Embedded Files
I perioden 1899 til c.1939 blev der afholdt "utallige" koncerter og der optrådte et "utal" af kunstnere fra alle gener
I det efterfølgende har vi efter umiddelbart tilgængeligt materiale gengivet / omtalt en begrænset part af disse arrangementer
Koncerterne, blev med stor succes gennemført, indtil i trediverne, da et "mindre fremsynet sogneråd" pålagde etablissementet visse restrektioner -
var efterfølgende i aftagende
- blev af datidens presse berømmet som
de mest eksklusive udenfor København
Usigneret tegning - antagelig fra 1915 - org. tegning tilhørte Ib.Drasbæk
Koncertsalen
- ved indvielsen 1899
Middelfart Avis
den 9de Maj. 1899
Strib Badeetablissement.
I Løbet af det sidste Aarstid er som bekendt den gamle Strib Færgegaard og Arealet der omkring undergaaet en ret imponerende Forandring. Hvor før Færgegaarden laa overskygget af gamle Elletræer, og den fra Krigen tilbagestaaende Skanse dominerede Omgivelserne, har der efterhaanden rejst sig et moderne Badeetablis-sement, som ved Bibeholdelsen af den over Stedet hvilende Idyl byder paa al den Komfort og alle de Bekvemmelig-heder, Nutidens Mennesker kan ud-pønse.
Etablissementet staar nu parat til at modtage de mange Badegæster, som det er beregnet paa, ligesom dets Restauration er færdig til at betjene de Hundreder af besøgende, som nogle Timer vil slaa sig ned paa dette smukke Sted. Og i Lørdags kunde det Konsortium, (den 6. maj) der har anlagt Etablissementet, 11 Mænd fra Frederits og andre Dele af Landet, med ikke uberettiget Stolthed vise det frem for en Samling indbudte Pressemænd fra Jylland, Fyn og Sjælland.
Under Ledelse af Konsortiets Formand, Borgmester Scharling, Frederits, samt dets øvrige Medlemmer, vandrede Selskabet fra det ene kønne Udsigtspunkt til det andet for derpaa at foretage en Spadseretur langs den smukke Forstrand og videre af de over Arealet anlagte Alle'r til den lille Granskov, der hører til Etablissementet, og som forøvrigt byder paa flere ret interessante Partier.
Til Slutning samledes man til en flot
Middag i den ny Restaurationsbygning, hvor der blev holdt en Række Taler og fremsat de bedste Ønsker for det ny Etablissement. Talernes Række indledes af Borgmester Scharling, der gav en Del Oplysninger om det ny Etablissementets Tilblivelse. Det fremgik deraf, at Konsortiet til at begynde med havde stillet sig et langt beskednere Maal end det nu har naaet.
Da det en skønne Dag rygtedes, at Ejeren af Strib Odde vilde sælge, traadte forskellige Mænd i Frederits sammen og købte Arealet, der var ca. 89 Tdr. Ld. stort, for 85,000 Kr. Det var Konsortiets Hensigt at modernisere den gamle Færgegaard, saa at den kunde danne et midlertidigt Opholdssted for Folk, der ønskede Hvile og Fred. Murermestrene Johansen og Rasmussen tog fat derpaa under Ledelse af Arkitekt Jacobsen, nu i Odense, og de opførte en Tilbygning til Færgegaarden. Det kostede ca. 16,000 Kr.
Det øvrige Areal blev derefter udstykket til Villagrunde, og der blev anlagt Veje, Nordre Alle, Søndre Alle osv. Hertil anvendtes 6,000 Kr. Saa skulde Færge-gaarden monteres, og dette i Forbindelse med Monteringen af den nu anlagte Musikpavillon har kostet 20,000 Kr.
Det viste sig imidlertid snart, at det var umuligt at have Restauration og Hotel paa samme Sted, og man blev derfor nødt til at opføre den ny Restauration, der toges i Entreprise af Tømrermestrene M.Petersen og Nielsen i Frederits. Summen for denne Pavillon vil, efter hvad Borgmester Scharling i Lørdags oplyste, løbe op til ca. 20,000 Kr., saa at Konsortiet nu er naaet til en Sum paa 150,000 Kr. Foreløbig menes det at kunne blive
staaende derved, men Konsortiet er dog forberedt paa, at det nuværende Badehotel med Tiden muligvis maa afløses at et Kurhus, saa at det øvrige Areal efterhaanden vil blive fyldt med Smaavillaer. I dette Øjemed har det med Bibeholdelse af Strib Skov udstykket Arealet i 209 Parceller, og det har endog været saa forsynlig at udlægge en lille Trekant til Opførsel af et Kapel for den eventuelle Villabys Beboere. Saavidt Borgmester Scharling og det Fremtidsperspektiv, han oprullede for de tilstedeværende Journalister. Nogen Tid vil det dog vistnok tage, inden man naar saa vidt. Men at man bevæger sig hen derimod, fremgaar af, at Konsortiet alt af Arealet har solgt 10 Villagrunde og 14 andre Byggegrunde, ligesom der til Statsbanen er afgivet Jord for ca. 9,000 Kr. I alt har man nok solgt Grunde for ca. 60,000 Kr. Af Villaer er der nu af Murermester Johansen opført fem, hvoraf den ene, den saakaldte Cotage med 20 Værelser, er udlejet til Badeetablissementets Vært, Hr. Aaby-Hansen, for 1800 Kr. aarlig. Hr Aaby-Hansen har derved naaet at faa henved 40 Væ-relser til Udleje med nogle og halvfjerds Senge.
Ved den for Konsortiets Medlemmer og Pressens Mænd arrangerede Middag bød Hr. Aabye-Hansen, paa følende:
Menu.
Consommé royal. { Old pale Shrry.
{ Chateau St. Alpe
Pigvar, sauce hollandaise Hochheime.
Lammcotelet á la Nelson
Slik-Asparges, rørt Smør. Apollinaris.
Gratin af Brisler og Champinons.
Pommery & Greno sec.
Parfait Prins Pychler. Old. sød Madeira.
Caffe Cognac & Liqueur.
Under Middagen muciserede hele Fredericia Regimentsmusik. (link)
Konsortiet Stribs ejere, så stort på tingene!, hele strandarealet og skrænterne, fra Nordenbro og koncertbygningen til kabelhuset - grænsen for ejendommen mod øst - blev udlagt som disponible og anvendelige til udfoldelse af friluftsliv for hotellets gæster og byens borgere .
Færgegårdens lade, blev indrettet til Hestestald og kunde rumme 70 heste.
- Koncertbygningen kunde rumme ca. 1000 mennesker.
En nyopført bygning den såkaldte Cottage, med ialt 20 værelser, blev udlejet til den nylig antagne hotelvært O,Aaby Hansen, der således råde over 40 værelser med godt 70 senge, til udlejning.
I foråret 1899 var det hele klar til brug. .og det så yderst lovende ud og i den danske presse stod, at læse om badestedet ved det rene og skønne Lillebælt , at man nu modtog gæster for både kortere og længere tid. Og gæsterne kom i skarevis, både fra Jylland og Fyn. Gården var om søndagen propfyldt af vogne og staldene af heste, så nogle måtte stå bunden til vognhjulene udenfor.
Middelfart Venstreblad karakteriserede den nye musikpavillon som den største og smukkeste uden for hovedstaden. Medens samtidens presse slog fast at Stribs tiltrækningskraft også bestod i, at »ind- og udenlandske gæster her kan inddrikke den friske søluft« og man forstår, at » Strib var draget op af glemselen, som konsortiet og hr. Åbye-Hansen nok vil sørge for, det aldrig mere synker tilbage i igen«.
Søndag den 31 juli 1898 åbnede den moderniserede Færgegård. Værten var O. Åbye-Hansen. Om åbningsdagen skrev Middelfart Avis: I Søndags gik hovedstrømmen her fra byen i en anden retning, end den sædvanlige, man søgte nemlig denne gang til Strib, hvis nye Badehotel denne dag åbnede. Det var "Middelfart selskabelige sang-forening", i et antal af 90 herrer og damer, som valgte sig dette tilflugts-sted ...
Middelfart Avis
den 12te Marts 1899
Strib Færgegaard.
Søndag den 12. Marts
Kl. 4 - 6
uden hensyn til Vejret:
Koncert
(en Kvartet)
Klaver: Fru Reinecke, Violin: Hr. Schwartz, Violoncel: Hr. C.Hansen, Klarinet: Hr. Reinecke.
O.Aabye-Hansen
Middelfart Avis
den 19de Maj. 1899
(Annonce)
Badehotellet
"Strib Færgegaard"
1ste Kl. Restaurant.
Hver Dag fra 10 - 2 stort Udvalg af Frokostretter fra 0,50; 2 - 7 Diner a 1,50 og 2 Kr. a la carte hele Dagen.
Hver Søndag, Tirsdag og Fredag Koncert af 7de Regimets Musikkorps.
I Pinsen anbefale Værelse med fuld Pension 3.50 pr. Dag.
O.Aabye-Hansen.
Middelfart Avis
den 13 April 1899
Strib Badeetablisement, hvis officielle Indvidelse først vil ske paa Lørdag, aabnes allerede i Torsdags for det store Publikum, idet den driftige Vært, Hr. Aabye-Hansen, ved de sidste Par Dage at lade arbejde Dag og Nat paa Installeringen, havde bragt det dertil, at den store Koncertsal alt Store Bededag var færdig til at modtage besøgende.
Hr. Aabye-Hansen nøjedes dog ikke med at indbyde paa de ny Lokale, men havde samtidig engageret hele Fredericia Regimentsmusik, der fra Kl. 4 - 7 gav en stærk besøgt Koncert i Etablissmentet. Og at den Ide slog godt an, fremgik bl. a. deraf, at Etablissmentet i Løbet af Eftermiddagen var besøgt af over 700 Mennesker.
De populære Musikstykker, som Orkesteret udførte, gjorde sig godt i det store Lokale, hvor der synes at være tilvejebragt en særdeles heldig Akustik.
Middelfart Avis
den 27de April 1899
Badeetablissementet "Strib Færgegaard" staar nu færdigt til at modtage Gæster for den kommende Badesæson. Det er, som tidligere meddelt, i det forløbne Aar opført en stor Pavillon, og mange ny Smaavillaer, Hotellet er ombygget og Have og Park er anlagt.
Således startede det nye etablis-sement i Strib. Men for værten Åbye-Hansen blev det ikke nogen succes. I november 1899 anmeldte han sit bo som fallit. I sæsonen 1900 hed værten N.C.Johansen. Han indledte med en sensation: lørdag og søndag 19 og 20 maj optrådte "Den københavnske varie-tésangerinde, frk Dagmar Hansen" ("Dagmar - oh, Dagmar), til stor forargelse ...
