Embedded Files
Rasmus Sørensen, som var gift to gange
I 1779 fæstede landsoldat Rasmus Sørensen af Staurby gården efter sin stedfar Rasmus Jespersen, som fragik fæstet på grund af alderdom og skrøbelighed. Rasmus Sørensen var gift to gange. Først med Karen Knudsdatter, som døde 1792, hvorefter han det følgende år giftede sig med Karen Rasmusdatter. I 1794 blev Staurby som nævnt udskiftet og gården flyttet mod vest, hvor den blev placeret ganske ensomt midt mellem Staurby og Lillebæltskysten. Omkring 1819 frasagde Rasmus Sørensen sig gården. Skønt han havde børn i begge sine ægteskaber, så blev det ingen af dem, der overtog fæstet. I 1819 blev Rasmus Sørensens datter Karen Rasmussen gift i Vejlby med Anders Mikkelsen af Skrillinge. Han var eller blev boelsmand på Svendstrup Mark. Her hos svigersønnen og datteren blev Rasmus Sørensen og Karen Rasmusdatter aftægtsfolk. Rasmus Sørensen døde 78 år gammel i 1827, Karen Rasmusdatter 77 år gammel i 1844. De blev begge begravet i Kauslunde.
To tjenestefolk fra Hindsgavl overtager gården
I 1819 blev ungkarl Jørgen Jensen Høje af Lunde sogn, 39 år, gift i Middelfart med pigen Karen Martinsdatter af Vigerslev, Odense amt, 39 år. Han var kusk på Hindsgavl, hun var barnepige sammesteds. Jørgen Jensen Høje var formentlig født i Lunde sogn i Svendborg amt. Herfor taler, at en Jørgen Jensen blev døbt i sognet i 1780, og at her fandtes en bebyggelse kaldet Høje.
I 1821 fæstede Jørgen Jensen Høje Stensgård. Af fæstebrevet fremgår, at den tidligere fæster Rasmus Jensen havde frasagt sig gården. Det er en skrivefejl for Rasmus Sørensen. Jørgen Jensen Højes fæstebrev fortæller, at gården står for hartkorn eng og ager 6 tønder, 6 skæpper og 2½ album. Om fæsterens pligter hedder det bl.a., at han skal betale alle kongelige skatter og afgifter, i landgilde årligt betale 50 rigsbankdaler i rede sølv og levere 4 tønder byg, 1 lam, 2 gæs og 4 kyllinger på Hindsgavl. Han eller hans folk skal pløje, så, harve og udkøre gødning på Hindsgavls hovedgårds marker. De skal køre ægter, køre korn fra Kauslunde lade til Hindsgavl, slå hø i Tokkemade, stille med vogn ved Aulby Mølledams rensning og ved gærdselstid levere et læs sort torn og et læs hessel til en af Hindgavls løkker. Fæsteren skal holde gårdens bygninger, kreaturer og inventarium i forsvarlig stand. I den tilhørende gærdselsskov må han ikke hugge mere end det fornødne, og tørvemosen skal han behandle med yderste sparsommelighed. Han skal rette sig efter loven, herskabet og fæstebrevet, ellers fortaber han sine rettigheder. De to tjenestefolk på Hindsgavl må have nydt herskabets velvilje, da det af fæstebrevet fremgår, at ”i betragtning af at såvel Jørgen Jensen Høje som hans kone har stået i min [Niels Basse Fønss’] tjeneste, er indfæstningen eftergivet”.
Karen Martinsdatter havde fra før ægteskabets indgåelse en søn, Martin Carlsen, som var født i 1807 og døbt samme år i Vigerslev. Den udlagte barnefar var Carl Mikkelsen, som var skriver hos stiftamtmanden i Odense. Martin Carlsen blev konfirmeret 1822 i Vejlby. I ægteskabet fødtes i 1821 datteren Nielsine Louise Frederikke Julie Caroline. Hun blev døbt i Vejlby og konfirmeret 1835 i Middelfart.
