Identitet handler om, hvem et menneske er, og om følelsen af at være den samme person over tid. Ordet identitet stammer fra det latinske idem, som betyder “den samme”, og henviser til kontinuitet i menneskets selvforståelse.
Selv-identitet er individets eget selvbillede og den subjektive oplevelse af, hvem man er. Den opleves som sammenhængende over tid og sted, så man kan genkende sig selv gennem livet. Ens tanker, oplevelser og livsfortælling er centrale elementer i selv-identiteten.
Social identitet handler om, hvordan andre opfatter én, og hvordan man optræder i sociale sammenhænge. Den formes gennem interaktion, feedback og de roller, man indtager i forskellige situationer. Man er altid mere end de roller, man spiller.
Der opstår eksistentiel balance, når der er overensstemmelse mellem selv-identitet og social identitet. Manglende sammenfald kan skabe usikkerhed og indre konflikt.
I det senmoderne samfund er identiteten plastisk og konstant under udvikling. Individet er i høj grad ansvarlig for sine egne valg og sin livsstil, som er med til at forme identiteten.
Identiteten formes gennem de sociale arenaer, man færdes i, og de fællesskaber man tilhører. Livsvalg, relationer og erfaringer bliver samlet i en livsfortælling, som er tæt knyttet til identiteten.
Hvis man f.eks. er meget venstre orienteret, går man ofte ikke i designer mærker. Vi abonnere på nogle værdier og viser dette ved at indgå i kulturen.
Vi bliver nødt til nu til dags at kigge på mange flere parameter for at kunne sige noget om en person, i forhold til før i tiden, hvor man forbinder arbejde, bil og familie osv. til en enkel identitet.