Middelfart Avis
den 28de April 1899
I Morgen (Store Bededag) aabnes Koncertsalen paa Strib
Koncert
fra Kl. 4 -7 af
hele
Fredericia Regimentsmusik
Dirigent: Stabshornist Larsen
Gratis Entré
O.Aabye Hansen.
Middelfart Avis
den 22de Juni 1899
Strib. Strib.
Fredag den 23de Juni 1899
(St. Hansaften) stor St. Hansfest.
Kl. 7 - 9: Koncert af Fredericia Regimentsmusik
(Dirigent Hr. Stabshornist Larsen).
- Kl. 9 - 1: Entrébal i Koncertsalen. Stor Illumination. - Kl. 10½: Stort Festfyrværkeri.
Fyrværkeriet indeholder Sæsonens Nyheder. Kun store pragtfulde Numre.
- En Æresport af Ild
(Direktør Kjær gaar gennem Æresporten, idet den brænder). -
To pragtfulde Kongeglorier,
købt af Kunstfyrværker Lerande i Neapel - Syngende Fontainer,
osv. osv.
Middelfart Avis
den 8de August 1899
Strib Badehotel
Tirsdag d 8. og Onsdag d. 9. Aug.
Kl. 8 Aften
musikalsk-deklamatorisk
Aftenunderholdning
af
Alma og Otto Lagoni
med Assistance af
Hotellets Kvartet.
- Hver Aften nyt Program
Gratis Entré !
Middelfart Avis
den 16de September 1899
Strib
Søndag den 17de September
stor Høstfest
Kl. 4-7: Koncert i Koncertsalen
Kl. 8-10: Koncert paa Hotellet.
Kl. 10 ¼ afbrændes
et stort, pragtfuldt
Fest - Fyrværkeri
af Kunstfyrværker Diedriksen
Stor Illumination
Gratis Entre.
Kl. 9 -1
Entre-Bal
i Koncertsalen
Middelfart Avis
den 9de August 1899
Aftenunderholdning paa Strib. Tirsdag og Onsdag Aften giver Skuespiller Otto Lagoni sammen med sin smukke og indtagne Frue en Aftenunderholdning af deklamatorisk-musikalsk Art paa Stribs stærkt besøgte Badehotel. Med Værtens kendte Rundhaandethed er Adgangen til at overvære Aftenunderholdningen gratis, ikke blot for Badegæsterne, men for enhver, som har Lyst til at komme til Stede. Foruden en Del Koncertnumre, som Hr. Lagoni med Omhyggelig uddannet Teknik og sin Kunst vil foredrag paa Klaver, byder Programmet baade paa muntre og alvorlige Ting, og det er sammensat med megen Smag.
Vi anbefaler i høj Grad vore Læsere at nyde godt af denne uventede Kunstnydelse i Hotellets lyse store Pavillon.
Aftenunderholdningen om Tirsdagen træder i Stedet for den til denne Aften averterede Koncert.
Otto Christian Louis Lagoni
i Øster Hæsinge
på Odense Teater midt under forestillingen
- var gift med sin kollega, Alma Lagoni
var en flittig filmskuespiller og medvirkede i omkring 80 stumfilm i perioden mellem 1909 og 1913. Hans mest fremtrædende rolle var som Sherlock Holmes i tre film fra 1911.
Middelfart Avis
den 22de September 1899
Udflugt. I Lighed med andre større Etablissementer foretog, i Følge "Fred. Avis", Funktionærerne ved Strib Badehotel med deres Hustruer og Forlovede, Leverandørerne samt enkelt andre indbudne i Mandags en Udflugt til Fænø. Dampbaadens Ejer, havde med megen Velvillie stillet Baaden til Disposition ligesom Hotellets Kvartet spillede gratis, og Leverandørerne og Direktør Aabye-Hansen havde vist Velvillie hver paa sin Maade. Deltagerne, ca. 50 sejlede først til Fænø, hvor der blev drukket Kaffe og gjort Ophold et Par Timer. Vejret var desværre ikke det bedste, men Humøret holdtes alligevel brillant oppe. Kl. 6,30 sejlede man tilbage til Strib, hvor der spistes til Aften. En fornøjelig Stemning herskede ved Bordet, og alle de holdte Taler gik ud paa at prise saavel Chefen som Personalet for den gode Behandling, man nyder paa Strib, og mange gode Ønsker udtaltes for Etablissementet. Efter Bordet dansedes til langt ud paa Natten. Hele Festen var særdeles vellykket og gjorde sine Ledere megen Ære.
Lørdag og Søndag den 19 og 20 maj 1900
Den københavnske varietésangerinde, frk Dagmar Hansen" ("Dagmar - oh, Dagmar), hun ledsagdes af »den danske tryllekunstner og illusionist, hr. Georg Kjeldsen« og desuden medvirkede et orkester fra Fredericia. Om lørdagen var der ikke mange mennesker, men om Søndagen var salen proppende fyldt. Om Dagmar Hansen skrev avisen: »Alle måtte, som vi forudsagde, indrømme, at hun var fuldstændig blottet for sang- og foredragsevner. Det stærke bifald, der end og den sidste aften endte med leveråb, må altså udelukkende gælde hendes vellykkede skabning og visernes sjofelhed. Men om smagen lader der sig jo ikke disputere.« Anmelderen har altså ikke været mere forarget, end at han har holdt forestillingen ud, så han kunne fælde sin dom. Om pastor T.Løgstrup i Fredericia havde hørt og set Dagmar Hansen, er vel tvivlsomt, men i hvert fald var der ikke tvivl om hans indstilling ... »Nu har altså badehotellet på Strib sænket niveauet så dybt, at det har sat den plet på sig: Det er et sted, hvor frækhed, som det københavnske politi forbyder, får lov til at tumle sig. Der kunne hæderlige mennesker virkelig komme, i alt fald ikke før der bliver luftet godt ud« ...
Dagmar Hansen , *12.11.1871
i Kbh.,
d. 13.4.1959
i Rungsted,
Visesanger.
Dagmar Hansen kendt for visen
»Dagmar - oh Dagmar«
I Strib den 19 og 20 maj år 1900
Middelfart Avis
den 12te December 1899
Bekjendtgjørelse
Løsøre, Auktion ved Strib
Torsdag den 21de Decbr. d.A., Form. Kl. 10, bortsælges efter Begæring af Kuratorerne i Hotelforpagter Aabye Han-sens Konkursbo af Strib, ved offentlig Auktion samme Steds, de Boet tilhørende Løsøre-effekter, hvoraf fremhæves: 1 Salon-bord, Stole, 2 Malerier, 2 Jernsenge, 1 Bogreol, Kar, Ballier, Krukker, 1 Vægt med Lodder, 1Tøjpresse, 1 Brødmaskine og Boets Vinlager, bestaaende af Rødvin, Rhinskvin, Portvin, Sherry, Madeira, Champagne, Rom, Cognac, Likører m.m.m.
Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til Herredsfuldmægtig P.Fønss, gives vederhæftige Købere Kredit i 6 Uger.
Vends Herredsfogedkontor i
Middelfart, den 7. Decbr. 1899.
Møller.
Middelfart Venstreblad
3die April 1901
Strib Badehotel
er åbent for Besøgende og anbefales til Publikums Besøg
Med forventet Tilladelse vil der blive Koncert alle Paaskedagene fra Kl. 4½ til Kl. 7 af Kvartetten fra Fredericia
Ærb. Johansen
12te juli 1901
Paa Farten I morgen foretager Badegæst-erne paa Strib pr. dampskib Udflugt til Vejle Fjord, hvor der bl.a. Steder vil blive aflagt Besøg paa Munkebjerg, Fakkegrav osv.
9de Oktober 1901
En dyr Whisky Restauratør R. Chr. Johansen, Strib Færgegaard er i "Fs.Socialdm." ved Overretten idømt en Bøde af 30 Kr. for at have udskænket Whiskytoddy til to Personer. Johansen har nemlig ikke Ret til Udskænkning til andre end Reisende.
Middelfart Venstreblad
den 20de August 1900
Koncert paa Strib.
Det var en stor Nydelse at høre vort Bysbarn Hr. Operasanger Theodor West i Aftes paa Strib. Den unge Mand er i Besiddelse af en sjælden blød og fyldig Bas, som han efter et Par Aars Studietid i Berlin har faaet udmærket Herredømme over. Hr. West er engageret til Operaen i Colmar, Elsass, og vil vel der erhverve sig den dramatiske Evne, som det i det mindste forekom os, han noget manglede. Særlig gjorde dette sig gældende i Operapartierne af "Figaro", der ikke blev sungne med tilstrækkeligt Liv. Det dybe, tungsindige, som i "Bjærgmanden", lykkedes bedst.
Frk. Nehammer sang smukt og med megen For-staaelse, særlig de 2 Romancer af Heyse og "med en Primula veris" af Greig. Ogsaa Klaveret blev smagfuldt behandlet.
Publikum var velvilligt og takkede de optrædende ved en livlig Applaus og Fremkaldelser, som blev belønnede med et Par Ekstranumre; derimod kunde det ikke modstaa Fristelsen af de opstillede Borde, og trods Koncertgiverens Henstilling om kun at lade servere mellem Sangnumrene, var der under selve Sangene livlig Knalden med Ølpropper o. l. Det forekommer os dog, at der fra Værtens Side kunde have været vist nogen mere Hensynsfuldhed saavel mod Sangerne som mod Publikum, saa at Serveringen ikke var foregaaet med saa megen Larm. Lad os haabe, at Hr. West, næste Gang han glæder os med en Koncert, tager Skridtet fuldt ud og lejer Koncertsalen, saa at den Slags illusionsbrydende For-styrrelser ikke forekommer.
Middelfart Venstreblad
9de Maj 1901
Morskab paa Strib. de mange der i Sommertiden gæster Strib, har saare meget at glæde sig til, idet Værten dernede vil sørge for et meget afvekslende Program.
Foreløbig skal vi nævne, at Forfatteren Maglekilde Pedersen vil læse op den 15 og 16 Maj, den 19 Maj kommer Tenorsangeren Axel Jakobsen og Skuespiller Karl Andersen, og endelig den 1. og 2. Juni kommer den bekendte Humorist William Pio og Tryllekunstneren Georg Kielsen
Søndag den 12 ds. Koncert fra Kl. 4½ - 7 af Kvartetten fra Frederits. Fra Kl. 7 - 1 offentlig Bal 65 Øre for en Herre og 35 Øre for en Dame.