Af uvisse årsager frasagde Jørgen Jensen Høje sig snart efter Stensgård. Måske magtede han og hustruen ikke at drive gården, måske var her for ensomt. I 1823 flyttede parret de til Hindsgavls mark, hvor de rykkede ind i arbejderhuset Julielund. I de følgende folketællinger kaldes Jørgen Jensen henholdsvis lejehusmand, daglejer og arbejdsmand. Jørgen Jensen, forhen kusk på Hindsgavl, døde 66 år gammel i Julielund i 1847. Det er ikke lykkedes at efterspore hans hustru og børn. Da Jørgen Jensen flyttede ind i Julielund, lå ejendommen rimeligvis i Krybeskov, omtrent hvor Grimmerhus blev opført i 1857. Julielund blev flyttet til sin nuværende placering ved Brovejen, hvor det i dag nok bedst kendes under navnet Hjulmandshuset.
Som det senere vil fremgå, opstod der familiære relationer mellem de følgende fæstere på Stensgård og lærerfamilien Schøtt i Kerte, hvorfor denne familie skal omtales her.
Skolelærer Schøtt i Kerte
Nede i Kerte i Båg herred residerede Jacob Pedersen Schøtt, der i 1830 blev ansat som lærer og kirkesanger ved Kerte skole. Schøtt var født i Vester Hæsinge, Svendborg amt, hvor han blev døbt 1802. Samme år, som han fik embede, blev han gift i Kerte med Else Marie Jensdatter, født 1798 i Kærby, Skovby sogn, Odense amt.
Lærer Schøtt passede tilsyneladende sin gerning uden større problemer, og 1847 blev han Dannebrogsmand, hvilket vistnok især skyldtes hans evner som sanger og hans indsats for sangens udbredelse i sognet. Det fortaltes, at hans stemme var så kraftig, at når han ved begravelser sang på Kerte kirkegård, kunne det i stille vejr høres i Ørsbjerg to km. borte. Herimod er dog indvendt, at afstanden kun er en km, og at vinden nok skulle være gunstig. Siden kom Schøtt i problemer. Han anvendte hårdhændede afstraffelsesmetoder mod børnene, holdt fri uden skolekommissionens tilladelse, truede præst og skolekommission og kunne ikke forliges med sin hjælpelærer. Det endte med en provsteretssag, hvorefter Schøtt fik en alvorlig tilrettevisning, skulle betale mulkt, og første begrundede klage over hans embedsførelse ville resultere i afskedigelse. Det fik dog ikke Schøtt til at rette ind, så i 1869 blev han afskediget. Herefter flyttede han og hustruen til Middelfart, hvor han døde 1878. Hustruen døde 1896 i Vejle, 98 gammel. De blev begge begravet i Middelfart. Ifølge Chr. Behrendts bog Fra det gamle Middelfart. II. Kirken, som udkom 1941, stod ægteparrets gravsten da stadig på den gamle kirkegård ved kirken. Nu er den tilsyneladende borte.
Lærer Schøtt og hustrus børn
Jensine Lorentine Schøtt, født 1830. Gift 1859 i Kerte med bager Niels Severin Helfred Møller af Middelfart. Hun døde 1861 og blev begravet i Middelfart.
Frederikke Kathrine Schøtt, født 1833. I 1860 ugift husjomfru hos broderen H.P.J. Schøtt i Middelfart. Blev gift med købmand i Vejle, Hans Christian Thorkilsen, der siden fik titel af grosserer og justitsråd.
Hans Peter Jensenius Schøtt, født 1835. Var i 1860 ugift købmand i Algade, Middelfart. I 1861 gift i Vejlby med Karen Margrethe Madsen, Staurby Stensgård.
Herman Elias Frederik Sophus Schøtt, født 1837. Blev købmand i Jelling, siden i Vejle. Gift 1864 i Jelling med enke Marie Esbøll.
