Om husnavne

HUSNAVNE

af Søren Hechmann AndersenMerci

Husnavne præger ikke mange facader mere. Når et hus males, glemmer man tit at ofre de få kroner, det koster, også at få husets navn malet op igen. Og det er synd, for interessen for husnavne er faktisk ret stor. For det første kan det i det daglige bruges til at identificere huset med, og for det andet er husnavnet ofte den eneste identitet på ejendommen, når slægtsforskere søger anernes adresse. Med mellemrum laves der om på husnumrene, i Strib sidste gang i 1967, og visse veje fik nye navne i forbindelsen med kommunesammenlægningen i 1970, hvorfor husnavne bliver endnu vigtigere at gemme. Desuden er navnene en kulturhistorisk arv: der er historie i navnet, og måske er navnet anvendt i et vejnavn eller et familienavn.

Jeg har fundet omkring 140 husnavne, heraf ca. 20 sommerhusnavne, men mange er ikke skrevet på facaden. De fleste ejere af gamle huse ved, hvad huset har heddet, men de synes ikke, at det er så interessant mere. Lad os dog gøre en indsats for at få malet de gamle husnavne på facaderne igen..

Hvorfor skulle der et navn på ejendommen?

Skikken med at navngive sit hus eller ejendom er ikke så gammel. Gård- og husnavne var sjældne før landboreformerne omkring 1800- tallet. Før den tid var det ikke nødvendigt med navnet på en sten ved indkørslen eller på huset, for alle kendte jo gårdens eller husets navn. Jo mindre samfund jo mindre var det nødvendigt med et husnavn. Der er jo heller ikke skrevet navn på herregårdene! Ved folketællingen i 1890 brugte man blot at nummerere husene, så man kunne f.eks. bo i Strib nr. 5. Ved salget af Færgegården i 1898 nævnes 19 ejendomme, hvoraf de ti omtales alene med et navn bl. a.: Carolinelund, Skovdal, Bagerhuset, Sølyst, Vanddalshuset, Granhøjhuset, Grandalshuset, Skovhavehusetog Tantehuset.

Men navne til specielt gårde blev vigtige af hensyn til militærets indkvartering af soldater. Derfor måtte man som gårdejer ikke ændre sin ejendoms navn uden tilladelse, og nye gårdes navne skulle registreres. Så sent som i 1949 blev denne forordning udvidet til også at omfatte byejendomme, men det var der ikke mange, der tog højtideligt, og loven gjaldt helt til 1991, da en eller anden i administrationen opdagede, at det var en overflødige lov.

I forbindelse med indførelsen af Folkeregistrene i 1924 forsvandt en del af ideen med at give nye huse i byområder navne, for nu indførtes vejnavne og husnumre i byerne. Middelfart fik dog husnumre allerede i 1910.

På landet blev dette først gennemført med oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret (BBR) i 1977, hvorefter alle ejendomme skulle have et nummer på en navngiven vej.