Ærb. R.C.Johansen
Han var fra 1893-1903 Det kgl. Teaters førende tenor, samtidig med at han udøvede en udstrakt international koncertvirksomhed; optrådte paa Verdensudstillingen i Chicago 1893, senere ved Gæstespil i Covent Garden i London, Den Kejserlige Opera i Berlin, i Prag og flere andre steder. Blev kgl. kammersanger i 1901. 1915 trak han sig, på toppen af sin karriere, fra sin aktive rolle som sanger, men var 1922-24 operadirektør ved Det kgl. Teater, og derefter lærer ved operaskolen.
Middelfart Venstreblad
1ste August 1901
Strib Redaktør Glud fra Ringsted, der i nogen Tid har været Badegæst paa Strib, skriver en længere Artikel til Stribs og Murermester Johansens Berømmelse i "Venstres Folkeblad". Efter at have gennemgaaet Stribs Forhistorie slutter Artiklen saaledes:
Der er en mængde Børn, der er med her ved Badehotellet. De ligger ved Stranden og bader sig i Grus og Solskin det meste af Dagen lang, de svømmer derude i det salte Vand eller klatre op og glide ned ad Klitterne, En Skov hører ogsaa til, hvor Gæsterne kan færdes.
Selve Badehotellet er den gamle Strib Færgegaard i moderniseret Skikkelse, meget har det gamle Krosted sikkert oplevet, mange Mennesker har det set, der ilede rastløs fra den ene Ende af Landet til den anden, optagne af Arbejde, af Dagens Møje og Uro eller tænkende paa Krig og Strid. --- men Navnet bliver; endnu hedder Stedet ►
"Strib Færgegaard " - om end de ærgerrigste er begyndt at sige ,,Strib Badehotel".
Tæt ved rejser sig en vældig Festpavillon inde i et venlig lille Anlæg. - Strømmen derude i Havet gaar strid og stærk, Strømmen af Mennesker hertil skulle ogsaa gaa stærk vidste de, hvad her bydes, da blev her fuldt Hus i Aar, og allerede næste Aar skulde her udvides " - saadan taler en af dem, der er med og tror paa Strib som Badestedet.
Paa vor Rejse træffer vi en klog, gammel Professor, der har boet paa Strib - Om ti Aar er det et stort og vidt bekendt Badested", siger han - Saadan noget gaar ikke saa hurtigt, og i de ti Aar vil jeg komme der; naar det først bliver altfor bekendt, saa bliver jeg derfra "
Et Aar - eller ti. Det synes altsaa at være hele Spørgsmaalet.
Ja den Forskel kan have sin store Betydning, men i Hovedsagen har altsaa Julius Johansen ogsaa haft det rette Blik, da han gik til Strib og saa, hvor Fremtidens Chancer laa. Og den Ære bør vi give ham her paa hans egen Egn.
Med de Tanker - og en Følelse af Velvære efter Besøget derover - sætter vi Kursen hjemad ■
foto 1912
Beskrivelse af Koncertsalen 1901
Pavillonen i Nord og Øst 30½ Al. lang 25½ Al. dybt bestaar af 2 Etager, underste Etage 1½ Stens Grundmur 4 Al. højt indrettet til Køkken, Anretterum, Vaskerum og Brændselsrum, Cyklestald, Garderobe, Toiletrum samt Trappeopgang, i Køkkenet er Bræddegulv, 2 Komfurer, 1 Vandgryde, 1 Skorsten, og de fornødne Diske, Borde, Skabe og Reoler, i de øvrige Rum er Cementgulve.
Øverste Etage bestaar af en Tømmerbygning 9 Al. højt, samme Længde og Dybde, inddelt i 6 Fag. Bræddeloft og Gulv, Væggene beklædt med Brædder og forsynet med Vinduer og Døre, Taget Tagpap, udenom Pavillonen er en Veranda 5 Al. bred 4 Al. høj 1½ Stens Grundmur, forsynet med Jernbjælker, Loft og Gulv af Cement, derpaa en 5 Al. høj Tømmerbygning med Galleri samt Trappeopgang, Taget Brædder beklædt med Tagpap.
Som værter nævnes:
1899: O.Aabye-Hansen
1900: / 1901 N.C.Johansen.
1901: Laurits Nielsen
1902 / 1906,Hansen "hotel "Kronp. Frederik" Fredericia
1906:/ 1908 L.Nielsen, fra "Strib Landbohjem"
1908: / 1911 A.Varberg
1911 / 1912 Harald Münster
1912 / 1918 Niels Kaas
1918 / 1930 H.P.Henriksen,
1930 / 1936 N.B.Andersen
1936 / 1939 Ellen Margrethe Andersen
1939 / 1942 Inspektør Chr. Henry Petersen
1942 benyttet af husholdningsskolen
Koncertsalen set fra Nørre Allé - år ???
Tekst på billedet: "Klejsgaards Mødesal" - 1948
Efterfølgende nogle af de orkestre der gav koncert i Strib i en periode på 35-40 år
Fra maj 1899 - og i de næste 10-15 år. Koncert af 7de Regimets Musikkorps fra Fredericia,
Om Musikkorps blev sagt, at det i en militær Landskonkurrence fortjente Førsteprisen, men at det af Hensyn til Garden, blev Nr 2.
I 1914 Henrik Clausens orkester
1915 Musikdirektør Lomholts orkester, Kolding på en snes mand - var knyttet til etablissementet i dets mest glansfulde tid.
1917 nævnes Chr. Danning med Odense bys orkester,
1935 Billesbølles populære Orkester,
I 1904 var der besøg af »Chr. Schrøder-tourneen«. Schrøder, der stammede fra Middelfart, var en af tidens store folkelige komikere, og havde i sit følge skuespiller Adolf Jensen og sangerinden frk. Nathansen. Tourneen omfattede desuden en ung violinist, Jacob Gade, der siden skulle opnå verdensberømmelse med sin »Tango Jalousi«. Om Jacob Gade skrev avisen: »Violinist, Jacob Gade viste sig at være en overmåde flink violinspiller. Skønt det ikke er så let en sag ved en lejlighed, hvor der serveres, at skabe de fornødne betingelser for, at en violinsolo kan komme til sin ret, lykkedes det ham hurtigt at vække så megen opmærksomhed for sit spil, at intet forstyrrer nydelsen af de smukke toner, han aflokkede sit instrument«.
Jacob Gade
f. 29. november 1879
i Vejle -
d. 20. februar 1963
i Thorøhuse
kKomponist, violinist og dirigent
I Strib i 1904
Christian Schrøder
f. 13 juli 1869 i Middelfart
d. 10 dec. 1940
deputerede hos Nordisk Film 1910
skuespiller, manuskriptforfatter og filminstruktør og desuden kaptajn af reserven.
I Strib i 1904
Han begyndte som spillemand i sin fars orkester i Vejle; som 16-årig tog han til København. Her opnåede han at blive kapelmester på nogle af byens største restauranter og teatre.
I 1919 rejste han til USA og spillede sig til en plads som violinist i et af New Yorks symfoniorkestre; tilbage til København i 1921til en stilling som kapelmester i Palads-biografen.
Efter 1931 virkede udelukkende som komponist.
Han opnåede verdensberømmelse med sin »Tango Jalousi«.
Han debuterede i 1897 på Dagmarteatret - var ved Folketeatret i sæsonen 1899- 1900 og senere også ved Casino, Nørrebros Teater, Cirkus Varieté og Sønderbros Teater
Han filmdebuterede i 1910 i stumfilm hos Nordisk Film hvor han forblev indtil omkring 1920. Hovedsageligt var han skuespiller, men instruerede også nogle film i perioden 1912-13 og skrev filmmanuskripter. Som skuespiller gjorde han sig mest i farcer og komiske roller, bl.a. i Fyrtårnet og Bivognen. Efter stumfilmene medvirkede han i del tonefilm, den sidste kort før hans død i 1940.
Fredag den 3. maj 1912 åbnede badehotellet første gang under den ny ledelse. (Niels Kaas) Avisen skrev: "Den første koncert i Strib i går blev en stor succes til trods for det mindre gode vejr. Publikum strømmede til i store skarer og lejrede sig ved bordene i koncertbygningen, er snart var fyldt til trængsel. Publikum var begejstret for den stilfulde og smukke sal med de friske, livlige farver i fin sammensætning. Koncerten blev en stor nydelse. Det viste sig at lydforholdene var udmærkede, og regimentsmusikken, der mødte med 10 mand, er jo altid i stand til at tilfredsstille selv det mest kritiske og forvænte musikkendere. De forskellige numre hilstes da også med bragende bifald. Som ekstranummer havde dirigenten, hr. Larsen, fået det gode indfald at spille den så sørgeligt berømte amerikanske salmemelodi fra "Titanic"-katastrofen, (14/15april indeværende år) "Nærmere Gud til dig", der måtte gives da capo. Eftertiden kan jo nok synes, det var en temmelig makaber ide at spille den nævnte salme. Programmet var ikke udtømt med koncerten. Karlehold fra Røjle og Strib viste gymnastik under ledelse af lærer Grubbe, men aftenens sensation var et damegymnastikhold fra Odense, for det var ikke så lidt dristigt at damer lod sig betragte under den slags aktiviteter, og var de end klædt godt på, så var dog et og andet at se, som ellers ikke lod se til hverdag Og så sluttede aftenen med dans "hvor det elektriske lys for første gang strålede i rig fylde fra en mægtig lysekrone og en stor mængde glødelamper.
Jonna Neiiendam
f. 6 juni 1872
d. 7 dec. 1938
-debut 1892 Dagmar teateret
Den 27 maj 1912 havde man premiere på det, som efterfølgende blev kaldt "Strib-Aftener". Der var 300 tilhører, skønt elementerne rasede, da kgl. skuespiller Chr. Zanberg og kgl. skuespillerinde Jonna Neiiendam begyndte deres program, der var ualmindelig afvekslende, men næsten for fyldigt. Programmet omfattede J.L.Heibergs smukke romancecyklus "De nygifte" - en hilsen til stedets værtinde - Sara Heiberg (Adoptivdatter af Johanne Louise Heiberg) - også denne aften tog salen sig "prægtig ud i det festlige elektriske lyshav." Premiere på Strib-Aftenerne var iøvrigt blevet udsat på grund af kongens død.
Søndag d. 23 Juni 1912. kom en gæst, der i de følgende år skulle blive en af de faste, kgl. Kammersanger Cornelius, der under jubel sang midsommer-visen og næste dag igen fyldte salen til trængsel.