Jacobine Marie Møller, plejedatter, født i Rostrup 1841. Gift 1868 i Middelfart med Rasmus Bendixen Rasmussen, Staurby Stensgård.
J.P. Schøtt og hustru. Efter Fynsk Hjemstavn, 1937, s. 174.
Fæster Rasmus Bendixen og Karen Hansdatter
Efter Jørgen Jensen Høje rykkede Rasmus Bendixen ind på Stensgård, som han fæstede i 1824. Han var født i Staurby 1772 og havde tjent afdøde kancelliråd Brandt i Middelfart. Det må være postmester og købmand Jens Brandt. I 1823 blev gårdmand på Staurby mark, ungkarl Rasmus Bendixen, 51 år, gift i Middelfart med pigen Karen Hansdatter af Harndrup sogn, 25 år.
Rasmus Bendixens fæstebrev minder i store træk om forgængeren, Jørgen Jensens. Dog skal han årlig levere denne og hans hustru i Hindsgavl Skov, så længe de lever, 2 tønder rug, 2 tønder byg og 1 tønde boghvede. Ydelsen halveres, når en af dem dør, og bortfalder, når de begge er døde. Desuden skal den tidligere fæster Rasmus Sørensen have lov til, så længe han lever, at skære 4 læs tørv i gårdens tørvemose. Rasmus Bendixen fik kun en halv snes år som gårdmand, idet han døde i 1834. I ægteskabet fødtes fem børn. Først datteren Kirstine Rasmusdatter, født 1824. Hun blev gift 1847, men ægteskabet holdt kun et par år, og siden opholdt hun sig som fraskilt husholderske på Stensgård frem til sin død i 1896. Herefter fulgte børnene Bendix Rasmussen 1826, Ane Rasmusdatter 1828, Maren Rasmusdatter 1831 og Rasmus Bendixen Rasmussen 1834.
Sønnen købmand R.B. Rasmussen
Sønnen Rasmus Bendixen Rasmussen (siden ofte benævnt Rasmus Bendix Rasmussen) blev født 1834. Han blev indkaldt til hæren i december 1863, deltog i krigen 1864, og hjemsendt november 1864 med titel af ”midlertidig sergeant”. I 1866 etablerede han forretning i Middelfart som lysestøber, siden købmand og detailhandler. I 1868 blev han gift i Middelfart med jomfru Jacobine Marie Møller af Middelfart. Hun var født 1841 i Rostrup, Skamby, Skam, Odense, og voksede op som plejedatter hos skolelærer Schøtt i Kerte. Fra 1876-77 var R.B. Rasmussen formand for Middelfart Håndværkerforening. Hans købmandsforretning lå i Østergade 38. I 1896 blev forretningen overtaget af sønnen Hans Christian Thorkild Rasmussen. I såvel 1898 som 1902 opholdt R.B. Rasmussen sig ifølge Politiets registerblade i København, tilsyneladende alene. Han døde 1909 i Middelfart. Præsten noterede ved hans død blot: Gift, fhv. købmand af Middelfart, Østergade 393, men intet om hustruen. Hun døde i Middelfart 1926.
Enken Karen Hansdatter gifter sig igen
Efter Rasmus Bendixens død giftede Karen Hansdatter sig i 1835 i Vejlby med den 10 år yngre Mads Jørgensen, som var født i Skrillinge i 1808. Han flyttede vel straks efter ind på gården; men det var først i 1840, at han fæstede Stensgård. Hans fæstebrev adskiller sig ikke synderligt fra de to foregående fæsteres, dog skal han levere en god otting sommersmør til Hindsgaul.
