I geografi arbejder du enkeltfagligt f.eks. med vulkaner og jordskælv og hvordan forskellige landskaber dannes eller med befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
Vi arbejder også tværfagligt med nf-biologi og nf-kemi med forskellige temaer f.eks. vand, hvor du i geografi lærer om vejr og klima, vandets kredsløb og vandressourcer, eller fødevarer hvor du lærer om naturbetingede ressourcer, stofkredsløb og bæredygtighed. Et tema kunne også være energi og klimaforandringer.
I geografi har vi forskellige typer af skriftlige opgaver, men oftest skriver vi en journal eller en rapport på baggrund af et forsøg.
Du kan finde skabeloner til en journal eller rapport her.
Journal
Rapport
I naturgeografi, skal du f.eks. redegøre, analyse, diskutere. Dette kaldes i geografi typeord. Dertil kan du læse om hvordan du skrive i et mere videnskabeligt sprog fremfor talesprog, samt hvordan du skal inddrage figurer i dine afleveringer.
Typeord
Når du bliver stillet opgaver, skal du være opmærksom på hvilke typeord din lærer i opgaven. Typeordene fortæller prævist hvad du skal gøre. Her er en liste med typeord og deres præcise betydning.
Figurer
Når du anvender figurer (f.eks. grafer, diagrammer, tabeller, billeder og tegninger) i dine skriftlige afleveringer skal du huske:
Der SKAL være figurnummer og en forklarende tekst til alle figurerne. F.eks. Figur 4. Viser nedbørsfordeling i Danmark.
Man SKAL bruge figuren aktivt i sin tekst, det vil sige at man skal henvise til figuren i teksten og bruge noget viden fra den, f.eks. Som man kan se på figur 4, er der mest nedbør ned gennem Midtjylland, dette kunne tyde på at det er stigningsnedbør og højderyggen.
Talesprog vs. videnskabeligt
Brug ikke talesprog i dine afleveringer, prøv i stedet at formulere dig kort og præcist, der jo forskel på at formulere noget mundtligt og skriftligt. Herunder er to eksempler:
Jeg kunne se på figuren at der var klart mest nedbør ned over sådan cirka det aller midterste af Jylland. Skriv i stedet: Det kan ses på figuren at der er mest nedbør over Midtjylland.
Vi puttede isterninger ned i bøtten og så kunne vi lidt efter lidt se hvordan de smeltede. Skriv i stedet: Der blev tilsat isterninger til beholderen, hvorefter man kunne observere isen smelte.
Logiske sætninger og årsagssammenhænge
I naturvidenskab lægger man meget vægt på at du opbygger dine sætninger, så de du giver logiske argumenter for dine sætninger. Du skal også være opmærksom på hvad der er årsag og hvad der er virkning i en given proces.
Her er et eksempel på en IKKE-logisk opbygning:
Stigningsnedbør en type af nedbørsdannelse, over Midtjylland er der meget nedbør pga. dugpunkt, her er der samtidig også meget højt. En bedre formulering: Stigningsnedbøren er den nedbørsdannelse der foregår i Midtjylland, stigningsnedbøren opstår hér, fordi luften tvinges op over højdedragene, når luften føres opad, afkøles luften og derfor når den sit dugpunkt.
I geografi er det meget vigtigt at anvende faglige figurer som du selv eller andre har lavet. De kan f.eks. tages fra din grundbog, internettet eller laves ud fra data i Excel. Figurer er tabeller, modeller, diagrammer, billeder osv. Se nedenstående film der handler om at finde figurer til dine afleveringer.
I redegørende afsnit kan det være meget svært at skrive uafhængigt af kilden. I dette dokument kan du blive klogere på, hvordan du kan blive bedre til at løsrive dig fra kilden og hvorfor det er vigtigt for bedømmelsen af din besvarelse.
Geografi er først og fremmest en del af NF, som du skal til mundtlig eksamen i. Se mere under NF.
Desuden kan du komme op enkeltfagligt i Geografi.
Mundtlig prøve i geografi
Hvis du skal op i geografi afholdes prøven på grundlag af en opgave lavet af din lærer. Opgaven indeholder en overskrift, angivelse af eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der skal inddrages, en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende.
Din lærer vil vise jer opgaverne uden bilag inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven med bilagsmateriale udleveres ved forberedelsestidens start. Prøven indledes med at du laver en kort præsentation og dernæst som en samtale mellem dig og din lærer.
Skriftligt
Der er ingen skriftlig eksamen
Du skal skrive SSO i et fag på B-niveau.
Det er en mulighed at skrive SSO i 2 fag, hvor det ene er på min. B-niveau og det andet er på c-niveau. Hvis du overvejer at skrive SSO i geografi sammen med et andet fag, så tal med din lærer.
Her kan du finde nyttige links til faget.
Det økologiske råds hjemmeside (mange gratis pdf om f.eks. bæredygtighed): https://www.ecocouncil.dk/
Naturvidenskabeligt e-magasin: http://aktuelnaturvidenskab.dk/
Viden om landskaber og geologi http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/
Danmarks Naturfredningsforening. MANGE gode artikler om naturen og mennesket, samt miljiøpolitik: http://www.dn.dk/om-os/publikationer/