Samme sæson bød på optræden af Dagmarteaterets direktør, Adam Poulsen. Poul Reumert, Gerda Christoffersen, Holger Reenberg. Kgl. opera-sanger Niels Hansen, operet-teparret Gerda Krum-Jensen og Seemann, operasangerinde Ka-ren Oderwald-Lander, kgl. kam-mersanger Helge Nissen, kgl. skuespillerinde Oda Nielsen, skuespiller Fjelstrup.
Poul Reumert
Kgl. dansk skuespiller
f. 26 marts 1883
d. 19 april 1968
I Strib 1912
Han debuterede 1896 i Helsingør han var tilknyttet forskellige københavnske teatre indtil 1939. Han spillede et utal karakterroller i folkeskuespil og operetter, bl.a. hovedrollen i "Den glade enke". I 1920'erne medvirkede han i et par Fy & Bi-film. 1931 kunne han ses som møller i tonefilmen "Hotel Paradis". Sidste filmoptræden blev i 1940 - fra 1939 og til sin død i 1942 - havde Holger Reenberg bevillingen til Fasan Biografen. Var far til skuespiller Jørgen Reenberg. var også far til Elga Olga. var medlem af Teaterrådet
Reumert kom efter debut på Det Kgl. Teater 1902 til Folketeatret 1902-08 og derfra til Det Ny Teater 1908-11,Efter nogle sæsoner ved Dagmarteatret var Reumert atter fra 1937 ved Det Kgl. Teater, hvor han forblev til sin død. Med sin Herodes i En Idealist (1938) var han med til at skabe den oprejsning for Kaj Munks debutdrama, han havde forberedt gennem sine oplæsninger.
Adam Poulsen, 1879-1969,
I Strib 1912
Oda Nielsen (7. august 1851 i Libaus, Letland - 11. september 1936)
Hun modtog i 1910 medaljen Ingenio et arti og i 1920 Fortjenstmedaljen i guld.
I Strib 1912
t.v. som gårdsangerinde
var en dansk skuespillerinde, sangerinde, teaterdirektør og forfatterinde
Dansk skuespiller og teater-chef; søn af Emil Poulsen og bror til Johannes Poulsen, som han debuterede sam-men med på Dagmarteatret 1901
Hun debuterede på Casino i 1870 og blev snart teaterets primadonna, optrådte på Det kongelige Teater og Dagmarteatret (1884) hvor hun havde sin største publikumssucces som hovedrollen i Henri Meilhac og Albert Millauds operette Frøken Nitouche.
Sæsonen sluttede d. 8. september med en stor høst- og illuminationsfest med sang af Peter Cornelius og musik af Fredericia regimentsmusik. Den sidste "Strib-Aften" blev en flot sortie på den lange række glimrende kunstneraftener. Hr. Cornelius sang under øredøvende bifald for 3-400 mennesker, og da de sidste strofer af regimentsmusikken var døet hen, afbrændtes et ualmindeligt pragtfuldt fyrværkeri. Raketterne fo'r hvislende mod himmelen og sole og stjerner afspejledes i bæltets dystre vover. Det var et vidunderligt skue i den mørke aften. Senere trådtes dansen med iver til kl. 24.
Peter Cornelius
f.4 januar 1865 Labjerggaard -
d. 30.dec.1934
i Snekkersten
baryton - tenorer,
Han debuterede som baryton i 1892 på Det kongelige Teater som Esamilh i "Carmen". Derefter lagde han sin stemme om til tenor og debuterede som sådan i 1899 som styrmanden i "Den flyvende Hollænder". Cornelius var en af sin tids efterspurgte Wagner-tenorer,
Interiør i koncertsalen
"Cottage" = "hus bygget til sommerbeboelse"
Sæsonen 1913 åbnedes 1. maj med koncert af et orkester under ledelse af musikdirektør Larsen. 4. maj var der koncert af et strygeorkester, 2. pinsedag koncert samt sang og dans af fru Else Frølich, 3, pinsedag kom fru Anna Larsen Bjørner. 18 maj Nørrebro Teaters Primadonna fru Friis Hjorth. 25. maj: Carl Alstrup. 1. Juni var der arbejderfest med møde i grusgraven i granskoven og senere fællesspisning og dans på hotellet, 8 juni: Revyskuespillerinde Jutta Lund, 15. juni: Komikeren Sophus Erhart, 23 juni: St. Hansfest under medvirken af Peter Cornelius, 29. juni: Koncertsangerinde Ayoe Willumsen, 6, Juli: Operetteparret Gerda Krum-Jensen og Seemann, 11 juli: Kgl. operasanger Albert Høeberg, 18 juli: Violinvirtuosen Fini Henriques, 25 juli: Kgl. operasanger Niels Hansen, 27 juli: Skuespilleren Peter Fjeldstrup, 1 august: Kgl. koncertsangerinde Ida Møller, 3 august: Kgl operasangerinde, frk. Oderwald-Lander, 8 august: Kgl. operasanger Helge Nissen, 10. august: Bergreens-kvartetten, 17 august: Koncert uden solist, 24 august: Fini Henriques, 5 september: Høstfest med Peter Cornelius. "Dermed er sommerkoncerterne i Strib altså sluttet for i år, og det skal siges til hr. Kaas' ros, at sommeren har været rig på virkelig fine koncerter. Hr. Kaas har formået at skaffe de allerbedste kræfter, der overhovedet kan skaffes her til lands, til Strib, og det har følelig virkelig været noget fremragende, der er budt publikum", blev der skrevet om sæsonen 1913,
Sidenhen blev Alstrup kendt for sin medvirken i utallige stumfilm, samt optrædender i en række revyer med sange og sketches.
Mest kendt blev dog "Manden på Risten" fra 1936, der siden er fortolket mange gange af andre.
Han nåede også at indspille enkelte talefilm, af hvilke de kendeste må være Den kloge mand (1937), Vagabonden (1940), En forbryder (1941) og Peter Andersen (1941)
er dog for Middelfart Venstreblads medarbejdere havde budt på en rystende oplevelse: Premieren på "Vrikkedansen d. 24 august: »Den er skrækkelig at se på. Herrer og Damer snor sig hen over gulvet som slanger, anbringer sig selv i form af spanske S'er og uhyggelige spørgsmålstegn, krøller benene i vanvittige vridninger.« Oplevelsen her af havde gjort et så dybt indtryk på den arme journalist, at da han sejlede hjem i motorbåden og så augustnattens stjerneskud, ønskede han intet andet end »Gid vi må blive fri for lummerhedens apoteose: Vrikkedansen«.
1914 åbnedes sæsonen først d. 19 maj. Årsagen var, at Kaas havde ladet foretage en udvidelse af Færgegården, så der var blevet flere værelser, lige som der var indrettet et nyt restaurationslokale. På den måde behøvede badegæsterne ikke bo på værelser ude i byen. Det var meningen, at koncertsalen skulle fungerer som spisestue for gæsterne. En indbudt kreds fejrede udvidelserne, og det blev sagt, at nu var der endelig kommet en forretningskyndig ledelse af etablissementet, så alt tegnede lyst og lykkeligt for Strib, Under middagen spillede, som for øvrigt resten af sæsonen, et orkester under ledelse af Henrik Clausen. i øvrigt var motorbåden »Mågen« sat ind i sejladsen mellem Strib-Fredericia-Middelfart.
Søndag den 24. maj åbnede kgl. Operasanger Niels Hansen soirerne,der i det store hele bød på de samme kunstnere, som året før.
Fredag den 31. juli sang kgl. Operasanger Helge Nissen, og trods krigsudbrudets truende stemning var der fuldt hus. Desuden var der afskedstagen med Henrik Clausens orkester, dog: »Blandt publikum herskede en mærkelig stemning stærkt påvirket af de sidste foruroligende telegrammer. Over alt drøftedes spørgsmålet krigen. Da meddelelsen om indkaldelsen indløb til badehotellet, var der flere unge mænd, som over hals og hoved måtte tage hjem og gøre klar til hurtig afrejse«.
Skuespiller, kabaretkunstner, animator, humorist, blad- og serietegner, bogillustrator, maler, forfatter. blev en folkekær multikunstner. Han optrådte som skuespiller på teatret, som varietekunstner, med lejligheds-forestillinger, og fra 1906 i Ole Olsens stumfilm på Nordisk Film. Her fik Storm øje på mulighederne i de levende billeder.
Efter en række cabaretforestillinger som hurtigtegner, forsøgte Storm P. sig med animation i 1919, men først efter et besøg i Amerika, startede han egen filmproduktion med sine figurer "De tre små mænd og nummermanden". Storm P. blev den første der professionelt beskæftigede sig med tegnet animation i Danmark. Men han kørte hurtigt træt i filmformen. Teknikken var simpelthen for primitiv og besværlig.
Optrådte i Strib - men hvornår ???
Strib koncertsals sæson 1915 åbnedes 9.maj. Her spillede for første gang orkesteret under ledelse af musikdirektør Lomholdt fra Kolding, Han var knyttet til etablissementet i den mest glansfulde tid, og roses ofte for sine og orkesterets præstationer. Orkesteret var på en snes mand. . Derefter var der bal »Etablissementets egen båd går i fart samme dag, og fartplanen opslås ved anløbsbroen«, . .....
I stedet mødte Fini Henriques, der var glimrende oplagt og spøgte både i ord og toner- Musikstykkerne fulgte efter hinanden i broget blanding, og det regnede med da capo og ekstranumre. Man fik nogle af de mest typiske af Fini Henriques karakterstykker som »Sommerfuglen«, »Den kalkunske hane«, »Skolegården«, »Den grædende pige« og det pompøse forspil til »Vølund Smed«. Han glemte heller ikke at opfordre publikum til at nævne en melodi, han kunne omsætte i variationer . »Hr. Peder kasted runer« lød opgaven, og det blev et helt lille mesterværk af tonerigdom - Som sædvanlig var det fru Mary Jacobsen-Hornemann, der akkompagnerede. »Kunstnerne kommer og går, men fru Hornemann består«, kommenterede
Fini Henriques
(døbt Finni)
f. 20. oktober 1867 - d.27. oktober 1940
var en dansk komponist og violinist.
I Strib 1913 -- 1915....
Fra 1888-1891 var han i Berlin hvor han studerede hos violinisten Joseph Joachim og Woldemar Bargiel, blev i 1892 ansat i Det kongelige Kapel, Han sagde op allerede i 1896 for at leve et frit liv som komponist, pædagog og koncertviolinist, en karriere, der snart gjorde ham til en populær skikkelse. Han dannede sin egen strygekvartet . han rejste også som koncertsolist, kammermusiker og dirigent talrige gange i de nordiske lande såvel som til Paris og Berlin.
