Embedded Files
Fæstere / ejere:
Fæstere / ejere:
Rasmus Jørgensen og Maren Olesdatter
Rasmus Jørgensen blev født ca. 1794. Han blev den 20. juli 1832 gift i Vejlby kirke med den 29-årige enke Maren Olesdatter. Hun havde forinden været gift med gamle Peder Nielsen i Staurby og fået en datter. Den 23. december 1832 fæstede Rasmus Jørgensen Peder Nielsens gård. Maren Olsen døde den 2. april 1860 i en alder af 57¼ år. Jørgen Rasmussen døde den 17. februar 1868 af brystsvaghed, 74 år gammel.
Børn:
Dorthe Margrethe Pedersdatter (9.3.1826 - ?). Gift den 6.10.1871 i Vejlby kirke med gårdmand Lars Hansen i Røjle.
Peder Rasmussen (5.10.1835 - 14.5.1879). Gårdens næste fæster.
Margrethe Rasmussen (30.10.1839 - 5.8.1865). Døde ugift.
Jørgen Rasmussen (13.3.1842 - 6.1.1909). Husmand på Røjle mark. Gift den 28.11.1893 i Vejlby kirke med Berte Marie Hansen, Nyskov, født 18.8.1860. Ægteparret var tilsyneladende barnløst.
Peder Rasmussen og 1. Karen Andersen, 2. Margrethe Rasmussen
Peder Rasmussen blev født den 5. oktober 1835 som søn af gårdmand Rasmus Jørgensen og hustru Maren Olesdatter i Staurby.
Peder Rasmussen deltog som menig i krigen i 1864. Han var tilknyttet 19. Infanteriregiment, 5. Kompagni med nr. 589. Han tjenestetid strakte sig fra 28. januar til 23. marts. Da hans far døde i 1868, fæstede Peder Rasmussen samme år gården.
Den 1. juni 1872 giftede Peder Rasmussen sig i Vejlby kirke med Karen Andersen, Staurby, 21 år. Det er sandsynligvis hende, som blev født den 6. september 1851 i Staurby, som datter af gårdmand Anders Hansen og Marie Kirstine Rasmussen. Den 14. maj 1879 døde Karen Andersen af barselsfeber. På det tidspunkt var Peder Rasmussen blevet sognefoged. Den 20. oktober 1880 blev Peder Rasmussen gift i Vejlby kirke med Magrethe Rasmussen. Hun var født den 12. marts 1846 som datter af gårdfæster Rasmus Nielsen og Ane Kirstine Hansdatter i Staurby. Ved folketællingen i 1890 var Jørgen Rasmussen, en bror til Peder Rasmussen, bestyrer på gården. I 1912 overgik gården til selveje.
Margrethe Rasmussen døde den 19. januar 1927. Ved ægtefællens død står i kirkebogen, at hun døde den 19. maj 1927. Peder Rasmussen døde den 24. april 1929. De blev begge begravet i Vejlby. I anledning af Peder Rasmussens død skrev Middelfart Venstreblad den 25. april 1929 følgende nekrolog:
En af de gamle veteraner gået bort. Atter i går har døden hentet en af de vestfynske veteraner fra krigen i 1864, idet gdr. Peter Rasmussen, Staurby, er død efter et par ugers sygeleje, 93½ år gl. Peter Rasmussen var født og havde levet hele sit liv i den gård, som han ejede til sin død, og hvis drift hans søn, Rs. Jørg. Rasmussen forestod i de sidste år. Gården var fæstegård under Hindsgavl, indtil han i 1912 købte den af Basse Fønss. Peter Rasmussen var en stout bondetype, en mand, der havde sin egen mening om tingene og ikke lod sig lede med til noget, han anså for urigtigt. Derfor stillede han sig også i provisorieårene på demokratiets side og han, der var blevet udnævnt til sognefoged i 1878, nedlagde i 1886 dette hverv som protest mod Estrups politik. For øvrigt holdt han sig helst tilbage fra deltagelse i det offentlige arbejde, men var dog medlem af sognerådet i flere perioder. Peter Rasmussen, der for sin deltagelse i krigen vat tildelt Dannebrogskorset, blev enkemand for et par år siden. Han efterlader sig flere børn, af hvilke foruden den ene søn tillige to døtre er hjemme. En søn er seminarieforstander N.H. Rasmussen, Haslev.
Børn
Rasmus Jørgen Rasmussen (23.10.1874 - 27.2.1950). Overtog gården.
Marie Kirstine Rasmussen (3.5.1876 - ?).
Karen Rasmussen (15.4.1879 - 23.8.1879).
Niels Hansen Rasmussen (29.9.1882 - 2.10.1955). Seminarieforstander i Haslev. Havde en række tillidshverv, ridder af Dannebrog.
Karen Rasmussen (12.11.1884 - 25.11.1969). Folkepensionist, fhv. gårdejerske, død på Middelfart Sygehus.
Maren Rasmussen (14.10.1886 - ?). Formentlig død efter 1969.
Ane Kirstine Rasmussen (31.1.1889 - 18.11.1956). Døde i Staurby. Ugift.
