Dansk-HF

Hvad laver du i faget?

I dansk arbejder du både med litteratur, sprog og medier. Du lærer at analysere forskellige tekster (fx film, artikler, digte, sociale medier, romaner osv.). Det betyder, at du lærer at se hvad en tekst siger, hvordan den siger det og hvorfor, den siger det. I løbet af de to år i dansk, bliver du præsenteret for en bred vifte af faglige begreber til at styrke analysearbejdet.

Skriftlighed

I dansk kan du vælge mellem to forskellige opgaver til skriftlig eksamen: en analyserende artikel eller en debatterende artikel. En artikel er en faktatekst, hvor formidlingen er central, og du skal forestille dig, at din artikel kan offentliggøres og læses af en interesseret læser. Det er således dig, der er afsenderen. Modtageren er en voksen person, som interesserer sig for kultur og litteratur, og som derfor fra aviser og lignende ved noget om danske medier, bøger, film, litteraturhistorie og aktuelle debatter.  

Neden for er link til uddybning af de to skriftlige opgavetyper:  

• Analyserende artikel

• Debatterende artikel 
  
  

Grundlæggende skrivehandlinger eller fremstillingsformer

At analysere 
Når du analyserer, skal du tage udgangspunkt i den tekst, du arbejder med. Det centrale er derfor at finde ud af, hvad der er det vigtigste i lige præcis den tekst, du bliver bedt om at analysere, og hvilke danskfaglige ”værktøjer” du kan bruge til at åbne den op. Formålet med en analyse er at se på hvad teksten siger, og hvordan den siger det. Du kan f.eks. fokusere på miljøet. Først ser du på, hvad teksten siger om miljøet. Så viser du, hvor det står med et direkte citat, og derefter forklarer du, hvordan man skal forstå det. Det er en god idé at tage udgangspunkt i en analysemodel, f.eks. den du finder i “Håndbog til dansk”. 

 
At fortolke
I en fortolkning af teksten skal du tage udgangspunkt i det, du har fundet frem til i analysen. I din fortolkning skal du forklare hvorfor det, du har fundet frem til, er vigtigt i forhold til tekstens tema.  

Man kan også sige det på den måde, at du bruger iagttagelserne fra analysen som belæg for din påstand om, hvad der er tekstens tema.  

I fortolkningen kan du således kommentere teksten mere generelt og f.eks. komme ind på, om teksten udtrykker en positiv eller negativ vinkel på dens overordnede tema. 

At perspektivere
Formålet med en perspektivering er at sætte din analyse og fortolkning ind i en større sammenhæng.  I en perspektivering skal du vise, at du har haft dansk på HF i to år. Hvordan spiller den tekst, du har analyseret og fortolket, sammen med andre tekster (noveller, film, digte, podcasts osv.) eller temaer, du kender, f.eks. fra undervisningen? Vær opmærksom på, at opgaveformuleringen nogle gange beder om noget bestemt. F.eks. at du perspektiverer til en genre, et tema eller en litteraturhistorisk periode.  

At vurdere
Når du laver en vurdering, skal du tage udgangspunkt i dét, du allerede har fundet frem til i analysen og fortolkningen. Det skal du bruge som grundlag for din vurdering.  

Der vil ofte stå direkte i opgaveformuleringen, hvad du skal vurdere. Det kan f.eks. være en vurdering af en tales gennemslagskraft. Når du vurderer, skal du lave en faglig bedømmelse.   

Husk at kvalificere din vurdering med faglige iagttagelser, begreber og pointer, så det ikke bliver en ”jeg synes”-vurdering, men mere en ”på baggrund af brugen af de sproglige virkemidler i talen, kan man…”-vurdering. 

At diskutere
Når du diskuterer, skal du vise, at du kan se et emne fra flere vinkler. Det gør du ved at sætte forskellige synspunkter op imod hinanden. Synspunkterne vil være knyttet til en eller flere tekster, som forholder sig til et emne. 

 
At debattere
Når du debatterer, skal du overbevise din læser om, at du har ret. Det er meget vigtigt, at man tydeligt kan se din holdning til emnet. Dette skal du gøre ved at vise din danskfaglige viden. Du kan f.eks. bruge forskellige typer af argumenter, appelformer og retoriske figurer.  

Eksamen

Mundtligt
Til mundtlig eksamen i dansk trækker du et eksamensspørgsmål. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de forløb, du har haft i dansk i både 1. og 2. HF. Et spørgsmål består af en instruktion og en tekst (filmuddrag, romanuddrag, digt, artikel osv.), du ikke kender fra undervisningen.  

 Du har 60 minutters forberedelse til at arbejde med spørgsmålet. Selve eksamen varer ca. 30 minutter. Du skal starte med at holde et mundtligt oplæg på 8-10 minutter, hvor du skal fremlægge om den tekst og det spørgsmål, du har trukket. Derefter er der en samtale med din lærer og evt. censor.  

 
Skriftligt
Til skriftlig eksamen i dansk sidder du i fem timer og skriver på en opgave (analyserende eller debatterende artikel). Der er 4 opgaver at vælge imellem: 3 analyserende med henholdsvis et litterært, sprogligt eller mediemæssigt fokus og en debatterende artikel. Det er to fremmede censorer, der bedømmer din opgave. 

SSO

Kan du skrive enkeltfagligt i faget? 
Ja

Krav
Når du skriver SSO i dansk skal du vise, at du kan sætte dig ind i og fordybe dig i et danskfagligt emne. Du skal altid analysere og fortolke en eller flere tekster (f.eks. novellesamling, film, podcast, reklamekampagne, musikalbum). Desuden skal du enten vurdere, diskutere eller perspektivere emnet.

Teksten, du analyserer, må ikke være gennemgået i dansktimerne. Men du må gerne skrive om et emne eller et forfatterskab, som du kender fra undervisningen. Du er også velkommen til at vælge et helt nyt emne. 

 
Eksempler på SSO-emner  

• Reklamers retorik i reklamekampagne for Planet Nusa 

• Hvor går grænsen for true crime? (podcast, dokumentar eller tv-serie) 

• De udsatte i litteraturen (fx Thomas Korsgaards “Hvis der skulle komme et menneske forbi”) 

• Rapperes sprogbrug, fx Suspekt eller Ukendt kunstner 

• Influenceres kommunikation, fx Anders Hemmingsen eller Anna Munch 

• Autencitet og troværdighed i biografier, fx Kathrine Diez “I egen barm”, Mikkel Kessler “Uden parader”, Nicklas Bendtner “Begge sider”

Nyttige links

• Ordbog

• Skema over typiske fejltyper 

• Litteraturliste

• Tjekliste SSO