Middelfart Venstreblad
den 20. April 1915
Strib Koncertsal.
Da Krigen sidste Sommer brød ud, maatte mangt et Forlysstelssted lukke sine Porte i, Badehotellerne se sig tømte for de glade Sommergæster. Men det første Tryk er jo forlængst gaaet over og Livet har atter antaget de gamle, vante Former. Derfor vil de, der i sidste Aars August ikke kunde tænke sig at tage Del i nogen Forlystelse, nu med Glæde høre at Strib Koncertsal lukker op den 9de Maj og at Skuespilleren Carl Alstrup denne Aften vil synge sine muntre Viser fra Operetterne og Farcerne, der i Vinter er gaaet over Scala-Teateret
Badehotellets Indehaver, Proprietær Kaas, har i de sidste Dage været i København og har foretaget omfattende Engagementer, Hr. Kaas meddeler os Navnene paa den lange Række af Kunstnere:
Fra Operaen kommer Kammersangerinderne Fru Tenna Frederiksen, Fru Lendrop samt Frk. Astrid Elsted, Kammersangerne Cornelius, Helge Nissen, Niels Hansen, Hoeberg, Melchior og Bruesgaard. Fra Operaen i Manheim kommer Frøken Karen Oberwald-Lander, Men der er mange flere; Fru Oda Nielsen, Fru Charlotte Wiehe, Frøken Gerda Christoffersen, Fru Ellen Holm, Fru Fritz Petersen, Carl og Oda Alstrup, Stribolt, Elien Ved, Fru Revovi, Herrerne Reenberg og Seemann og endelig Frederik Jensen. - Det sidste er vel egentlig det mest opsigtsvækkende, idet det er første Gang den populære Skuespiller optræder udenfor sit R´Teater, efter at han er blevet Direktør. Og det bliver den eneste.
Orkestermusikken, der vil lyde hver Onsdag og Søndag, bestrider Musikdirektør Lomholt, Kolding.
Det er saaledes under de bedste Varsler , Strib aabner.
Middelfart Venstreblad
den 26. April 1915
Et flot Tilbud
Proprietær Kaas, Strib, har modtaget et ejendommeligt Tilbud. Det gik ud paa, at han skulde leje Badehotellet ud for Sommeren og for en Pris af 16,000 Kr.
Det menes, at Tilbudet er gjort for en af de krigsførende Magter, og at det har været Hensigten at omdanne Hotellet til Rekreationshjem for saarede Officerer. Naa - noget nærmere herom vides ikke, og Hr. Kaas har i alt Fald sagt nej til Tilbudet. Han ønsker, at Badehotellet skal ledes som hidtil,
Vejlby Sogneraad
afholdt i Lørdags Møde. -
Proprietær Kaas bad om at faa Lov til at holde Strib Badehotel aabent til Kl. 12 Aften i Halvaaret 1. Maj til 1. Oktober. Tilladelsen gives mod, at Hr. Kaas betaler 100 Kr., og at Kroen paa Strib lukkes Kl. 10.
ommeren igennem (1915) kom en lang række af tidens populære kunstner: Nørrebros Teaters direktør, Frederik Jensen, kgl. kammersanger Albert Høeberg, kgl. kammersanger Helge Nissen, fru Charlotte Viehe-Bereny. Om sidstnævnte noteredes, »at det vakte megen moro, at fruen i sidste afdeling optrådte i struttende krinoline, som ved den mindste bevægelse kom i stærke svingninger. Man fik her en lille forsmag på den interessante tid, der oprinder, hvis vore damer virkelig begynder at klæde sig i disse stive kostumer«. Så fulgte kgl. operasanger Niels Hansen, der sang »så selv gæsterne, der sad ude på verandaen og souperede - og således samtidig søgte at tilfredsstille såvel deres åndelige som deres mere materielle fornødenheder standsede midt i bøffen og lyttede. Det er det højeste, en sanger kan forlange at nå. Det er intet mindre, end åndens sejr over kødet«. Koncertsangerinde Signe Becker, kgl. operasanger Laur. Melchior, kgl. kammersanger Peter Cornelius, kgl. kammersangerinde Tenna Frederiksen og Storm Petersen-tourneen fulgte efter. Sæsonen sluttede med en koncert af Lomholdt udvidede orkester med violinisten Felix Marcus som solist. »Til sidst dansedes der lige til kl. 1«.
Lauritz Melchior,
f. 20 marts 1890
i København.
d. 19 marts 1973
i Californien,
I Strib 1915
Emigrerer til USA 1939, erhverver amerikansk statsborgerskab (1947).
debuterede som baryton i 1913 på Det Kgl. Teater og fik sin tenordebut som Tannhäuser i Wagners opera i 1918. Melchior sang Wagners Siegmund og Parsifal, da festspillene i Bayreuth genåbnede efter 1. Verdenskrig i 1924, og han var indtil sin afsked med Metropolitan Opera i 1950 efter næsten 500 forestillinger i New York århundredets mest efterspurgte heltetenor. Med sin store, klangfulde stemme med den gode barytonbund blev han en Wagnersanger i særklasse. Han medvirkede i film og sang også i et mere populært repertoire efter sin operatid.
Tenna Kraft - født Frederiksen
16.5.1885 i Kbh.,
d.16.3.1954
I folkemunde hed hun Tenna,. I radioens ønskekoncerter hørtes igen og igen hendes stemme i den intense fortolkning af sangen Der er tre Hjørnestene. Det stod bestemt ikke skrevet over TKs vugge, at hun skulle blive Det Kgl. Teaters primadonna assoluta fra debuten i 1906, til hun med fem afskedsforestillinger til alles beklagelse takkede af i 1938. I skolen overdøvede hun kammeraterne med sin store stemme og blev bedt om at tie. "Hun har en Guldklump i Halsen, det Pigebarn"
. Debut i Randers 1881, derefter ved Frederiksberg Morskabsteater 1884. Derefter provinsturnéer og gæstespil på københavnske scener. Han var på Nørrebros Teater fra 1892, hvor han blev sin tids største revykunstner. Han byggede med enkle og præcise virkemidler en figur op, som var troværdig og grundkomisk på samme tid. Hans afslappede optræden virkede improviseret, men alt var nøje indstuderet. Med satirisk bid mestrede han den store politiske vise. Blandt hans berømteste numre kan nævnes "Den gamle Varieté" og "Gullasch-visen". Sceneinstruktør 1920-1926. Fra 1911-21 var han tillige direktør for teatret
Var sønnesøn af Holger Lorentz Basse Fønss, præst,/ provst i Vejlby kirke.
1884-1964, dansk bassanger, som i 1905 debuterede på Det Kgl. Teater, hvor han siden gæstesang og efter 1929 satte i scene. Fønss fik med sin store, mørke bas en stor international karriere som Wagnersanger med ansættelse i Frankfurt am Main og med fast gæsteoptræden på Covent Garden i London.
Fra 1931 fik den energiske kongelige operasanger og teaterentusiast gennemtrumfet, at Det kgl. Teater drog på provinsturné med op til 30 forestillinger pr. sæson.
opholdt sig meget på Skagen og knyttede venskab med både Jeppe Aakjær, Holger Drachmann og Krøyer
Middelfart
Social-Demokrat
den 12 Maj 1916
Carl Alstrup
paa Strib.
Paa Søndag aabner Strib Badehotel saa Sæsonen med Optræden af Skuespiller Carl Alstrup.
Igen, hører vi Læserne udbryde, idet de mindes i Fjor, da Hr. Alstrup ogsaa skulde aabne Sæsonen, men i sidste Øjeblik sendte Afbud til Skuffelse for de mange Mennesker, der var mødt for at høre ham, Men i Aar beredes der ikke Publikum nogen Skuffelse af den Art. Hr. Kaas har bundet Hr. Alstrup saa forsvarligt, at hvis den yndede Skuespiller ikke ligefrem ligger paa Dødslejet, skal han nok Møde,
Og saa er videre Anbefaling i Grunden overflødig,. Alstrup er en .... Gæst i Provinserne - tidligere pløjede han dem igennem paa Kryds og tværs - mem han er alligevel kendt af hvert Menneske, om ikke fra andet, saa fra Biografteaterne .
Og paa Søndag Aften bliver der Jubel i Strib Koncertsal.
Middelfart
Social-Demokrat
den 15 Maj 1916
Strib Koncertsal.
Sæsonens festlige
Aabning.
Under de festligste For-mer aabnede Strib Koncert-sal i Aftes Sommersæ-sonen. Vejret var ikke just sommer-ligt, men da Musikdirektør Lomholdt svang Taktstok-ken, og det velindøvede Orkester spillede op til Aarets første Melodi, var der alligevel kommen mange Mennesker til Stede, Selvfølgrlig var det Carl Alstrup, der trak, og selvfølgelig var den populære Kunstner lige saa ovenud morsom, lige saa barok i sine Paafund , som han plejer at være. Han sang, og deklamerede, og Folk lo og klappede og lo igen, til Taarerne stod dem i Øjnene.
Og efter Underholdningen gik Dansen let - lige ind i »Sommertiden«. Vi vædder, at kun de færreste huskede at sætte Uret en Time frem, da Klokken var elleve.
den 26 Maj 1916
Strib Koncertsal
Søndag den 28 Maj:
Kl. 4 - 6:
Koncert
under Ledelse af
Hr, Musikdirektør
Lomholdt.
Kl. 8 - 10 synger
kgl, Kammersanger
PeterCornelius,
Kl. 10 - 12:
Bal,
kl. 12.20 afgaar Tog fra Strib
Middelfart Social-
Demokrat
den 29 Maj 1916
Strib Koncertsal.
Som det var ventet, havde Peter Cornelius samlet et answligt Publikum i Aftes, og den berømte Sanger baade modtoges med Bifald og høstede Bifald efter hvert Numer, hvorfor han med vanlig Elskværdighed kvitterede med forskellige Extranumre.
Programmet var meget fyldigt og sammensat med skyldig Hensyn til enhver Smag, undtagen den daarlige. Med megen Kraft sang Kammer-sangeren nogle smukke Wagner-Partier for at glide over i smeltende Romancer af Lange-Müller m.fl.
