I dette projekt, får vi en genopfriskning på kommunikation. Kommunikation omhandler at oprette en kommunikation på sådan en måde at modtageren af kommunikation har lyst til at tage den til sig. Det vil altså sige at man skal oprette et budskab til modtageren, som modtageren gerne vil høre.
Men hvordan gør man det? Det er hvad vi kigger mere på i dette projekt.
Vi kommer i dette forløb til at arbejde med segmentering og målgrupper, og sigter efter at du opnår forståelse for, og praktisk erfaring med, udvikling af målgrupper ved hjælp af segmenteringsværktøjer. Herved sigter vi først og fremmest efter at opfylde fagets mål:
udarbejde en strategi for kommunikationens gennemførelse, herunder analysere relationen mellem afsender, budskab, medie og modtager i en given kommunikationssituation.
udvælge relevante teorier, metoder og modeller til løsning af kommunikationsopgaver, herunder demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet er opdelt i to dele; første del hvor du introduceres for begreber og værktøjer, og anden del der består af en case opgave. I case opgaven skal I foretage en målgruppeundersøgelse, og give relevante valgkamp anbefalinger til en lokalpolitiker med et begrænset budget.
Der er i alt afsat 10 moduler og 4 elevtimer til dette forløb.
Der skal ved afslutning af forløbet være afleveret en underside på eget portfoliesite (studiewebsitet), hvorpå der findes:
For den introducerende del:
Introduktion til emnet "segmentering og målgrupper" skrevet med dine egne ord.
Redegørelse for hvad socialisering er, og præsention af dit socialiseringsskema. Uddyb hvilke forskelle og ligheder der er med dig og en af dine klassekammerater. Er der eksempelvis forskel på hvordan man skulle sælge en ny computer eller telefon til jer?
Præsentation og dokumentation for øvelsen intro til målgruppeanalyse ud fra Rasmussen og Fischer. Her opsummerer hvad du har lært om demografiske, socioøkonomiske og kulturelle variabler (beskriv dem, og uddyb med din egen forståelse). Vælg desuden to produkter fra padletten, og beskriv kort de vigtigste pointer din gruppe (par) har fundet frem til som vigtige parametre for produktet.
Redegør kort for Conzoom som værktøj til at få indsigt i relevante segmenter.
Redegør kort for SMUK modellen, og hvordan den kan anvendes.
For Caseopgaven:
Arbejdet med caseopgaven er gruppearbejde, og der oprettes derfor et projektsite til formålet. HUSK at linke til projektsitet fra dit eget studiewebsite.
På projektsitet afleveres:
Præsentation af caseopgaven (kort)
Rapport til Casper Jørgensen (link til .PDF)
Forsideudkast til folder om Casper Jørgensen, og hans politiske mærkesager (billede samt link til .pdf).
Udkast til valgplakat for Casper Jørgensen (billede samt link til .pdf).
Dokumentation for arbejdet med ovenstående.
Om modtageren af kommunikation vælger at tage kommunikation til sig eller fra sig, afhænger stærk af emnet kommunikationen befinder sig indenfor. Når vi taler emner betyder dette at vi altså skal kigge på modtagerens værdier og deres behov indenfor disse specifikke emner, da at de hurtigt kan ændre sig fra emne til emne. Derfor skal vi kigge på noget der hedder "sociologien".
Socialogien, prøver så vidt som muligt at beskrive, hvordan mennesket og samfundets sammenspil hænger sammen og dermed påvirker hinanden. Man kan sige at man gennem kontakt til, mennesker, medier, skoler osv. bliver socialiseret, da man danner værdier gennem disse kontakter. Disse værdier afgør alt i alt, de valg vi træffer i forskellige situationer, såsom at stemme til folketingsvalget.
Definitionen på socialisering, var i 2013 ifølge denne side: http://neft.dk/socialisering.htm: "det er den proces, hvormed et individ bliver gjort egnet (funktionsdygtig) til at leve og fungere i det samfund, som han eller hun vokser op i og er (eller senere bliver) en del af.".
Siden går videre til at forklare om, hvordan mennesker lærer normer, værdier og adfærd gennem livet. Den forklarer, at socialisering starter i familien (primær socialisering) og fortsætter i skole, blandt venner, medier og samfundet generelt (sekundær socialisering).
Der bliver også forklaret:
hvordan omgivelser påvirker vores identitet og personlighed
forskellen mellem normer, værdier og roller
hvordan man lærer gennem imitation, belønning og straf
at socialisering foregår hele livet
hvordan sociale grupper og kultur former menneskers adfærd
I denne øvelse skulle vi lave et mindmap, omkring hvordan vi er socialiseret. I mindmappet skulle vi lave et brainstorm over det ting og personer der har påvirket vores socialisering. Derefter skulle vi sætte et tal fra 0 til 9. 0 = ingen betydning for værdier/socialisering, mens at 9 = stor betydning for værdier/socialisering.
Forældre er sat til 7, da de har haft stor betydning på den person jeg er blevet til i dag i forhold til opdragelse
Familie er sat til 5, da de ikke har haft ligeså stor indflydelse på min opdragelse. her er der en pil da jeg er gode venner med min fætter, og har haft en lille indflydelse på hans ideer.
Venner er sat til 5, da de har haft nogenlunde samme indflydelse. Her har jeg sat en pil, da jeg også har haft en effekt på mine venners sociale holdninger og personligheder.
Skole er sat til 4, da skole har hjulpet med at forstå ting såsom politiske termer og partier
Klassekammerater er sat til 2, da de nærmest ikke har haft nogen form for indflydelse. Her er der sat en pil, da jeg har haf en minimal effekt på ting som ord de bruger.
Fritidsarbejde er sat til 2, da der heller ikke har været stor indflydelse på mig som person der
Andre fritidsaktiviteter er på 5, da de blandt andet har givet mig interesse for kodning.
Medier (Såsom Radio/tv/avis) er på 0, da jeg ikke føler at radio osv. har haft nogen effekt på mig som person overhovedet.
Sociale medier (Såsom Facebook, instagram, online fællesskaber) er på 6, da man nu til dags får mange politiske holdninger på sociale medier.
Der er ikke andre.
Siden om identitet forklarer, hvordan menneskers identitet bliver dannet og udviklet gennem hele livet. Identitet handler om vores opfattelse af os selv, altså hvem vi er, hvordan vi tænker, og hvordan vi ønsker at blive opfattet af andre. Samtidig bliver identiteten påvirket af de mennesker og miljøer, vi er en del af.
Der skelnes mellem personlig identitet og social identitet. Den personlige identitet handler om de egenskaber og værdier, der gør os unikke som individer. Den sociale identitet handler om de grupper og fællesskaber, vi indgår i, for eksempel familie, venner, skole, fritidsinteresser eller kultur.
Siden beskriver også, hvordan identitet formes gennem socialisering. Familien har stor betydning i barndommen, men senere påvirker venner, uddannelse, sociale medier og samfundet også vores identitet. Man lærer normer, værdier og forventninger fra omgivelserne, og disse er med til at forme ens personlighed og adfærd.
Derudover forklares begreber som roller og rollekonflikter. Mennesker har forskellige roller i forskellige situationer, for eksempel som elev, ven eller familiemedlem. Nogle gange kan forventningerne til disse roller være forskellige og skabe konflikter. Siden kommer også ind på, at identitet i det moderne samfund ofte er mere fleksibel, fordi mennesker selv har flere muligheder for at vælge livsstil, interesser og fællesskaber.