I dette projekt har vi lavet et spil, der skal reklamere for Frellsen chokolade. Vi har lavet et simpelt puzzle spil inspireret af Puzzle 15, hvor man skal flytte brikker rundt for at samle et billede af en Frellsen chokolade.
Målet er at få flere unge til at kende Frellsen bedre og få lyst til at vælge deres chokolade. Mange unge vælger chokolade ud fra pris eller vane, men Frellsen handler om høj kvalitet og god smag. Ved at bruge et spil i stedet for en almindelig reklame, håber vi, at de unge bruger tid på brandet på en sjov måde og husker det bedre.
Vi har undersøgt målgruppen med et spørgeskema, lavet en kampagneplan, designet og kodet spillet i HTML, CSS og JavaScript, og testet det med unge. Rapporten viser både selve spillet og hele processen bag det.
Produkt video: https://youtu.be/PJAU_vNtKy0
Produkt kode og Rapport:
reflektion
Da vi startede projektet, vidste jeg ikke rigtig, hvor meget arbejde det ville være at lave et helt spil. Jeg har lært rigtig meget om at kode, især hvordan HTML, CSS og JavaScript arbejder sammen. Det har været både frustrerende og fedt, når noget pludselig virker.
Det bedste har været at se, hvordan vores spil faktisk virker på andre, da vi testede det. Det var fedt at høre, at de fleste syntes det var sjovt og nemt at spille og at de lagde mærke til Frellsen. Men jeg kunne også se, at vi stadig kan blive bedre til at gøre budskabet tydeligere.