I dette tværfaglige forløb (Dansk og Kom/IT) skal vi arbejde på en samlet klassepræsentation, som skal fremlægges i skolens sal for nogle af de andre klasser. Præsentationen skal omhandle vores studietur til Berlin og bestå af flere mindre præsentationer, hvori grupperne hver især skal fremvise deres webdoc fra vores sidste projekt, samtidig med at de fortæller om Berlin med udgangspunkt i de præsentationer, vi fremlagde for resten af klassen i løbet af turen.
Materialer, præsentationsteknik
Presentation Zen: Tips til bedre kontrol af nervøsitet af Les Posen:
Gruppens slides
Vi havde koordineret vores præsentation, så gruppen før os, som også havde om muren, introducerede muren og fortalte om livet i Berlin, hvorefter vi fortale om nogle succesfulde flugtforsøg og om murens fald.
På alle vores slides, bortset fra den første, tredje (billede) og den syvende (video), kommer teksten frem linjevis. Den fjerde og femte slide om hhv. Heinz Holzapfel og Wolfgang Engels var mine.
Refleksion
Det var udfordrende at skulle præsentere, og jeg synes selv, at det gik bedre til generalprøven, end det gik til den endelige præsentation. Det gik dog bedre, end jeg havde forventet, da det var ret grænseoverskridende at skulle præsentere foran så mange mennesker, men det gik bedre, end da vi først prøvede at stå på scenen, og jeg synes, jeg er blevet bedre til at kontrollere min nervøsitet, kigge på publikum, holde hænderne i ro og til at holde mikrofonen tættere på munden, men ingen af delene er helt på plads. I forhold til selve arbejdet på præsentation, var det udfordrende at koordinere med så mange mennesker, og det var lidt forvirrende noget af tiden, da vi ikke helt vidste, hvordan vi skulle gøre det, men det blev nemmere hen mod slutningen af forløbet.