Målgrupper og segmentering

Dette forløb har til formål at bygge videre på de kommunikationsteorier, som vi tidligere har arbejdet med, ved at gå i dybden med målgrupper, for bedre at kunne forstå, hvordan disse kan opdeles og bedst "udnyttes." Dette gøres bl.a. ved at kigge på socialisering og identitet, som uddybes senere på siden.

Identitet

Identitet handler om hvem man er. Den bliver formet ud fra personlige oplevelser, relationer og sociale arenaer (sociale sammenhæng, hvor man omgås andre mennesker, f.eks. vennegrupper, skole og arbejde). I senmoderne samfund er identiteten mere "plastisk" end tidligere i historien, fordi individet har større mulighed for at bestemme deres liv selv, da de ikke er begrænset af traditioner og familie i samme grad, som tidligere i historien. Dette betyder også at identiteten i kan udvikles gennem hele livet. Dette betyder dog ikke at opvæksten ikke har stor betydning for identitetens udvikling senere i livet. F.eks. skaber børn, som er vokset op i et hjem med druk eller andre dårlige vilkår, oftere end andre børn et hjem med de samme dårlige vilkår.

Man opdele identiteten i to: 

Selvidentitet (ens egen opfattelse af sig selv) og social identitet (hvordan andre opfatter en given person). Den sociale identitet afhænger både af den person som opfatter dig, samt hvordan du opfører dig omkring denne person, altså kan den sociale identitet varierer meget.

Ifølge Erik Eriksons teori er der otte psykosociale stadier, som alle har en "udviklingskrise." Det 5. psykosociale stadium er ungdommenn. Her er der ofte opposition til forældre samtidig med at venner og idoler ses op til. Dette skyldes at barnet skal løsrive sig fra familien ogflytte hjemmefra. I denne periode er udviklingskrisen en identitetskrise, hvor barnet skal opbygge én samlet identitet. Hvis dette lykkes opstår en "helstøbt identitet." Hvis det derimod ikke lykkes opstår en "identitetsforvirring." En såkaldt "negativ identitet" kan også opstå, som bygger på at gøre oprør mod forældrene eller samfundet. En negativ identitet er ikke dårlig i sig selv, bare anderledes, men indebærer ofte destruktiv adfærd.

Dette mente jeg i starten ikke passede helt perfekt. Selvom vi bor i ejet hus, har vi ikke "meget høj indkomst" eller luksusprodukter. Derudover dyrker ingen af os sport i i fritiden. Mine forældre er dog midaldrende, så vi passer ca. til halvdelen af disse kendetegn.

Dog, efter at kigge nærmere på både denne og på de andre grupper og typer, mener jeg at denne typee passer ret godt, bl.a. eftersom vi har et økonomisk overskud og begge forældre har universitsuddannelser, samt at de generelle forhold omkring huset passer.

Refleksion

Projektet kunne godt have gået bedre, men alt i alt synes jeg, at dette emne i højere grad end andre har formået, at give mig en bedre forståelse for hvordan man arbejder med målgrupper, og hvor meget de egentlig bruges. I projektet er vi gået meget mere i dybden med målgrupper end før, og jeg synes det fungerede godt, at arbejde med en form for kommunikation, som vi selv har oplevet at blive udsat for, ikke at dette ikke gælder for andre emner, og forstå hvordan arbejdet bag ved ser ud. Det har også været interessant, at se hvordan Conzoom-modellen sætter folk i bokse, og på en måde gør arbejdet mere kvantitativt og i denne kontekst også "apolitisk." Selvfølgelig passer alle i grupperne ikke perfekt ind i de forskellige typer, så man skal sørge for også at inddrage andre overvejelser. Det har dog, for mig, virket som et bedre eksempel på, hvordan egentligt arbejde inden for faget (på arbejdsmarkedet) ser ud end en del andre projekter vi har arbejdet med.