Den musikalske Del af Pro-grammet udførtes med megen Dygyighed af Lomholts fortrineligt sammenspillede Or-kester.
den 2. Juni 1916
Strib Koncertsal
Fru Astrid Neumann, som i Aftes sang paa Strib, er en ny Gæst paa Pladsen, men hun tog strax i Aftes Publikum med Storm. Den lille skælmske Frue er i Besiddelse af en smuk Sangstemme og foredrog med meget Lune de nyeste Operette-melodier. Publikum klappede livligt, og Fruen slap ikke, før hun havde givet flere Extranumre.
Desværre var hendes Partner, Hr. Holger Reenberg, en Del indispo-neret, han var ikke saa lidt hæs, og det gik naturligvis ud over Sangene, selv om de iøvrigt foredrages aldrig saa godt.
Sluttelig sang de to Kunstnere forskellige Duetter af »Gift dig aldrig« og »Den tapre Skræder.«Ogsaa her var Bifaldet stærkt, og den muntre Aften sluttede ikke, før Publikum som Til Middelfart Social-Demokrat gift havde faaet Storkevisen af »Naar Stroken kommer«, meget frit men ogsaa meget morsomt foredraget.
Publikum var ikke saa talrigt, som det burde havde været.
Middelfart Social-Demokrat
den 19 Juni 1916
Koncerten paa Strib.
I Aftes havde samlet omtrent fuldt Hus og vil sikkert i Publikums Erindring komme til at staa som en af de nydelsesrigeste Aftener blandt de mange herlige Aftener, der skabes paa Strib i Løbet af Sommeren.
De to Kunstnerinder klæder hinanden fortrinligt baade med Hensyn til Udseende og hvad angaar Stemmernes Pragt. Frk Ellen Becks mørke, fyldige Stemme, smelter sammen i et harmonisk Hele med Fru Neovis lyse og klare Stemme.
I en Solo-Afdeling sang Fru Neovi nogle smukke Sange, bl.a. Solveigs Sang af »Per Gynt« og en lille Sang »Mod Kvæld« som forlangtes og gaves da capo.
Publikum var begrejstret og utrætteligt i sit Krav om Extranumre, som ogsaa gaves beredvilligt. Af Akkompagna-tricen, Fru Hornemann, fik sin Part af Bifaldet, var velfortjent.
Middelfart
Social-Demokrat
den 21. Juni 1916
Fredag den 23 Juni
St, Hansfest ...
Kl. 8-10
synger kgl. Kammersanger
Hr. Peter Cornelius
- Kl. 10-12
Bal.
Søndag den 25 Juni
- Kl. 4-6 Koncert under anførelse af Hr. Musikdirektør Lomholdt -
Kl. ? spiller
Kgl. Kammermusikus -
Hr. Fini Henriques.
...
Middelfart Social-Demokrat
den 3. Juli 1916
Hr. Anders Brems paa Strib.
For godt besat Hus havde Koncertsanger Anders Brems saa i Aftes sin Premiere i Strib Koncertsal. Han sang et Program, der var sammensat af vore bedste Kunstners Kompositioner, og han sang med til Tider betagende Stemmepragt, ligesom Foredraget var præget af fin Forstaaelse af de Kunstværker, der fortolkedes.
Selvfølgelig var Publikum ogsaa henrykt og lønnede Hr. Brems med et Bifald, der krævede og ogsaa fik Kunstneren til at give Extranumre.
Under disse Forhold bliver det næppe sidste Gang, Hr. Brems gæster Strib.
Fru Mary Hornemann var som sædvanlig en forstaaende Akkompagnatrice, og Lomholts Orkester spiller sig øjensynlig for hver Koncert fastere i Publikums Gunst.
Middelfart Social-Demokrat
den 10. Juli 1916
I Strib Koncertsal
tog Frk. Astrid Elsted i Aftes paa heldig Maade Konkurrencen op med Friluftteateret. Frøkenen sang for et ret talrigt Publikum. og det udsøgte Program og den fint, kultiverede Sang høstede stærkt Bifald.
Frk, Elsted maatte naturligvis give flere Extranumre.
Etter Koncerten var der som sædvanlig en munter Svingom
Det billige Søndagstog
i Gaar befordrede 6-700 Passagerer, af hvilke 169 stod af i Middelfart, medens Resten tog videre til Strib, Fredericia eller Kolding.
den 11. Juli 1916
Højssæsonen paa Strib
er nu begyndt,, og i denne vil der ligesom i Fjor blive afholdt to Koncerter om Ugen, nemlig Onsdag og Søndag.
Og i Morgen, Onsdag, bydes der paa Sang af ingen ringere end vor fejrede, af snart alle Damer forgudede Operasange. Hr. Niels Hansen. Hr. Niels Hansen er dog ikke elsket af Damerne alene, fordi han ser godt ud, men ikke mindre for sin herlige Sang Mellem Opraens yngre Kræfter er han jo ubetinget Numer 1 paa Mandssiden.
Fra tidligere Koncerter paa Strib har et stort Publikum, som ogsaa nok skal give Møde i Morgen.
Middelfart Social-Demokrat
den 17. Juli 1916
Paa Strib i Aftes
Selvfølgelig var der stort Besøg paa Strib i Aftes da de muntre Sangerne Reenberg og Seemann optraadte. Hr. Reenberg Der ved sin optræden i Forsommeren sammen med Astrid Neumann generedes stærkt af Hæshed, havde nu sin Stemme i Orden og sang baade med Lune og Charme sine forskellige Sange. Og Hr. Seemann, denne typiske Operette-Elsker, fik all smaa Ungpigehjærter til at bank ved sit Foredrag af de muntre Viser.
De to Kunstnre sang sammen »Gluntar«- Afdeling og foredrog disse evige unge Sange, saa de fik Publikum sat i travl Bevægelse med at klappe og klappe paany t il ny Sange foredroges.
Fru Hornemann akkompagnerede som sædvanligt smukt og diskret, og Hr. Lomholdt svang i Pavserne sin Taktstok eller Violinbue over sit flinke Orkester
Frk. Karen Oderwald-Lander,
der ikke med Urette bærer Navn af Nordens Nattergal, sang saa i Aftes for et talrigt Publikum.
Kunstnerinden vandt strax sit Publikum. Den prægtige Stemme i Fforbindelse med en udviklet Foredragskunst maatte slaa igennem, og Bifaldet var - trods Varmen - stærkt og indtrængende, saa der maatte gives flere Extranumre.
Fru Hornemann var som sædvanlig en ypperlig akkompag-natrice,
Middelfart Social-Demokrat
den 31. Juli 1916
Storm-Petersen Tournéen
havde ikke saa stort Besøg, som den fortjente til Børnefesten i Søndags i Strib, men den underholdt de smaa Gæster paa en Storm-Petersens barokke Indfald og over Fru Willumsens fornøjelige Børnesange.
I Aftes tog Tournéen med Glans Konkurrencen op med den store Sangfest i Fredericia. Der var stopfuldt Hus, og Storm-Petersen var akkurat saa fjollet og morsom, som man nu en Gang venter sig. at han skal være. Baade han og den nydelige Fru Willumsen, der sang sine Viser med megen Skælmeri og højt Humør, applauderedes livligt og slap ikke udenom Extranumrene.
Middelfart Social-Demokrat
den 10. August 1916
Operasanger Carl Madsen
havde i Aftes samlet et ret talrigt Publikum i Strib Koncertsal. I Grunden maa man beundre, at det saaledes lader sig gøre Uge efter Uge, I Højsæsonen endda to Gange ugenlig, at trække et srort Publikum til Strib, og naar det lader sig gøre, er det fordi der altid bydes paa de bedste Kræfter. Et Forsøg paa i den Henseende at sænke Niveauet vilde sikkert lønne sig daarligt.
Naa, men Carl Madsen sang altsaa i Aftes. og han høstede Gang paa Gang stærkt Bifald. Han er en Sanger, der er scenevant i den Forstand, at han tillige kan spille Komedie, og han giver sit Foredrag en Charme og et Lune, som kan virke ganske bedaarende,
Fru Hornemann akkompagnerede som sædvanlig dygtigt.
Middelfart Social-Demokrat
den 14. August 1916
Strib Koncertsal.
Havde en stor Aften i Aftes , Kammersangerinde Tena Frederiksen havde samlet fuldt hus og skuffede ikke sit Publikum. Den pragtfulde Stemme gjorde udmærket Fyldest baade i Juvelarien af »Faust«, der indledede Koncerten, i Johs. Jøgensens Foraarssange og i de Udtog af »Bajadser« og »Boheme«, hvor med Kammar-sangerinden sluttede.
Selvfølgelig høstede Kunstner-inden stærkt og gav ogsaa et Par Extranumre.
den 21. August 1916
Fru Margrethe Lendrop
sang saa i Aftes for et stort og taknemligt Publikum i Strib Koncertsal. Fruen sang Kompositioner af f. Ex. Greig og Halfdan Kierulf, og hendes ejendommelige, skønne Stemme tolkede deres Værker med en Inderlighed, som rev alle med sig.
Selvfølgelig var der stærkt Bifald, og selvfølgelig maatte den indtagende Frue give flere Extranumre.
den 4. September 1916
Strib Koncertsal.
En flot Afslutning paa Sæsonen.
I det fine Sommervejr i Gaar sluttede Strib Koncertsal under mægtig Tilstrømning sin Sæson for i Aar.
For det fuldt besatte Hus spillede Fini Henriques sine allersomdejligste Melodier, den lille smilende Mand beherskede som saa ofte før sit Publikum. Hans Violinbue var paa en Gang hans Scepter og de øvrige Tegn paa hans Fyrsteværdighed i Kunstens Rige. Ved Hjælp af den tvang han Folk til Andagt som i en Kirke, og bag efter legede han paa Flygelet, saa Andagten afløstes af stormende Munterhed. Han maatte give saa mange Extranumre, at Hr. Lomholts Mellemaktsmusik maatte udelades for at faa Koncerten sluttet i Tide.
Henriques svedte og smilede og Folk klappede.
Og bag efter steppede, storkede og vrikkede de - Afdansning for i Aar,
Den 12 maj 1917 åbnede Strib sin sæson med Lomholts orkester og Fini Henriques. Et skår i glæden var det, at »Mågen« ikke kunne bringe gæster til og fra på grund af brændstofmangel - så efter et par timers dans gik deltagerne hjem. ... men livet skulle jo gå videre, og på badehotellet spillede musikken, fremragende solister sang, og når der var bal, var det nu valsen »Under den hvide bro«, der var det store nummer. Den blev første gang spillet i Strib af Chr. Danning med Odense Bys Orkester, og samme aften kunne man høre hans »Roccoco-menuet«. Koncertaftenerne sluttede den 9. september, og godsejer Kaas sagde til aviserne, at han havde været udmærket tilfreds med sæsonen. Trods de vanskelige trafikforhold havde besøget været stærkt stigende, så meget mere overraskende måtte det virke, at Kaas den 28 september meddelte, at han havde solgt Færgegården og Badehotellet.....
