Kristendomskundskab

I kristendomskundskab er det oplagt at arbejde med de kendskabet til de bibelske højtider og de tilhørende grundfortællinger, som tematiseres i Skovlunde kirkes højtidsskabe: Marias bebudelse, fastelavn, påske (med fokus på den sidste nadver), pinse og jul.

I kan for eksempel arbejde med Boeslundetavlen og dermed fokusere på Marias bebudelse og påsken. Ideen om at Gud kommer ind i verden som et lille barn tematiseres i Marias bebudelse og julen, mens Jesus betydning som stifteren af en ny aftale/pagt mellem Gud og mennesker tematiseres i påskefortællingen. På dette site er der små øvelser til begge disse fortællinger.

Samtidig er det oplagt at tale om billeders betydning i de religiøse rum: hvad hjælper billederne med til at forstå? Hvordan kan billeder være med til at låse en bestemt forståelse fast? Hvad kan billeder, som ord ikke kan - især når det handler om at forstå noget overnaturligt?

Man kan evt. tage diskussionen om man må/skal vise billeder af Gud op: På Boeslundetavlen midterste opslag, kan man i centrum se Gud Fader vist oppe til højre over Jomfru Maria med Jesus som baby. Man kan ud fra dette diskutere, om fordele og ulemper ved at vise Gud sådan. Afbilledningen af Jesus er selvfølgelig i kristen forståelse også et billede af Gud om har ladet sig inkarnere på jorden, så det at vise billeder af det hellige er stort i en kristen sammenhæng, modsat for eksempel i islam.

Flere af udsmykningens temaer, kan også relateres til andre religioner og generelle etiske og eksistentielle overvejelser om gode og dårlige livsprincipper. Dette gælder i høj grad for påsketavlen, som centrerer sig omkring den sidste nadver. Ved kirkebesøget snakker vi om, hvordan Erik Hagens har valgt at bruge personer fra moderne tid, til at eksemplificere Jesus og disciplene omkring bordet ved den sidste nadver. Han har valgt personer, der eksemplificere det, at gøre godt og at leve efter idealer. Der er også en samtale om Judas, der på en måde gør det onde, men på den anden side sætter historien i gang. En slags trickster-figur. Eleverne opfordres til at reflektere over, hvem i deres nutid, der kan symbolisere det at handle godt og leve efter gode idealer - og hvad det gode ideal er i kristendommen. Og de skal også reflektere over Judas-figuren: det, at nogen kan gøre noget dårligt, og det alligevel kan føre noget godt med sig. Det er en del af forslaget til billedkunst, at man arbejder med at lave egne påsketavler, med egne ideal-figurer. Men det er fint at tage temaet op i kristendomskundskab også, hvor man kan reflektere over idealer og idealfigurer både i forskellige religioner og i hverdagslivet. En diskussion kunne også være, om man kan leve op til ens idealer - og hvorfor ikke. Eller om man kan regne med, at andre har de samme idealer som en selv - og hvorfor man ikke kan påtvinge andre sine egne idealer.

Barndomstavlen tager temaet om hvilken indstilling man bør have, når man faster (og laver religiøse ritualer generelt) - her kan der perspektiveres til islam. Desuden behandles verdens uretfærligheder, med onde herskere, mord på uskyldige og flok drevet på flugt. Disse temaer uddybes når skabet åbnes som Fastelavnsskab: her vises forskellige verdensdele med forskellige livsvilkår, som folk lever under.