Hvis man efter udskiftningen i Vejlby sogn skulle fra Røjle til Middelfart, kunne man følge den nuværende Røjlevej frem til Strib Landevej, hvorfra der var mulighed for at benytte en gangsti, som førte over markerne mod Middelfart eller en anden, som førte gennem Staurby Skov. Det var til irritation for de bønder, over hvis jorder færdselen foregik, bl.a. Mads Jørgensen. Middelfart Avis bragte 22.12.1866 følgende annonce:
Aflysning. Gangstien fra Røilevejen over Undertegnedes Jorder efter Jernbanegaarden forbydes herved; iligemaade forbydes Gangstien, som fører fra Stribveien igjennem Skoven, alt i Henhold til Lov af 4de Juni 1850. Enhver, som antræffes, vil blive anholdt og draget til Ansvar efter Loven. Søren Hansen, Lars Nielsen, R. Christiansen, Gl. R. Nielsens Enke, Mads Jørgensen, Ole Olsen, Jørgen Olsen, Anders Pedersen.
Festerne i Dalen ved Mads Jørgensens Banke
Op gennem 1870’erne blev Dalen ved Mads Jørgensens Banke i Staurbyskov et yndet udflugtsmål for middelfarterne. Her blev der afholdt Skt. Hansfester, høstfester, baller og cirkusforestillinger. Præcis hvor festpladsen lå vides ikke; men det må have været omtrent der, hvor i dag Severin Kursuscenter (tidligere Den Danske Andelsskole) ligger. Arrangør af en stor del af disse fester var gæstgiver H.P. Schøtt i Middelfart, som var Mads Jørgensens svigersøn. Den 6.9.1878 bragte Middelfart Avis f.eks. denne annonce:
Høstfest i Dalen i Staurbykrat. Søndagen den 8de September 1878. Kl. 4 til 5½ Koncert (Hornmusik) af Brigademusikkorpset fra Frederits; Kl. 6 begynder Dandsen paa Salonen. Dækkede Borde saavelsom andre Forfriskninger forefindes. Adgangen til Festpladsen betales med 20 Øre for Voxne, 10 Øre for Børn; til Salonen er Prisen den sædvanlige. Ærbødigst H.P. Schøtt. Festen tilkjendegives ved Flagning paa Bakken. Bliver Vejret ugunstigt, udsættes Festen til næste Søndag.
Herefter var det tilsyneladende slut med de stort anlagte fester ved Mads Jørgensens Banke. Dog blev her i 1894 og 95 afholdt skyttefester, men nu med kammerherre Fønss’ og øvrighedens tilladelse. I 1896 blev skyttefesten flyttet til Karensminde.
Karen Margrethe Madsen og gæstgiver H.P. Schøtt.
Karen Margrethe Madsen blev født på Stensgård i 1840. I 1861 blev hun gift i Vejlby med købmand, siden gæstgiver i Østergade i Middelfart, Hans Peter Jensenius Schøtt, født 1835 i Kerte. I 1870’erne arrangerede H.P. Schøtt stort anlagte fester i Dalen ved Mads Jørgensen Banke i Staurby Krat. Schøtt kom ulykkeligt af dage i august 1886, da en sejlbåd, hvori han sammen med tre andre mænd havde besøgt Fredericia, på tilbageturen til Middelfart stødte sammen med en færge, som stod ud fra Strib. Schøtt blev slynget i vandet og kort efter fundet druknet. Middelfart Avis konkluderede siden, at uheldet skyldtes den stærke strøm og bådens uforsigtige sejlads. Schøtts hustru fortsatte endnu nogen tid gæstgiveriet med hjælp af sin søn. Hun døde i 1917.
Børn i ægteskabet
Jensine Lorentine Schøtt (1862 - 1938). Gift 1885 i Middelfart med Hans Pedersen Lunde (1852 - 1916), som blev foregangsmand inden for dansk mejeribrug.
Jacob Peter Schøtt (1864 - 1917). Omkring 1890 bestyrede han en tid moderens gæstgiveri i Middelfart, var så en halv snes år vognmand i København, hvorefter han overtog Indslev Kro på Fyn. Gift 1894 i Skt. Knuds Domsogn i Odense med Johanne Henriette Lund (1869-1942). Blandt ægteparrets børn var Else Marie Schøtt (1895 - 1989), født i Middelfart. Hun blev i 1934 udnævnt til kongelig operasangerinde. Måske havde hun arvet evnerne efter sin oldefar, lærer Schøtt i Kerte., som i 1847 blev belønnet for sin sang.