Middelfart Social-Demokrat
den 17. Oktober 1916
Lukketiden paa Strib Badehotel.
Da Godsejer Kaas i Foraaret ansøgte om Tilladelse til at holde Strib Badehotel aabent til Kl. 12, nægtede Vejlby Sogneraad ham Tilladelse dertil.
I Politivedtægten er der imidlertid givet Politimesteren Ret til ved særlige Lejligheder at dispenserer fra Lukkebestemmelserne, og med denne Hjemmel, har Badehotellet paa Koncertaftenerne holdt aabent til Kl. 12.
Vejlby Sogneraad, der mente, at dette var et Indgreb i dets Ret til at være medbestemmende, indgav Klage til Indenrigsministeriet, der nu har resolveret, at Politimesteren har haft Ret til i de omhandlende Tilfælde at dispensere fra Lukketiden.
1918 sæsonen på Badehotellet under den nye ledelse blev spillet ind den 12 maj af Fini Henriques. Der var »trods den forrykte toggang« kommet omkring 300 tilhører tilstede, men de måtte hjem allerede med toget kl. 21, der var det sidste før solopgang, så megen tid til servering efter koncerten var der jo ikke. Der var ellers, efter avisen, sket en væsentlig forbedring med hensyn til betjeningspersonalet, idet der nu var mandlige tjenere i stedet for kvindelige ! I øvrigt var koncertsalen frisket op med nye farver og enkelte dekorationer, og uden for var der opstillet rådhusmøbler. Henriksen var optimistisk: Der skal nok blive fuldt hus både på badehotellet og i koncertsalen, sagde han. Blandt sæsonens store begivenheder var en førsteoptræden i Strib af kgl. kammersanger Emil Holm, der begejstrede publikum med sin kraftige, velskolede stemme og sin ualmindelige tydelige tekstudtale. Holm blev senere Danmarks Radios første Direktør. ... Det sidste krigsår gik mod slutningen. Sæsonen på badehotellet var gået nogenlunde ...
Var Statsradiofoniens (nu DR) første chef, idet han var driftsleder 1925-1937. Emil Holm var også kendt som Kammersangeren på grund af sin musikalske baggrund som opera- og koncertsanger i Tyskland. Hans store musikinteresse afspejler sig bl.a. i at han tog initiativ til oprettelsen af DR Radiosymfoniorkestret
1919 Et slag blev rettet mod aktiviteterne i Strib, da Færgegården brændte i pinsen 1919, just, da sommersæsonen skulle begynde, og mens der var 40 gæster på stedet. 1. pinsedag eftermiddag, da der i det strålende vejr var mange hundrede mennesker ved koncertsalen og Færgegården, opdagedes det at det brændte i et værelse på Færgegårdens loftetage.......
I løbet af forsommeren 1920 blev man færdig med at genopføre den nedbrændte Færgegård, der nu blev kaldt »Strib Badehotel«. I koncertsalen fortsattes med koncerter af Lomholts orkester, som spillede fra 16 - 18, hvorefter der var bal fra kl. 20-22,30 mod en entre på 1 kr. Der var også solister, men det var væsentligst, som det blev skrevet, »mindre klart lysende stjerner«. I begyndelsen af august fik man oprejsning, for da kom kammersanger Albert Høeberg på tribunen. Han var i fuld vigør, men man klagede over, at koncertens program var lovlig kort kammersanger Høeberg var ikke så gavmild med ekstranumre, som Cornelius var. Måske var anmelderens kritiske bemærkninger udsprunget af et dårligt lune. Der havde dagen igennem været mange mennesker i Strib, men: »dette berettiger dog ikke til, at koncertens gæster måtte vente halve timer på en kop kaffe bagefter. Det var kun en dårlig erstatning, at koncertsalen aftenen lang gennemtrængtes af en duft fra de bøffer og stegte ål, som tilberedtes i hotellets køkken«. Sæsonen sluttede den 29 august, hvor salen trods dårligt vejr, var næsten fyldt og hvor kammersangerinde Else Beck, akkompagneret af fru Mary Hornemann, havde succes efter de bedste traditioner. Hotelejer Henriksen kunne konstatere, at sæsonen havde været bedre end i de nærmest foregående år.
Albert Høeberg,
1879-1949,
i Strib i 1920 og 1923
Dattersøn af H.C. Lumbye var en verdensberømt dansk operasanger og bror til Georg Høeberg. Han debuterede som koncertsanger i Berlin 1903 og var 1904-39 en populær sanger på Det Kgl. Teater med roller fra Wotan i Wagners Nibelungens ring til Scarpia i Puccinis Tosca.
1921 - Vinteren var en død tid for badehotellet og koncertsalen, og hotellets ejer overraskede derfor borgerne i Strib med i marts at byde på filmsforevisninger. Der var den ulempe ved det, at gulve i salen naturligvis var vandret, så det kneb med at se, men man trøstede sig med, at det kunne ordnes ved at lærredet blev flyttet noget højere op på væggen. Yderligere var der heller ikke varme i salen, så forholdene var primitive, men hvis egnens beboere ville vise foretagenet interesse, ville det blive installeret centralvarme. Interessen var imidlertid ikke stor nok, så filmens æra i Strib blev kort i denne omgang. Sommersæsonen blev i øvrigt præget af en lang række problemer for badegæsterne. I juni blev der af beboerne langs stranden ved Strib sendt en klage til politimesteren over, at såvel børn som voksne badede fra åben strand uden badedragt ... Trods besværlighederne holdt Strib koncertsal fanen højt, og den 28. august var der afskedskoncert med operasangerinde fru Inger Marie Leth-Rasmussen, (1887-1936), fru Hornemann og Lomholts orkester. Strib koncertsal havde på ny gjort det ud som et kunsttempel, i hvilket niveauet ikke sænkedes, skrev avisen, men hvor alle og enhver havde lejlighed til at høre de bedste danske kunstnere, Vi ved ikke, fortsatte anmelderen om koncerterne på Strib er en økonomisk gevinst for Strib Badehotels ejer. Vi tvivler derom . Men så meget er i al fald vist, at der med disse koncerter gøres en gerning, som har sin kulturelle betydning og værdi, derfor fortjener hr. Henriksen at man ved denne lejlighed siger ham tak for i sommer.
I 1922 blev billetprisen til koncerterne sat ned til 1,50 kr. Men sommeren var præget af dårligt vejr, så besøget var ikke, hvad det havde været. Den 1. juli trådte restaurationsskatten i kraft, så det blev dyrere at »nyde noget«. Ved afslutningskoncerten, der havde kammersanger Albert Høeberg som solist, var besøgt pænt, men salen var langtfra fyldt, og da koncerten var forbi, trak et heftigt tordenvejr hen over koncertsalen, lynene knitrede og tordenen rullede, mens regnen styrtede ned - næsten som varsel om, at andre tider nu for alvor holdt sit indtog på det etablissement, der gennem mange år havde været Stribs stolthed og attraktion.
Carl Fischer som Nina Bang i Bonbonniere Revyen 7-9-13 i 1924,
Han debuterede i 1902 som skuespiller og var en kort tid i Cirkus Variete. Han begyndte sin karriere i 1906 som visesanger fra 1909 i Tivoli Varieteen og slog den følgende halve snes år sit navn fast som en af landets førende visekunstnere. Han var revyskuespiller ved talrige sommerteatre, bl.a. på Vennelyst i Aarhus 1913 og 1915. Carl Fischer medvirkede i 1919 hos Hilmar Clausen i Tivolis Arenateater. Han optrådte på Tivoli Sommerteater, Casino, Fønix, Bonbonnieren, Over Stalden og Nørrebros Teater. Han var folkeeje i over 50 år både som skuespiller og revykunstner og huskes som den gavtyveagtige kunstner indenfor sit fag. Blandt hans revyviser huskes bl.a. "Undskyld, mit navn det er Nielsen", "Øresunds blå", "Lattervisen", "Dyrtidsvisen" og "Nikkelaj" fra Helsingør-Revyen 1947. Han medvirkede i 11 stumfilm i perioden 1911-1928. Senere medvirkede han 20 spillefilm bl.a. i "Tag det som en mand" og "Ballade i Nyhavn". I sine sidste leveår var han den faste mandlige hovedkraft i Helsingør-revyerne på Helsingør sommerteate
I 1923 fik Færgegården og koncertsalen ny ejer - H.P.Henriksen solgte til hotelejer N.B.Andersen, Farum. Den nye vært engagerede cand. jur. Georg Hornemann, gift med etablissementets populære akkompagnatrice, til at sørge for koncerterne, og man lagde ud med 2. pinsedag med, Fini Henriques. Det glædede den lokale presse, at traditionerne fra Kaas og Henriksen skulle fortsætte: »Der er noget fornemt ved Strib, som ikke fortaber sig. Om der så rejses nok så mange badehoteller og forlystelser rundt omkring, vil Strib koncertsal bevare sit sikre publikum og år efter år tage nyt land ind.« Sæsonen bød da også på bl.a. Albert Høeberg, gratis koncert alle hverdage, tirsdag og onsdag var der biograf og torsdag bal. Og sæsonens afslutning tydede på, at alt var som før: »Den festlige afslutning på Strib-koncerterne, som disse vel kunne få, fik de i går med fru Hornemanns benneficeaften, assisteret af Fini Henriques. salen var stuvende fuld af et festklædt publikum, der fra først til sidst var indstillet på at hylde den lille, vævre dame, som så at sige er koncerternes moder. Gang på gang bruste bifaldet over hende og Fini Henriques spil, især da ved fremførelsen af Griegs sonate. Henriques spillede ud over programmet nogle af sine klaverstykker, og da man opfordrede ham til at improvisere »Maggiduddi«, veg han ikke tilbage for det. Et sandt bombardement af blomster udfoldedes fra salen mod de optrædende, ialt modtog fru Hornemann nogle og tredive blomsterbuketter.« Hvad der her blev opfattet som afslutning på sæsonen, skulle vise sig at være afslutningen på en æra. Det blev aldrig det samme igen i Strib koncertsal.