Karen, Maren og Rasmus Jørgen Rasmussen. Ugifte
Rasmus Jørgen Rasmussen blev født den 23. oktober 1874 i Staurby Overballe på gården matr. nr.7a. Hans forældre var gårdfæster Peder Rasmussen og Karen Andersen. Da Peder Rasmussen blev ældre, blev Rasmus Jørgen gårdens bestyrer. Da faderen døde i 1929 overtog han formodentlig gården, sandsynligvis sammen med de to ugifte søstre, Karen og Maren.
Rasmus Jørgen Rasmussen var ikke helt almindelig. Før i tiden skete der ikke så meget på landet, og Rasmus Jørgen stak sin næse i adskilligt, som ikke vedkom ham. Han holdt bl.a. øje med, hvad de unge mennesker foretog sig. Engang havde han fundet ud af, at et kærestepar hver aften sad på en bænk under et træ og snakkede sammen. Han fik da den ide at kravle op i træet for at høre, hvad der blev talt om. Desværre kunne han ikke holde tæt om sit forehavende, så da kæresteparret ankom til bænken, vidste de godt, at Rasmus Jørgen sad gemt oppe i træet. For at give ham en lærestreg, havde parret aftalt at blive siddende hele natten, og først næste morgen rejste de sig med ordene: ”Så, Rasmus Jørgen, så kan du godt komme ned. Nu er det tid at komme på arbejde.” Det var en slukøret Rasmus Jørgen, som kom ned fra træet.
Engang meddelte Rasmus Jørgen til Middelfart Venstreblad, at en ung pige og en tjenestekarl i Staurby var blevet forlovet. Avisen bragte nyheden, som imidlertid var usand. Kort efter skrev Venstrebladet bl.a.: ”Alle blade har deres ondsindede rygtesmede at slås med. Her har vi ikke vægret os ved at opgive navn og adresse, fordi det er en husbond, som med frejdigt mod lader sin unge medhjælper lide ilde for den dumme spøg. En højst ejendommelig opfattelse af, hvad et voksent menneske kan tillade sig!”
Rasmus Jørgen sad under stor opmærksomhed en bøde af i Middelfart arrest, fordi han ulovligt havde kørt over proprietær Autzens nyanlagte Strandvej, men nægtede at betale. Da han skulle afsone sin straf, forsømte han ikke at vise, at hans pung var fuld af så mange, store pengesedler, at han sagtens kunne have betalt sin bøde, hvis han ville. Siden blev han fejret af Staurby bylaug.
Ifølge folketællingen 1940 boede der fire ugifte søskende på gården, nemlig Rasmus Jørgen, Karen, Maren og Ane Kirstine. De tre førstnævnte betegnedes som hhv. gårdejer / gårdejersker, sidstnævnte levede af formue.
Da Rasmus Jørgen Rasmussen fyldte 50 år, bragte Middelfart Venstreblad den 20. oktober 1924 s. 2 følgende omtale, signeret nn:
50 år. Rasmus Jørgen Rasmussen i Staurby fejrer på torsdag sin 50-årige fødselsdag. Rasmussen bestyrer gården for sin gamle far, gdr. P. Rasmussen, der nylig er fyldt 89 år og er veteran fra 1864. R.J. Rasmussen hører til Staurbys kendte mænd. Det var således ham, der på bylaugets vegne i sommer førte sag mod proprietær Autzen, Strib, om bylaugets ret til at hente tang ved stranden i Staurby Skov. Rasmussen blev idømt en lille bøde, men nægtede at betale og måtte derfor ”sidde den af” i Middelfart Arrest. Da han blev ”løsladt”, hentede bymændene ham ved arresten og kørte ham pr. bil til Staurby, hvor alle flag var hejst til ære for den ”frigivne”. Rasmussen vil sikkert på sin fødselsdag modtage mangen hjertelig lykønskning fra slægt og venner,
Rasmus Jørgen Rasmussen døde 27. februar 1950 og blev begravet i Vejlby. I 1954 forpagtede Kaj Skovgaard Jeppesen på Skovgård matrikel nr. 7a, og i 1966 købte han gården, som han slog sammen med sin egen. I 2006 blev begge gårde nedrevet og en ny ejendom opført.
Da jeg omkring 1960 som avisdreng gik med Middelfart Venstreblad i Staurby, var blandt holderne de to søstre, Karen og Maren, på gården. Jeg tror aldrig, at jeg så dem. En brevsprække eller postkasse havde de ikke. Jeg måtte prøve at klemme avisen fast mellem dør og dørhåndtag. Det var ret besværligt. Jeg mener, at de to beboere på gården blev kaldt ”søstrene” eller ”pigerne”.
Kilder
Christensen, Poul: Bønderne på Staurby Skovgaard, 2015, s. 63 og 68.
la Cour, J.B.C.: Danske gårde, 3. samling, 3. bd., 1915, s. 671.
Madsen, Knud: Krigen om Strandvejen, 1-2 (i: Bavnen, 2010, nr. 2. s. 22-34 og 2011, nr. 1, s. 23-36).
3.1.2025 / KM
Page updated
Google Sites
Report abuse