Schøtts Hotel. Efter årbogen Vends, 2017, s. 13.
Da Karen Hansdatter giftede sig med Mads Jørgensen, var hun 37 år gammel; men endnu fem børn skulle hun føde: Jørgen Madsen i 1835, Hans Carl Madsen i 1837, der i 1879 døde som bestyrer på Stensgård, tvillingerne Karen Margrethe Madsen og Ole Madsen i 1840 og endelig Karen Marie Madsen i 1842. Karen Hansdatter døde i 1879, og i 1884 fæstede sønnen Ole Madsen gården. Her døde Mads Jørgensen som aftægtsgårdmand i 1886.
Fæster Ole Madsen og Marie Kirstine Larsen
Ole Madsen blev født i 1840 på Stensgård som søn af gårdmand Mads Jørgensen og Karen Hansdatter. Ved hans dåb nævner præsten, at: ”Gaarden hedder Steensgaard.” Det er første gang, at gårdens navn er fundet nævnt. I 1878 blev Ole Madsen gift i Vejlby med Marie Kirstine Larsen af Staurby, født 1849 som datter af gårdmand Lars Nielsen og Marie Kirstine Andersen. Ved folketællingen 1880 boede ægteparret på et formentlig mindre landbrug i Lunge, Gelsted sogn, sammen med en 1-årig søn og en 14-årig tjenestepige. Så fulgte han broderen Hans Carl Madsen som bestyrer på Stensgård, og i 1884 fæstede han gården.
Ole Madsen betalte 10.000 kr. i indfæstning. Dersom han skulle dø, måtte hans hustru beholde fæstet, så længe hun forblev i enkestand. Gårdens bygninger var assureret for 11.826 kr. Det udførlige fæstebrev fortæller bl.a., hvorledes gårdens jorder skal behandles, at fæsteren skal betale til sognets vej-, skole-, fattig- og jordemodervæsen og svare tiende. Han skal levere ildebrændsel til skolevæsenet, tåle eventuel indkvartering uden erstatning, og han skal efter tilsigelse levere fire spisefærdige kyllinger, en god, ung gås og et godt, uklippet lam på Hindsgavl. Fæsteren fik overdraget brandredskaber, som han skulle vedligeholde.
Staurby Fredskov
Stamhuset Hindsgavl ville omkring 1850 at skabe en fredskov af Staurby-bøndernes skovlodder, som kaldtes Staurby Krat. I 1856 fastslog en landvæsenskommision, at landsbyens 20 fæstegårde godt kunne undvære deres lodder og endda forsørge en gårdmandsfamilie. Bønderne protesterede; men blev underkendt. Fremover fratoges gårdene deres skovlodder ved fæsteledighed. Da Ole Madsen fæstede Stensgård i 1884, blev skoven inddraget, og af fæstebrevet fremgår bl.a., at: Det hegn, som stamhusbesidderen lader rejse mellem Staurby Skov og fæstegårdens tilliggende bliver en fortsættelse af det nuværende hegn mellem skoven og gårdfæster Hans Rasmussen den Yngres fæstejorder, så at volden står helt på skovens grund, medens fæsteren skal være pligtig til at afgive jord til volddannelsen ved hans side; men når hegnet er sat, skal han være berettiget til at sløjfe grøften på sin side og, så vidt han kan det for gangstiens skyld, pløje ind til foden af volden, dog således, at der er vandafløb, så at hegnet ikke beskadiges heraf.
