Vores projekt handler om at gøre det sjovere for elever at smide pant ud rigtigt.
Vi har lavet en skraldespand med kamera, som kan genkende flasker og dåser. Når man bruger den, spiller den en lyd som en lille belønning.
Målet er at motivere elever til at ændre deres vaner gennem en sjov og interaktiv oplevelse.
Projekt site:https://sites.google.com/view/oplevelse/start
Reflektion: I dette projekt har jeg lært, hvordan man kan gøre en kedelig hverdagsting mere interessant. Jeg synes, det var spændende at arbejde med at motivere andre elever gennem noget så simpelt som lyd og interaktion.
Jeg oplevede også, at det ikke altid gik som planlagt. I starten virkede vores produkt ikke så godt, fordi kameraet ikke kunne nå at registrere flaskerne. Det var lidt frustrerende, men det fik mig til at tænke mere over løsninger. Da vi lavede låget, kunne jeg tydeligt se, hvordan en lille ændring gjorde en stor forskel.
Jeg har også lært, at det ikke kun handler om at få teknikken til at virke, men også om hvordan brugeren oplever det. Lyden gjorde virkelig en forskel, og det var fedt at se, at folk reagerede positivt på det.