forlangte flåden udleveret,  bombarderede København og sejlede bort med resterne af flåden. Herefter gik Danmark i forbund med Frankrig, og så var vi i krig med England til freden i 1814. Strib under Napoleonskrigene. Rundt omkring kysterne opførtes batterier, som skulle forhindre englændernes sejlads gennem danske farvande. Ved Middelfart anlagdes Vasnæs og Vejrmosegård, og i Strib opførtes Søbatteriet eller Strib Skanse på Nordstranden og et mindre batteri på Rudbæksbanke. For at holde øje med om englænderne gik i land, blev der oprettet en kystmilits, som kan sammenlignes med det nuværende hjemmeværn. Militsen skulle patruljere langs kysterne og alarmere omegnens beboere og batterierne til aktion, hvis englænderne gik i land. Søbatteriet lå lidt øst for den lange trappe, der fører fra stranden ved lystfiskerhuset op til Strandstien. Batteriet blev udbygget i 1807, altså må det have været anlagt tidligere i en mindre form. Det havde en besætning på 148 mand og var bestykket med tolv attenpunds kanoner. Det var omkring 100 m i diameter, og må have strakt sig et stykke mod øst, så de små forhøjninger lige øst for den tilgroede del må have været en del af batteriet. De små bakker kaldes af kendere for Ballerne, og brugtes en overgang af de nyudsprungne studenter som festplads. Bastionen blev sløjfet i 1815. Ved fyret blev der opført skanser, men de er alle stille og roligt jævnet med jorden i forbindelse med byggeriet ved fyret.