I 1924 besluttede sognerådet, at der hver aften skulle lukkes kl. 22, skønt værten ønskede at holde åbent til kl. 23 og i højsæsonen til kl. 1. Under disse forhold var det ikke muligt at udnytte f.eks. de bedre trafikforhold til Fredericia, som den private færgefart havde skabt, og badehotellet blev således et offer for dels det daværende sognerådsflertals kortsynethed, men også for det livssyn, som prægede sognerådets flertal, der havde rod i de indremissionske kredse i landsognet. Sæsonen 1924 sluttede med en høstfest, hvor operasanger Chr. Gjerland sang til Lomholts orkester, der ved denne lejlighed spillede for første og eneste gang i denne sæson. Aviserne skrev, at der ikke havde været mange solistkoncerter i Strib, og man næsten var blevet vænnet af med dem.
1925 og 1926 forløb uden solistkoncerter. Der var baller, men disse havde konkurrence fra andre etablissementer. Middelfarterne tog på Kongebrogården og fredericianerne muntrede sig i deres egen by
1929 Det sidste forsøg på at genoplive koncerttraditionerne i Strib blev gjort i 1929. Fru Hornemann, der i en årrække havde været den drivende og bærende kraft ved koncerterne, var på ferie vendt tilbage til det sted, hvor hun havde oplevet så mange strålende aftener, og fik nu den tanke at fremmane tidligere års stemning. Hun arrangerede derfor Grundlovsdagen med Else Schøtt og operasanger Johs. E. Johansen, der begge havde tilknytning til egnen, og derfor skulle have mulighed for at trække et stort publikum. Pressen ofrede da også stor forhåndsomtale på arrangementet. Det blev ingen renæssance. Der kom knap 100 mennesker til koncerten. Det var forbi.
Helt forbi var det nu ikke for også i 30erne var der koncerter i koncertsalen med diverse kunstnere og orkestre se efterfølgende avisomtaler
Strib Badehotel.
Søndag d. 12. maj 1935.
stort Bal
fra kl. 20
Tirsdag d. 14 ds.
(Broaabningsdagen)
Bal fra Kl. 20 til ubestemt Tid.
Fredag d. 17. ds.
(St. Bededag)
Koncert og Dansant
Kl. 16-17½
Derefter Bal fra Kl. 20.
Gratis Entré mod Forevisning af Gar-derobetegn gælder hver Dag.
Middelfart Venstreblad
den 18. Maj 1935.
Mange Udflugtstog besøgte Vestfyn i Gaar.
Fem Udflugtstog ved Broen og i Middelfart, og et stort Udflugtstog besøgte Strib
.... Alle Selskaberne gjorde Ophold ved Lillebæltsbroen, og der lød mange Lovord over Broen og den skønne Omegn.
Et af Selskaberne, nemlig Aalborg Amtstiendes, blev efter Besøget i Middelfart kørt til Strib, hvor det opholdt sig i et Par Timer. Paa Strib Station blev Toget modtaget af Bestyrelsen for Turist- og Handelsforeningerne, og dette viste de 600 Passagerer omkring. I Koncertsalen og tilstødende Lokaler stod Kaffebordene dækkede, og her nød man Kaffen og den herlige Udsigt. Formændene for de to Foreninger, Stationsforstander Stoumann og Købmand Tranegaard Andersen, bød de mange rejsende velkommen og udtalte Ønsket om, at disse maatte befinde sig godt og tage Minder med herfra, saa de senere fik Lyst til at aflægge Besøg i det smukke Strib.
Mange af de rejsende gik smaa Ture og tog en Mængde Billeder af Omegnens smukke Partier. Før Toget afgik holdt Rejselederen en Tale , der hørtes gennem Højtaleren, og hvori han priste Stribs Skønhed og udbragte et stærkt besvaret Leve for Strib, som han var sikker paa vilde faa Erstatning for det, den havde mistet.
Middelfart Venstreblad
den 27 September 1935.
Strib
Koncertsal.
Søndag den 29. September afholder Hr. Andersen, Strib Badehotel, til Bennefice for Billesbølles populære Orkester, der i Sommer har forlystet et stort Publikum. Orkesteret vil i denne Anledning blive forstærket til 7 Mand og der vil blive forskellige Overraskelser i Aftenens Løb.
Middelfart Venstreblad
den 31. Januar 1936.
Strib Badehotel.
Søndag den 2. Februar Kl.. 8,15 Kæmpekoncert af Olga Svendsen, Oscar Holst, Gellin og Borgstrøm, der fejrer deres 20 Aars Jubilæum som Harmonika-Virituoser. - Alle maa se og hører Danmarks Olga med sine store Viser. - Biletter a 1,00, 1,50, 2,00 plus 10 pCt. Skat faas paa Hotellet samt ved Indg. fra Kl. 7. Efter Koncerten gratis Dans paa Færgegaarden.
Middelfart Venstreblad
den 9. Juni 1936.
Strib
Koncertsal
Hver Søndag og Onsdag
Koncert Kl. 6 - 8.
Derefter Dans til Kl. 12.
Skipper-Anretning
med varm Ret Kr. 1.50.
- Prøv den,
serveres hver Dag hele Dagen.
Oscar Holst
f. 28 april 1881 i København.
d. 15 januar 1953 do
Revyskuespillet ,sanger, teaterdirektør m.v.
I Strib 1936
Deputerede i 1903 på Dagmarteatret, Senere var hun på Nørrebros Teater, hvor hun hentede sine største succeser bl.a. "På min lysegrønne ø - vil jeg leve vil jeg dø" fra Styrmand Karlsens flammer. Det var også her hun i 1929 sang visen "Det er her på Nørrebro det foregår". I 1930 medvirkede hun i den sidste Scalarevy, hvor hun smældede "Nyboders Pris" ud, så taget løftede sig. Og i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken optrådte hun indtil kort før sin død. Fra 1921 var hun med i adskillige Fy & Bi-film. Omkring 60 stumfilm blev det til og desuden medvirkede hun i tonefilmen og i en række danske lystspil. Fra 1909 til sin død i 1942 indspillede hun ikke mindre end 136 grammofonplader. Blandt andet sang hun "København, København, der er klang af fest og glæde i dit navn". Visen stammer fra filmen "Københavnere" og sikrede hende en plads i eftertidens Giro 413. Olga Svendsen blev mor til skuespillerinden Elga Olga uden at være gift med faderen skuespilleren Holger Reenberg.
Georg Oscar Holst begyndte som barneskuespiller på Folketeatret, Debuterede som skuespiller 1899 i Norge Efter nogle år som turnerende revyskuespiller med omrejsende selskaber fik han engagement i Tivoli Varieteen og var fra 1916 direktør for denne scene. I årene fra 1923 til 1930 var han direktør for Apollo Teatret og satte her festlige farcer og revyer op især med farce- og revykunstneren Holger Gissemand Pedersen i hovedrollerne. Han lancerede i 1918 visen "Du har jo en lille streg på". I 1926 sang han sammen med Ann Sofi Norin under mægtigt bifald på Apollo Teatret visen "Det var i Klampenborg den femte juni". Han var i 1934 inspektør i Moulin Rouge i Vejle inden han i 1935 blev direktør for og medstifter af Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. og bestred dette job indtil sin død i 1953. Han iscenesatte under første verdenskrig revyer i Kasino i Århus. Han var gift med skuespillerinden Jonna Holst, Ægteparret optrådte sammen som duo på talrige skandinaviske varieteer og bl.a. i mange år i Kasino-revykabaretter i Århus
Middelfart Venstreblad
den 20 Juli 1936.
Sommerstemning i Strib.
En Sommergæst i Strib, der kalder sig Frans Fynbo, har sendt Pol. en lille Opsats om Sommeren i Strib, saalydende:
- Nej, nu har jeg hørt længe nok om alle de andre Steders Lyksaligheder, men ingen har omtalt Strib - det dejligste Sted i Danmark. Hvis De tror, at Strib er »død« siden Knutzens klamme Haand lod Færgerne forsvinde, saa tager De fejl! Badehotellet vrimler af fine og fornemme Navne »Lillebror« har travlt med at befordre Fredericianerne over til en Svingom paa Danmarks skønneste Badehotel, og om Aftenen ser De ingen skønnere Solnedgang end den, De ser ude paa Fyret! Og om Formiddagen sidder der en yndig Krøltop omme ved den gamle Banegaard. Helt nede paa Stenene lige ved Bæltet sidder hun og synger af Hjertens Lyst, mens hun skræller Kartofler eller skrubber Rødspætter - jeg maa om og se, hvad hun skal have til Middag i Dag! Jeg misunder de Mennesker, der skal spise den Mad hun har lavet til Tonerne at Hans Hartvigs Sømandsviser - hun kan dem alle udenad!
... Som man forstaar, er Feriehumøret højt i Strib.
Nørre Allé med Færgegaarden i baggrunden og Koncertsalen t.h.
Gymnastikopvisning 1937 - Med fanen: Marinus Jespersen
1942 blev Strib Færgegaard, der foruden hovedbygningen og "Lille Sofiehøj" også omfattede Koncertsalen og Cottagen, købt; men skolen blev beslaglagt af den tyske værnemagt, kort efter købet, og kom først rigtig i gang efter befrielsen i maj 1945 - læs herom -
I begyndelsen af 1945 blev Danmark oversvømmet af tyske flygtninge, og 2 bygninger der hørte til Husholdningsskolen "Klejsgaard", blev beslaglagt og der blev indkvarteret 78 i Koncertsalen og 112 i Jentebo (Cottagen) , bygningerne blev først rømmet i januar 1946 - som meddelt i dagspressen: Strib Koncertsal og Rekreationshjemmet rømmes: " En af de nærmeste Dage vil Strib slippe af med ca. Halvdelen af de tyske Flygtninge, der opholder sig der. Der er kommet Meddelelse om, at de 114 Flygtninge paa »Pnuel« og de ca. 75, som befinder sig i Koncertsalen, skal flyttes dels til Fyns Forum og dels til Flygtningeforlægningen paa Skagen."
Læs fortegnelse over: Inventar service osv.på Færggaarden og koncertsalen cortagen m.v. Januar 1917
I årene 1945/46 til 1968 blev Koncertbygningen anvendt af Husholdningsskolen til diverse elev-aktiviteter som gymnastik, foredrag, elevforestillinger m.v.
Tekst på foto: Strib - Badehotellets serveringsplads
Efter at Søs og Ib Drasbæk havde overtaget husholdningsskolen (den tidligere Strib Færgekro / Badehotel m.v.) blev bygningen ryddet, idet der blev holdt udsalg af interiør (inventar, glas og porcelæn o.s.v) og den efterhånden noget faldefærdige bygning overlodes til civilberedskabet ??? til brandøvelse (1967)
Page updated
Google Sites
Report abuse