Det fremgår endvidere, at: Den gangsti, som fra Røjle fører til Middelfart er fæsteren, som hidtil pligtig til at tåle over gårdens jord, så at denne gangsti ikke kommer ind i Staurby Skov eller den del af samme, som er indtaget fra gården; men hvor den kan komme til at strejfe skovarealet, lægges den langs det førnævnte hegn, men på fæsterens grund. Det forekommer derfor mærkværdigt, at Ole Madsen i en annonce i Middelfart Avis den 16.4.1887 forbød al færdsel over sin mark. Årsagen var måske, at stien var flyttet; men at dette ikke blev respekteret.
Tidligere var oldenborrer en stor plage for bønderne, idet larverne lever af græssets og kornets rødder. Man gjorde alt for at udrydde dem og taler ligefrem om ”oldenborrekrigen”. Middelfart Avis fortæller 23.5.1886: Som et vidnesbyrd om den mængde oldenborglarver, der kan findes i jorden, kunne vi meddele, at på Stensgård på Staurby mark har gårdmand Ole Madsen forleden ladet gårdens folk, fire-fem karle og piger, samle larver på en pløjet mark på omtrent 3 tdr. land. Udbyttet var omtrent 24 lispund. (1 lispund = 8 kg.).
Røjle Mejeri blev taget i brug 1885. I 1893 solgte mejeriet to heste, som var udstationeret på Stensgård. Det skyldtes måske, at mejeriet gik over til at udlicitere mælkekørslen. Samme år ødelagde en haglbyge en stor del af Stensgårds tobaksplanter.
Ifølge folketællingen 1890 var Ole Madsens svoger, Jørgen Larsen, bestyrer på Stensgård. Han døde 33 år gammel i 1896. Ole Madsen døde år 1900. Hans enke Marie Kirstine Larsen beholdt fæstet til 1912, hvorefter hun købte gården til fri ejendom fra Hindsgavl. Hun døde som aftægtsenke på Stensgård i 1929. Af børn kendes:
Mads Jørgen Laurids Madsen, født 1879 i Gelsted, død 1883.
Mads Jørgen Laurits Madsen Steensgaard, født 1885. Gift med Anna Marie Poulsen.
Karen Kirstine Madsen Steensgaard, født 1887. Gift med Søren Christian Christensen.
Marie Madsen Steensgaard, født 1890. Gift med Hans Hansen Clausen. (Hun var 15 år, han 33).
Gårdejer Søren Christian Christensen
Søren Christian Christensen blev født 1880 på Borup Hede i Astrup sogn, Hindsted herred, Ålborg amt, dvs. lidt nord for Mariager Fjord. Hans forældre var møllersvend Jens Christian Christensen og Maren Cathrine Sørensen. I 1910 blev han, ungkarl af Staurby mark, gift i Vejlby med Karen Kirstine Madsen Stensgård af Stensgård på Staurby mark.
I 1912 blev Stensgård som nævnt frikøbt fra Hindsgavl gods af Søren Christensens svigermor, og samme år overtog han gården. Omkring 1915 udgjorde gårdens jorder 42 ½ tdr. land. Der holdtes 14 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og en tyr af rød dansk malkerace, fire heste og to får, hvortil kom svin. Om bygningerne hedder det, at de er hovedsagelig af grundmur, tækkede med cementsten og strå og opført kort før og efter århundredskiftet.
Søren Christian Christensen var endnu ejer af gården i 1954, men solgte den snart efter, idet Hans Clausen i 1956 var ny ejer. Søren Christian Christensen døde 1964 i Nørre Åby og blev begravet i Strib. Han overlevedes af hustruen, som formentlig først døde efter 1970. I ægteskabet fødtes børnene Børge Stensgaard Christensen i 1911 og Henning Stensgaard Christensen i 1914. Sidstnævnte blev husmand på den nu nedrevne ejendom Vangsbo ved Strib Landevej. Henning Stensgård gift i Vejlby 5.3.1939.
