I det afsluttende projekt kunne vi vælge mellem fire opgaver. Min gruppe valgte opgave 2: "Installation til Rockmuseet" (Fokust: Oplevelsesdesign)
Opgaven gik ud på at designe en interaktiv installation til et rockmuseum, som skulle hjælpe museumsoplevelsen med at blive endnu mere engagerende. I vores tilfælde, fik vi et interview med vores lokale rockmuseum Ragnarock, hvor vi bl.a. spurgte ind til deres nuværende udstilling(er) og målgrupper samt krav og restriktioner for en eventuel ny interaktiv oplevelse.
I rapporten går vi i dybden med vores tanker bag samt udviklingen af vores oplevelse, som endte med at blive en "luftguitar," et rør med farver, hvorpå man kan spille forskellige akkorder til en række forskellige sange, ved at dække/fører hånden over de farvede arealer. Vi fik implementeret den basale funktionalitet, så det fungerer godt som et proof of concept, der kan spilles musik på, men nåede ikke at implementere, så meget som vi kunne have tænkt os. Af denne grund kunne produktet med efterfølgende videreudvikling forbedres en del.
Luftguitar:
Farvedetektion ved brug af OpenCV i Python:
Rapport:
Programfil (Kræver at man ændrer lydfilernes path og evt. kameraindeks):
https://drive.google.com/file/d/1nayrVFdL6ZzILLuaXCe2udUdUT-9ZRTi/view
Produktvideo:
Projektsitet, som hovedsageligt består af noter, er linket til, som det sidste under "3.g"
Refleksion
I dette projekt havde vi undervurderet, hvor lang tid arbejdet med farvetracking ville tage, især mht. til lys, og dette resulterede i, at vi ikke fik implementeret så meget, som vi havde håbet på. Projektet har vist mig, hvor vigtigt, det er/har været at prioritere den basale funktionalitet samt benytte sig af en iterativ udviklingsprocess, som vi gjorde, eftersom dette betød, at vi stadig fik et fungerende proof of concept. Dog blev det også ret tydeligt under testene, at denne basale funktionalitet ikke fungerede helt så præcist som vi havde ønsket (bl.a. pga. computerkameras farvekvalitet), hvilket selvfølgelig ville være problematisk, for en rigtigt installation, da det ville gøre produktet mindre intuitivt og mere frustrerende for spilleren. Selvom jeg erkender, at produktet har en del plads til forbedring, synes jeg dog stadig at vi alt i alt har opnået noget godt, hvor vi også har fået en bedre forståelse for programmering som værktøj.