Den store jordsænkning ved Stutterigården

Tekst og foto: Poul Christensen / Lokalarkivet

        Plastisk ler gør undergrunden på Røjlehalvøen usikker. Det ser man flere steder ved kysten, hvor jorden skrider ud i vandet. Den mest dramatiske ændring blev opdaget i december 1966. Otte-ni tønder land ved Stutterigården begyndte at synke. I dag ligger den tidligere frugtbare agerjord som et natureldorado 8-16 meter nede i et kæmpe hul.

      Det begyndte med, at den nypløjede jord pludselig var sunket op til en halv meter. Forpagterparret Lise og Bent Schaarup prøvede at udjævne niveauforskellen. Det lykkedes at få arealet tilsået næste forår, men de måtte derefter opgive kampen mod naturkræfterne. Arealet sank mere og mere og blev udlagt til græs til gårdens kreaturer.

Senere forpagtere gjorde igen forsøg på at så korn, men måtte til sidst helt opgive at dyrke jorden, der udgjorde ca. en tiendedel af gårdens areal.

Bent Schaarup og lokale beboere mener, at sænkningen skyldes den omfattende sandsugning ude i vandet. Sandet blev brugt til at fylde halvøen ved den ny lillebæltsbro op. Dengang blev der ikke gjort noget for at klarlægge årsagen.

Geolog Gunnar Larsen, Fyns Amts Grundvandskontor, afviser i dag, at sænkningen skyldes sandsugning i 1960’erne.

         Der er slet ikke taget nok til, at der er sket en trykudligning. Årsagen skal søges i det plastiske ler, siger han.

        Det har den evne, at det kan opsuge store mængder vand, som kommer fra grundvandet eller nedsivende regnvand. Alle hulrum i laget bliver også fyldt med vand. Så bliver det plastiske ler blødt og glat som smør. Men her skrider arealet over det plastiske ler ikke ud i havet, som det jo sker flere steder på halvøen.

      - Når det plastiske ler senere tørre ud, klasker laget så at sige sammen. Det kan give jordsænkninger, som også forskubbe sig til andre jordlag. Derfor kan hævningerne ude i vandet, som er observeret, meget vel hænge sammen med sænkningerne inde på land, vurderer Gunnar Larsen.

       Sænkningen er blevet stadig dybere og er udvidet. Efter høst i 2005 er der sket en ny sænkning i en bræmme på fem til 15 meter vest for det store hul. Jorden er sunket 20-30 cm. Med denne ny sænkning kommer hullet tættere på vejen over til ejendommen Nyskov. Desuden fortsætter sænkningen nede i det store hul. Flere steder er jorden sunket en meter i vinteren 2004-5.

       I nabolaget har man i generationer sagt, at Stutterigården en dag vil styrte i havet. Ifølge Gunnar Larsen er det umuligt at sige, om sænkningerne stopper. Tilsyneladende er der fortsat godt gang i processen, men han siger også beroligende:

- Men det er ikke lige oppe over, at Stutterigården styrter i havet eller synker i jorden.

Læs hele artiklen om den store jordsænkning i Bavnen nr. 1, 2006.

Finn Simonsen viser, at der også er skrænter og kuperet terræn nede i hullet. Det er også ham der har opsyn med den store sænkning, t.h. står  han foran den ca. otte meter høje skrænt op til det sted, hvor det foregående billede er taget.