Gårdejer Hans Clausen
Omkring 1955 blev Stensgård overtaget af Hans Clausen. Han var født 1916 i Middelfart som søn af Hans Hansen Clausen og Marie Madsen Stensgård, der siden overtog Staurby Højgård. Hans Clausen blev i 1940 gift i Strib med Lilly Hegelund Nielsen, født 1919 som datter af møller Karl Oluf Nielsen og Margrethe Jørgensen på Billeshave mark. Ved ægteskabets indgåelse var Hans Clausen husmand på Blanke mark. I 1945 købte ægteparret Staurby Nygård, som var et statshusmandsbrug udstykket fra Karensminde i 1940, og ca. 1955 rykkede de ind på Stensgård, som var Hans Clausens mors fødegård.
Da den fynske motorvej blev anlagt i 1960’erne, måtte Stensgård afstå et større areal, og Hans Clausen modtog i erstatning 130.936 kr. Ved samme lejlighed blev Stensgårdsvej, som fra Bogense Landevej førte øst om gården frem til Staurbyskovvej, afbrudt. Hvorledes Hans Clausen reagerede på ekspropriationen vides ikke. Han drev vel det reducerede landbrug videre endnu en tid, men solgte så gården. I 1981 boede han og hustruen på Færgegårdsvej i Strib. I ægteskabet fødtes to døtre.
Den sidste tid
I 1981 og en halv snes år frem boede vognmand Arne H. Krogh og sygeplejerske Benny S. Jensen på gården, hvor firmaet Ag Transport Aps. fik adresse. Man så store lastvogne holde ved gården, og på et tidspunkt blev en mergelgrav lidt sydvest for ejendommen opfyldt med jord. I 1991 gik Stensgård på tvangsauktion, hvorefter den blev overtaget af Nykredit. I januar 1992 købte Middelfart kommune gården, som man overvejede at anvende som produktionsskole, hvor kommunens unge, arbejdsløse kunne sættes i gang med forskellige projekter. I øvrigt var kommunen interesseret i ejendommen, fordi den lå i erhvervs- og institutionsområdet ved den nye Lillebæltsbro. I februar 1993 blev det besluttet, at ejendommen skulle nedrives. Bygningerne var for dyre at sætte i stand, og kommunen sparede eventuelle udgifter til kloakering, når man hindrede andre i at købe ejendommen.
Kilder
Carlsen-Schiødt, J.C.A.: Kerte sogns skolevæsen (i: Fynsk Hjemstavn, 1937, 10. årg., s.172-176).
Erstatningerne for jord til motorvejen (i: Middelfart Venstreblad 12.8.1965, s. 4).
Holm Hansen, Ove: Kerteskolens historie 1589-1993, 2003, 38 s.
kk: Leder fortsat efter produktionsskole (i Middelfart Venstreblad, 2. sekt., 19.11.1991, s. 5).
Stensgård (i: la Cour, J.B.C.: Danske gårde, 3. samling, 3. bd., 1915, s.673).
Madsen, Knud: Da gæstgiveren druknede (i: Melfar Posten, 20.10.1999, s. 42).
Clausen, Hans (i: Mindeværket danske landmænd og deres indsats. En oversigt over danske bønders
virke, bd. 8, Odense og Assens amter, 1946 s. 121).
Pedersen, John: Julielund eller Hjulmandshuset i Middelfart (i: Vends 14, Årbog for Lokal- og
Kulturhistorie på Nordvestfyn, [2014], s. 70-75).
Petersen, Åge: Håndværkere i det gamle Middelfart, [1965], s. 81.
Reimers, Bodil: Kommunal ejendom skal rives ned (i: Middelfart Venstreblad, 2. sekt., 2.2.1993, s.
4).
Reimers, Bodil: Kommunen har købt Stensgård (i: Middelfart Venstreblad, 2. sekt., 11.1.1992, s. 4).
Aarup, Knud: Spændte forhold i Kerte skole midt i det 19. århundrede (i: Fynske årbøger, 1976, s.
56-70).
Endvidere: Adressebøger, Dansk biografisk Leksikon, folketællinger, Hindsgavls fæsteprotokoller, kirkebøger, Middelfart Avis.
Page updated
Google Sites
Report abuse