Digitaliseringsstyrelsen gennemfører i samarbejde med Styrelsen for It og Læring (STIL), ungdomsuddannelsessektoren og relevante videns- og dannelsesaktører en national oplysningsindsats om kunstig intelligens (AI) målrettet elever på ungdomsuddannelserne.
Vi søger et kommunikationsbureau, der kan udvikle et stærkt strategisk og kreativt koncept, som engagerer unge i refleksion over AI's rolle i læring, uddannelse og faglig udvikling.
Kunstig intelligens er blevet en naturlig del af mange elevers hverdag. Teknologien rummer betydelige muligheder for læring, kreativitet og faglig støtte, men rejser samtidig spørgsmål om selvstændighed, kritisk tænkning og læringsprocesser. Indsatsen skal bidrage til en nuanceret forståelse af begge perspektiver.
Kommunikationen skal tage afsæt i unges egne erfaringer og dilemmaer og skabe relevans gennem genkendelige situationer fra skole- og studielivet. Der ønskes en tilgang, der fremmer nysgerrighed, refleksion og handlekraft frem for enten ukritisk teknologibegejstring eller advarselsbaseret kommunikation.
Indsatsen skal bidrage til, at unge:
får en bedre forståelse af AI's muligheder og begrænsninger
reflekterer mere bevidst over egen brug af AI i læringssituationer
kan identificere situationer, hvor AI understøtter læring, og situationer, hvor den kan udfordre den
oplever sig bedre rustet til at træffe kvalificerede valg om anvendelsen af AI
styrker deres digitale dannelse og handlekompetence i mødet med nye teknologier
Tilbuddet skal omfatte strategisk tilgang, kreativt koncept, forslag til kanaler og aktivering samt prototyper på udvalgte produkter, der skal indgår i kampagnen
Der lægges særlig vægt stærk målgruppeindsigt og evnen til at omsætte komplekse samfunds- og teknologiske spørgsmål til engagerende kommunikation i øjenhøjde med unge.
.....
Styrelsen for It og Læring (STIL)
https://www.stil.dk/ [stil.dk]
Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens
https://www.digitaskforce.dk/ [digitaskforce.dk]
Center for Digital Dannelse
https://digitaldannelse.org/ [digitaldannelse.org]
AI-Kompetencepagten (Digital Dogme)
https://digitaldogme.dk/ai-pagten/ [digitaldogme.dk]
AI-Kompetencepagten (selvstændig portal)
https://www.aipagten.dk/ [aipagten.dk]
Industriens Fond
https://industriensfond.dk/ [industriensfond.dk]
Novo Nordisk Fonden
https://novonordiskfonden.dk/ [novonordiskfonden.dk]
Foretag en grundig forundersøgelse hvor du benytter kvantitative såvel som kvalitative metoder. Du skal opnå så meget relevant viden om problemstillingen, præmis, målgruppe- afsender- og medieforhold - som muligt.
Brug relevante modeller og metoder til at strukturere og gennemføre det strategiske såvel som det taktiske niveau i tilrettelæggelsen og udformningen af kampagnen.