Opgave: Marias bebudelse

Kan du tyde, hvad billedet fortæller?

Navnet er lidt underligt - men du kan måske godt se hvad der er på billedet - og endda gætte, hvem det er?


Selvom billedet er 600 år gammelt og er gået lidt i stykker, kan vi godt stadig se, hvor flot det er.


Prøv at aflæse så meget du kan, uden at læse teksten under billedet:


  • Hvad karakteriserer de personer, du kan du se til venstre og til højre i billedet?

  • Kan du se nogle ting, der viser, at der er tale om nogle særlige, hellige slags personer?

  • Hvad fortæller deres kropssprog?

  • Hvordan er deres dragter, deres hår og de ting, de har omkring sig?

  • Viser tøjet og tingene noget om vi er i bunden eller i toppen af samfundet?

  • Når du har været igennem det hele, har du et bud på, hvem det er vi ser på billedet?

  • og hvad tror du, at kunstneren har villet fortælle, ved at vise personerne sådan i billedet?


Snak sammen i klassen om, hvad det er for en fortælling, som billedet viser - og hvor vi kan læse den.