Kommunikationsprocess
En afsender afsender et budskab som en reklame eller en mening gennem en kanal eller via et medie. Dette budskab kan blive forstyrret af eventuel støj(noget der kan trække opmerksomhed fra mediet fx underligt design eller andre medier). Vi har hver især en "firewall" som "afkoder" budskabet og bestemmer hvad vi tager med os. Vores firewall kan blokere for nogen elementer fx hvis vi ikke er enige med et budskab eller ikke kan lide dets afsender. Mange ting vil dog bryde igennem uden at vi lægger mærke til det. Hvis vi ser et logo overalt vil vi højst sandsynligt danne en positiv mening om produktet. Hvis produktet er set i et godt lys af andre eller har en høj status, kan det også få os til at have en god holdning til produktet eller ligefrem købe det. Den opfattelse som vi tager med os kaldes for det opfattede budskab. Rigtigt mange af disse opfattede budskaber lægger vi ikke mærke til. Mange af dem kommer via association, altså hvis en virksomhed plastrer deres logo på en berømthed som vi kan lide eller en person som er meget god til hvad de gør, danner vi ofte også en god holdning til den forretning, da vi associerer det med noget positivt.
Reklameøvelse
Sidst jeg købte noget pga. en reklame var da en ny redbullsmag udkom. Jeg husker ikke helt reklamen, men den bestod hovedsageligt af nogle forskellige videoklip af selve dåsen fra forskellige vinkler og deres motto: ¨Redbull giver viiinger." Den tiltalte mig, fordi jeg ofte drikker redbull og godt kan lide at have smagt alle de forskellige versioner. Jeg tror jeg ville have købt den uanset hvad da den alligevel stod sammen med de andre, jeg plejer at tage fra, men den gjorde mig i hvert fald opmærksom på at den nye smag eksisterede. Jeg føler at den var som jeg forventede, men eftersom at jeg er vant til deres produkter, kan det godt være at det gjorde en forskel for min opfattelse af reklamen. Jeg vil mene at reklamen gjorde brug af kanylemodellen, med en relativ flashy reklame der bare skriger at deres produkt er fantastisk, især da den sluttede med deres motto, som antyder at man vil føle sig frisk og let hvis man drikker den. Jeg vil nu også sige at cultivation theory kommer ind i billedet da næsten alle kender deres reklamer og da jeg allerede er en kunde.
Kommunikationsteorier
Kanylemodellen: Kanylemodellen foreslår at de budskaber som bliver udsendt gennem medier bare bliver sprøjtet ind i forbrugerne uden stor modstand. Den mener at medierne har en stor og direkte effekt på et individs tankgegang. Kanylemodellen har oplevet meget kritik da den ikke tager højde for modtagerens evne til at fortolke budskaber.
Cultivation theory: Cultivation theory omhandler ideen om at de medier vi bliver udsat for "dyrker" vores opfattelse af visse ting, som produkter og verdensforestilling. Hvis man bliver udsat for mange videoer med fx bilulykker, kan de få os til at tro at de fremkommer oftere og er en større fare en de egentlig er.
Reception theory: Reception theory konkludere at en modtager ikke bare optager hvad de ser, men fortolker det på bestemte måder relateret til deres sociale og kulturelle baggrund.
Two step flow: Two step flow foreslår at vi får vores informationer gennem såkaldte "opinion leaders" som fx influencers, der fortolker informationen og videregiver den til os, og at dette kan have en stor effekt på vores holdninger om bestemte emner da vi får dem fra personer som allerede har en mening og specielt synpunkt om emnet.
Uses and gratifications theory: Uses and gratifications theory bygger på at vi som forbrugere opsøger og vælger bestemte medier efter vores behov. Fx kan man vælge at gøre brug af specifikke medier for at kommunikere med sine venner, for at blive underholdt eller informeret.