Psykologi-HF

Hvad laver du i faget?

I faget psykologi arbejder du som udgangspunkt med ’virkelige’ mennesker. I faget er man interesseret i en bred vifte af det ’virkelige’ menneske – både dets udvikling, læring, tanker, følelser og handlinger. Du lærer om hvordan disse menneskers personlige, sociale og kulturelle liv har betydning for hvorfor, og hvordan de begår sig i verden. Med psykologiske teorier om f.eks. barndommen og betydningen af arv/miljø, vil du i faget blive introduceret for undersøgelser, eksperimenter, teorier og begreber der hjælper dig til at nærme dig en forståelse for, hvordan og hvorfor forskellige mennesker handler, tænker og føler som de gør.   

Skriftlighed

Der er ingen skriftlighed i psykologi.

Eksamen

Mundtligt
Skal du til eksamen i psykologi C, skal du forberede dig på en mundlig eksamen (forberedelsestid: 48 minutter, eksaminationstid: 24 minutter). Her trækker du et eksamensspørgsmål som omhandler et af de temaer, du er blevet undervist i gennem året, f.eks. udviklingspsykologi, socialpsykologi etc. Selve temaet kender du altså på forhånd. Det nye ved eksamen er det eksamensspørgsmål og det bilagsmateriale, du trækker, når du skal op. Her har du 48 minutter til at udarbejde et oplæg, hvor du forsøger at besvare dette eksamensspørgsmål med udgangspunkt i bilagsmaterialet. Når du har lavet et super oplæg, skal du ind og præsenterer dine pointer for din lærer og censor. Du har som udgangspunkt 8-10 minutter (ud af de samlede 24 minutter) til dit eget oplæg og derefter følger en samtale om temaet med lærer og censor.  

SSO

Kan du skrive enkeltfagligt i faget?
Nej, du kan ikke skrive enkeltfagligt i psykologi. Har du lyst til at skrive en opgave i faget psykologi, skal det indgå i sammenhæng med et andet fag på  B-fag. 

Krav
Den skriftlige opgave i psykologi tager udgangspunkt i det virkelige menneske. Det betyder at du i din SSO IKKE må arbejde med fiktion såsom romaner, spillefilm osv. Opgaveformuleringen er typisk inddelt i et redegørende, analyserende og diskuterende niveau. Selve analysen kræver et godt materialevalg bestående af enten en case, en undersøgelse, en dokumentar, en selvbiografi eller andet af psykologisk relevant karakter, som kan bruges til at belyse hvordan og hvorfor disse virkelige mennesker, handler som de gør.   

Eksempler på SSO-emner

• Psykologi i kombination med sprogfagene dansk/engelsk: Ungdomskultur og sociale medier (Dansk A, Psykologi C). Hooliganisme og ulighed i England (Engelsk B, psykologi C).

• Psykologi i kombination med samfundsfag: Præstationspres og mistrivsel i det senmoderne samfund (Samfundsfag B, Psykologi C). Kan man lægge en ”dårlig” barndom bag sig? Om at bryde den sociale arv -”mælkebøttebørn” hvad skal der til?  Selvmord/selvmordsforebyggelse: hvorfor er der flere der dør ved selvmord end ved trafikulykker– er den danske indsats for selvmordsforebyggelse god nok?  PTSD hos hjemvendte soldater – hvordan har Danmarks veteranpolitik udviklet sig i forhold til at tage ansvar for hjemvendte soldater med PTSD?

• Psykologi i kombination med biologi: Stress påvirkning af den mentale og fysiske sundhed (Biologi B, Psykologi C). Depression - hvordan forklares depression biologisk og psykologisk? Hvordan virker stress på kroppen, og hvordan kan stress forklares psykologisk? Intelligens – hvad er det, hvordan måles det? Bør man oprette skoler for særligt intelligente? ADHD – en stadigt mere udbredt diagnose – hvorfor? Og hvad kan man gøre for børn med denne diagnose.

• Psykologi i kombination med idrætsfaget: Har fysisk aktivitet betydning for psykisk velbefindende? Er løbetræning og idræt generelt god behandling for folk, der har psykotiske træk? Ekstremsport – hvorfor er der nogen der dyrker meget farlige aktiviteter? Spiseforstyrrelser og /eller overtræning – hvornår bliver sund idræt til syg idræt?

• Psykologi i kombination med historie: Det onde menneske gennem historien – kan historien gentage sig? (Historie A, Psykologi C). Synet på og behandling af psykisk syge gennem tiden (kan fx ses i forhold til gennembruddet af Freuds tanker om det ubevidste). Overlevelse i koncentrationslejre: Hvorfor var der nogle, der klarede det bedre end andre – hvilke overlevelsesmekanismer trådte i kraft?