Rapporten udarbejdes på grundlag af laboratoriejournalen, og er én form for formidling af viden. En rapport bør indeholde en række standardpunkter, så andre kan efterprøve eksperimentet og vurdere resultaterne under tilsvarende kontrollerede forhold. – Gem den til eksamen.
Forsøgets titel
Du laver en forside med forsøgets titel, dato, navn og evt. makker/gruppe og klasse.
Evt. Resumé
Kort og præcist afsnit som beskriver forsøget formål og konklusioner.
Forsøgets formål
Her noteres formålet med forsøget. Hvorfor laves forsøget? Hvad er det du ønsker at undersøge? Formålet kan også være at lære et apparatur eller en fremgangsmåde at kende.
Teori
Her beskriver og forklarer du den teori, der er relevant for det aktuelle forsøg, og nødvendig for den senere databehandling og diskussion af resultaterne. Vil ofte tage udgangspunkt i dine lærerbøger.
Hypotese
Hvis der formuleres en hypotese skal det være en fagligt begrundet forventning til forsøgets resultater. Der skal kun formuleres en hypotese, hvor der rent faktisk er tale om en forventning til resultatet.
Man skal altså ikke bare ”finde på” en hypotese for at have én, og man skal lave hypotesen INDEN man udfører forsøget.
Materiale
Under dette punkt anføres det anvendte materiale (f.eks. kemikalier) og apparatur (f.eks. en vægt). Der skal, når det er muligt, indsættes et billede eller en skitse af forsøgsopstillingen
Fremgangsmåde
Under dette punkt beskriver du, hvordan forsøget er udført. Gør det så kort og klart som muligt og i logisk rækkefølge. Skriv hvad du har gjort, men skriv det i passiv-form (”man hælder 100 ml op” eller ”der afvejes 35 gram”). Selvom det skal være kort, skal det stadig være så detaljeret, at en af dine klassekammerater, som måske ikke var til stede, da du udførte forsøget, kan genskabe det ud fra din beskrivelse.
Resultater
Alle iagttagelser og målinger (data) skal med i rapporten. I det omfang det er muligt og rimeligt, skal resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i skemaform, tabelform og i kurveform. Husk at medtage enheder både i tabellerne og langs kurvernes akser. Alle kurver skal desuden være forsynet med tekst, der angiver, hvad kurven viser. Det er vigtigt at teksten kun er beskrivende og ikke analyserende eller diskuterende. Resultater som er uventede (nogle ville fejlagtigt kalde dem forkerte) anføres også. Hvis resultaterne bearbejdes (f.eks. omregnes til %) angives mindst et eksempel på beregningsmetoden.
Diskussion
Under dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede og de uventede). Dette gøres ved, at man analyserer og tolker de opnåede resultater og forholder dem til teorien. Husk at inddrage fejlkilder. Ofte indeholder den trykte vejledning nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne spørgsmål skal tjene som inspiration og ikke som irritation. Det betyder for det første, at spørgsmålet ikke skal gentages i rapporten og dernæst besvares med et ja eller nej. For det andet er det ikke sikkert, at spørgsmålene diskuteres mest hensigtsmæssigt i den rækkefølge, de er anført i vejledningen.
Fejlkilder
Der vil altid være fejlkilder, som kan have indflydelse på forsøgets resultater. Normalt skelnes mellem usikkerhed, som er en følge af instrumenters målenøjagtighed og betjening, og systematiske fejl, som forekommer når et måleinstrument altid viser forkert, f.eks. på grund af fejl ved instrumentet eller forkert opstilling. Urealistisk høj tiltro til resultater undergraver opgavens troværdighed! Fejlkilderne kan også indgå som en naturlig del af diskussionen og kræver derfor ikke sit eget afsnit.
Konklusion
Som afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages ud fra forsøgsresultaterne. Her vil du skulle svare på, om forsøgets formål blev opfyldt, samt be- eller afkræfte dine hypoteser. Den skal være kortfattet og formuleret så præcist som muligt.
Kilder
Teorien er viden som andre før jer har fundet ud af; derfor bør man skrive hvorfra man har den viden som præsenteres i teorien, eks. fra hvilke lærebøger eller udleverede papirer og sætte det i en note til teksten eller i ’(…)’ lige efter de linier eller det mindre afsnit hvor man har brugt kilden som baggrundsviden til det man har skrevet. Kildehenvisninger skrives ofte op sådan: ”Kilde: Forfatter: ”Titel”, sider, Forlag, udgave, årstal for udgivelse.” Eks. (”Egebo L.A. et. al. [1] : ”Biologi til Tiden”, s.57, Nucleus, 2. udgave, 2005”). Hvis man omformulerer noget og skriver det i opgaven, så bliver det betragtet som at stjæle og det trækker meget ned.
Endnu værre er det hvis man tager noget tekst direkte fra en bog eller internettet uden at skrive hvor citatet er fra og sætte det i citationstegn ”…”: I så fald vil opgaven blive dumpet og i værste fald kan man blive smidt ud af skolen efter en første advarsel.
[1] ”Et. al.” betyder at der er flere forfattere end den først nævnte.