Den naturvidenskabelige faggruppe (NF) er et C-fag og består af tre fag: biologi, kemi og geografi. Du vil blive undervist både særfagligt (i hvert af de tre fag) og fællesfagligt (i form af projekter undervejs i forløbet).
Faget afsluttes efter 1. hf med to mundtlige prøver: en flerfaglig prøve og en særfaglig prøve. Begge de mundtlige prøver er individuelle, og karakteren i hver af dem vægter med 0.75 på det endelige eksamensbevis.
I løbet af nf udarbejder du små journaler og rapporter, hvor du fx dokumenterer de forsøg vi laver i timerne.
Mundtligt
Der afholdes en intern mundtlig flerfaglig prøve og efter udtræk en ekstern mundtlig prøve i ét af de tre fag biologi, geografi og kemi.
Det afsluttende skriftlige produkt (ASP) og den flerfaglige mundtlige prøve
For at kunne gå til den fællesfaglige eksamen, skal du have udarbejdet et afsluttende skriftligt produkt (ASP). Det afsluttende skriftlige produkt tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner, du har været igennem i undervisningen, og du skal arbejde med en fællesfaglig opgave, som dine lærere formulerer. Hvis de laver mere end en, må du selv vælge hvilken af dem du vil lave. Uanset hvilken en du vælger, skal du besvare den både med fagene kemi, geografi og biologi.
Til den flerfaglige mundtlige prøve skal du holde oplæg ud fra dit afsluttende skriftlige produkt.
Intern flerfaglig mundtlig prøve
Skolen afholder den interne mundtlige prøve i slutningen af det samlede undervisningsforløb i naturvidenskabelig faggruppe. Den interne mundtlige prøve afholdes på baggrund af det afleverede afsluttende skriftlige produkt. Prøven er individuel. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter, og der gives ikke forberedelsestid. Ved prøven medvirker holdets faglærere, samt en censor. Prøven indledes med at du laver en kort præsentation og derefter som en faglig samtale mellem dig og dine faglærere. Prøven tager udgangspunkt i det fællesfaglige perspektiv, og du skal samtidig inddrage hvert af de tre fag til belysning af den fællesfaglige problemstilling. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af din mundtlige præstation.
Du kan finde mere info om ASP og den flerfaglige prøve hér:
dok/NF/NF-Om-ASP-og-intern.pdf
Den særfaglige mundtlige prøve
Alle elever skal til en særfaglig eksamen i ét af de tre fag (kemi, biologi eller geografi). Det er undervisningsministeriet der udtrækker hvem der skal op i hvad, og det er ikke sikkert at hele dit hold skal op i samme fag. Du kan ikke komme op i et fag, som du skal have i 2.hf. Hvilket fag du skal op i, vil blive offentliggjort, når resten af din prøveplan bliver offentliggjort.
Du kan finde mere info om den særfaglige mundtlige prøve hér: [indsæt link til side med teksten "under udarbejdelse". Når dokumentet er færdigt sender jeg det naturligvis til dig!]
http://Videnskab.dk
Det økologiske råds hjemmeside (mange gratis pdf om f.eks. bæredygtighed): https://www.ecocouncil.dk/
Naturvidenskabeligt e-magasin: http://aktuelnaturvidenskab.dk/
Viden om landskaber og geologi http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/
Danmarks Naturfredningsforening. MANGE gode artikler om naturen og mennesket, samt miljiøpolitik:
http://www.dn.dk/om-os/publikationer/